|
Hej..
Er gravid i 8+ uge, kan ikke forstå hvorfor jeg hele tiden
fryser eller sveder. og specielt hver dag indtil middag har
jeg det slemt med kulde lige meget om der er 40 grader ved
min kakkelovn. hvad skal jeg gøre ? har været gravid 2 gange
før som har resulteret i 2 dejlige piger
(10 - 12 år), men aldrig nogen problemer som nu.
Er ved at uddanne mig til social. og sundhedshjælper men kan
nu se
at jeg er blevet gravid ( på tros af p-piller.) hvor længe
tror du jeg
kan holde til at fortsætte i praktik?
|
|
Hej!
Hormonpåvirkningen i en graviditet kan gøre besynderlige
ting ved kroppens termostat. Langt de fleste har det
modsatte problem af dig - de sveder tran på alle tider af
døgnet! Du må pakke dig ind og håbe på, at det letter, når
du kommer længere hen. Heldigvis går vi jo også varmere
tider i møde. Mange oplever at have flere gener, jo flere
gange, de bliver gravide.
Praktikkerne som so-su er ofte præget af meget fysisk hårdt
arbejde, hvorfor mange gravide må blive sygemeldt før tid.
Du må se tiden an.
Sørg især for ikke at have for mange tunge løft. En
tommelfingerregel er, at gravide må løfte max 10 kg ad
gangen og 1 ton om dagen, d.v.s. 10 kg 100 gange. Hvis du
får smerter, blødning eller mange plukkeveer, skal du sætte
farten ned. Tit er arbejdsgiveren til at tale med, sådan at
man kan blive skånet i hverdagen. Ellers må der en
sygemelding til. Din egen læge kan være behjælpelig med
sådan en.
Mvh. jordemoder Eva
|