|
Ekspert i
bekymringer.
Christina rådgiver i hvordan du lærer at
omprioritere dine følelser, så de mest unødvendige
bekymringer og irritationer ikke får lov til at dominere men
derimod kan bruges til egen fordel.
” Ingen bekymringer er forgæves så
længe vi tager ved lære af dem”
er Christinas
motto.
Om Christina Hedegaard:
Lykkelig
gift og 2 børn (datter på 4 år og søn på 20 år). Bosiddende
i Florida siden Maj 2010. Født i 1969 og certificeret NLP
Master Practitioner og coach, uddannet efter
retningslinjerne for The Society of NLP og har blandt andet
arbejdet med avancerede NLP-teknikker, hypnose og modeling.
Christina er selvlært tv tilrettelægger og studievært og har
været tilknyttet tv-stationen DK4 siden januar 2004 som
freelance tilrettelægger og studievært.
Siden det i ca. 1997 gik op for Christina at energien i
hendes egne bekymringer (som var om alt lige fra at himlen
kunne falde ned, om mit barn kom voldsomt til skade, til om
hvad alle mennesker tænkte om hende), kunne bruges
fornuftigt, har Christina tilrettelagt mere end 300 tv-
shows blandt andet: ”Mennesket bag”, ”Rygestopkursus”, ”Fra
tanke til handling” og senest ”Christinas talkshow”. Shows
der alle omhandler gensidig respekt og historier om
mennesker på godt og ”ondt”, fysisk og psykisk. Sideløbende
har Christina fungeret som personlig coach, foredragsholder,
kursusafholder og forfatter til bogen ”Følelsesmakeup – bliv
ven med dine hverdagsbekymringer”.
Overskriften på foredragene er primært ”Opdag dig selv påny”,
”Hvis ikke jeg var bange ville jeg...”, Bliv den bedste
udgave af dig selv mentalt som fysisk” og ”Følelsesmakeup -
brug dine hverdagsbekymringer ” Christinas eget ”brand”; et
nyttigt redskab i en verden fuld af mulige bekymringer, som
blot ”æder den tid” vi kan have til at leve livet fuldt ud.
Christinas grundholdning er at livet er til for at leves og
hun bruger selv hvert aspekt af det. Alt sker for en grund
er hendes overbevisning og vi kan bruge alle oplevelser til
at vokse af. I Christinas verden er alle følelser brugbare,
det er op til os selv at få optimalt ud af dem.
Nogle gange bruger vi unødigt meget krudt på
at bekymre os. Men vi har brug for at blive taget alvorligt
når vi bekymrer os. ”Bare rolig du har ikke noget at bekymre
dig om” duer kun hvis vi selv virkelig tror på det, ellers
hjælper ordene kun kortvarigt. En bekymring kan være så
altoverskyggende at det kan være svært at nyde f.eks sin
graviditet. Så det kan være en stor befrielse at få lavet et
”realitetscheck” på sine bekymringer og få ro i sjælen igen.
Beskriv din bekymring og lad os finde ud af hvor den hører
hjemme.
Læs
Christina Hedegaard svar på
tidligere spørgsmål her
|