Jeg har 2 dejlige drenge på 2 og 4 år og
ønsker nu at blive gravid igen. De 2 andre gange er det gået
let med at blive gravid, så det håber jeg også at det gør
denne gang.
Da jeg i forvejen har 2 drenge, kunne det selvfølgelig være
sjovt at få en pige denne gang, men uanset hvad der kommer
er det jo et mirakel!
Jeg har hørt, at "pige-sædceller" lever længere end
"drenge-sædceller" og man øger derfor chancen for at få en
pige ved at have samleje et stykke tid før ægget er klar til
befrugtning.
Mit spørgsmål er så: hvor længe før ægløsning vil det være
optimalt at have samleje - sagt på en anden måde - hvor
længe kan sædcellen holde sig i live efter den er kommet op
i livmoderen inden den møder ægget?
Håber I kan svare på mit spørgsmål - og igen, barnet er
selvfølgelig lige velkommen uanset hvilket køn det bliver!
Håber I forstår mit spørgsmål.
Hilsen Jette
Svar
Kære Jette,
I bogen "Taking Charge of Your Fertility" skriver Toni
Weschler, at man ifølge Shettles teori (som du referer til)
skal have samleje 2-4 dage før ægløsning for at opnå den
største sandsynlighed for at få en pige. Metoden angives som
ca. 75-80 % sikker, når det gælder at vælge en pige.