| |
|
|
 |
Doula Sessan
Holmberg - spørgsmål og svar
|
Hej Sessan
I går spiste jeg en dåse makrel i tomat, men kom så til at
se bagefter, at
der var en lille bule i enden af dåsen. Da jeg kom til at
tænke på det næste morgen fik jeg lige en omgang løs mave,
men ellers har jeg haft det godt.
Mit spørgsmål til dig er så om der kan have sket noget med
mit foster ved at jeg har spist det her makrel fra denne
dåse med den lille bule? Jeg er i 15.uge og er rigtig nervøs
for om jeg kan have skadet mit foster. Håber du har mulighed
for at svare mig hurtigst muligt, da jeg går og forestiller
mig alle mulige ting.
Med venlig hilsen
Winnie
|
|
Svar
|
|
Det er rigtigt, at der
er øgede mængder af potentielt skadelige stoffer i mad fra
bulede dåser. Det er dog ikke sandsynligt, at en enkelt
portion fra en dåse med en lille bule, vil kunne have givet
nok til at gøre skade i sig selv. For øvrigt er du også
forbi den mest sårbare periode, så jeg håber, du kan give
slip på oplevelsen og nyde resten af din graviditet.
Din sindsstemning er nemlig en af de ting, der har
indflydelse på udviklingen af dit barns hjerne ;-)
Mvh. Sessan
Tilbage til spørgsmål og svar
|
|
|
|