| |
|
|
 |
Doula Sessan
Holmberg - spørgsmål og svar
|
Hej,
Vi er et par som for nyligt er blevet konstateret gravide.
Vi har et par enkelte spørgsmål vedr.
befrugtningstidspunktet. Dato for sidste mens-dag 9-4-06
konstateret gravid 31-7-06. Lægen siger ca. 16 uger henne.
Spørgsmål... Jeg traf min nuværende kæreste d. 13-4-06 og
havde ubeskyttet sex med ham ca. 20-4-06. Min forrige
kæreste havde jeg sex med ca. medio marts. Kan jeg være
gravid med min eks. kæreste trods menstruation i april?
Hvordan kan det være 16. uge i forhold til min nuværende? Vi
får det kun til 14/15. uge Vi er lidt i vildrede og jeg vil
kun have min nuværende kæreste med til scanning hvis han er
faderen. Mvh. PS. Vi beholder dog barnet uanset
hvad...
|
|
Svar
|
Når lægen siger, du er 16 uger henne, tæller han fra første
dag i din sidste menstruation, ikke fra den dag du rent
faktisk undfangede barnet. Det passer fint med de datoer du
har oplyst, og det er meget muligt, at du har undfanget som
resultat af det omtalte 1. ubeskyttede samleje, da det
ligger tæt på det tidspunkt, hvor man normalt vil forvente,
du ville have ægløsning. Hvis du skulle have været gravid
med din eks til trods for menstruation (og det sker af og
til, at en kvinde har en menstruationslignende blødning,
selvom hun er gravid), så ville du sandsynligvis have været
20 eller 24 uger henne, hvis vi antager, at du normalt har
en cyklus på 4 uger. Sandsynligheden for, at lægen ikke har
opdaget det, er temmelig lille, så jeg tror godt du kan
regne med, at din nuværende kæreste er faderen.
Kærlig hilsen
Sessan Holmberg
Tilbage til spørgsmål og svar
|
|
|
|