Har et spørgsmål om jeg måske kunne være
gravid. Havde ægløsning for ca. 9 dage siden og fik i onsdag
pludselig meget ømme bryster - det varede i tre dage, siden
har jeg ikke rigtig mærket noget der. Dog har jeg haft
menstruationslignende smerter og været træt. Er det tegn på
graviditet?
Svar
Hej,
Mange kvinder får ømme bryster i forbindelse med ægløsning,
det behøver ikke have noget med graviditet at gøre.
Menstruationslignende smerter kan være et tegn på, at det
befrugtede æg sætter sig fast i livmoderen, hvis de optræder
ca. 7-10 dage efter ægløsning, men det er et meget usikkert
tegn. Du kan først med nogenlunde sikkerhed konstatere, om
du er gravid, ved at tage en graviditetstest om morgenen på
den dag, hvor du ellers ville forvente et få menstruation
eller næste dags morgen, hvis menstruationen er udeblevet.