| |
|
|
 |
Doula Sessan
Holmberg - spørgsmål og svar
|
Jeg er gravid i 16. uge ( 15+5 ), og mine bryster er
begyndt at løbe...
Jeg vågner hver morgen og er helt våd på min venstre arm,
samt har indtørret væske streger på mit venstre bryst. Jeg
kan se det i min BH efter en dag på arbejdet..
Er det normalt allerede, jeg føler mig helt unormal.... ???
|
|
Svar
|
|
Hej Det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde,
hvornår brysterne begynder at producere mælk. Der ud over er
det også meget forskelligt, hvor kraftig nedløbsrefleksen
er. Det vil i praksis sige, at nogle kvinder producerer mælk
meget tidligt, mens andre kvinder først begynder at
producere mælk efter fødslen. Nogle kvinder oplever, at
mælken løber ud af dem i tide og utide, mens andre kvinder
aldrig lækker en eneste dråbe. Det er alt sammen variationer
af det normale.
For mig lyder det som om, du er en af de kvinder, der
producerer mælk tidligt, og som samtidig har en kraftig
nedløbsrefleks. Det er der intet sygeligt eller unormalt
ved. Du kan eventuelt overveje, at begynde at bruge
ammeindlæg om dagen og at sove med en sammenfoldet stofble
under en T-shirt om natten, hvis du bliver så våd, at det er
ubehageligt.
Du behøver heller ikke bekymre dig om, hvorvidt du vil have
råmælk til dit barn, selvom du har produceret mælk i lang
tid inden fødslen. Mælkens sammensætning bliver styret af
hormoner, blandt andet fra moderkagen, og er ikke afhængig
af, hvor meget mælk brysterne har produceret op til fødslen.
Med ønske om en god graviditet, fødsel og barselstid.
Kærlig hilsen
Sessan Holmberg
Tilbage til spørgsmål og svar
|
|
|
|