Jeg ville høre om der var noget man kunne gøre for
at bestemme barnets køn forud for en graviditet?? min
kæreste og jeg har besluttet os for at få barn og vores
største ønske er at få en dreng. så er der nogle stillinger
der er bedre end andre eller noget andet man kan gøre??
Svar
Landrum B. Shettles fremførte i 1970 en teori om, at
drenge-sædceller svømmer hurtigere men lever kortere end
pige-sædceller.
Fortolkningen er, at man så kan bestemme kønnet på sit barn
ved at have samleje på bestemte tidspunkter i forhold til
ægløsningen. For at øge sandsynligheden for at få en dreng,
skal man have samleje lige før og lige efter ægløsning og
ellers ikke i perioden op til og efter.
Forskningen på området er tvetydig – de fleste forsøg har
ikke kunnet finde en forskel mens andre tyder på, at det
modsatte er tilfældet.
Hvis I vil forsøge at bruge metoden, er det nødvendigt at
kende din cyklus i detaljer for at fastslå tidspunktet for
ægløsning. Det kan I for eksempel finde ved at bruge (mange)
ægløsningstests eller du kan bruge Fertility Awareness og
kortlægge din cyklus ud fra basal kropstemperatur, udflåd og
livmoderhalsens stilling og fasthed.
Du kan finde information om Fertility Awareness her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Fertility_awareness, og du
kan foretage kortlægningen af din cyklus online her:
http://www.fertilityfriend.com/. I bogen ”Taking Charge
of Your Fertility” hævder forfatteren Toni Weschler i
øvrigt, at Fertility Awareness kan bruges til at bestemme
barnets køn forud for befrugtningen.