| |
|
|
|
|
|
1. Trimester
2. Trimester
3. Trimester
Fødslen
- 4.Graviditet |
|
Min
fjerde graviditet - 2. trimester
14. uge:
Så kom ugen hvor min store søn Tobias blev 6 år og han
fejrede fødselsdagen med høj feber og halsbetændelse. Om
aftenen fik jeg også halsbetændelse og min kæreste måtte
også lige turen igennem. Simon fik også lige en omgang
børnesår så det var en hård uge. Familien fik så også
overbragt nyheden om at jeg venter mig igen og de tog det
ganske pænt. Desværre fik jeg også fornøjelsen af at kaste
op lidt efter jeg havde spist hyldebærsuppe og det var ikke
et hit.
15. uge:
Endnu en uge som var overskygget af forfærdentlig kvalme og
madlede.
Jeg syntes efterhånden ikke at det er sjovt at være gravid
mere og kan næsten ikke komme igennem dagen. Åbner jeg vores
køleskab eller skraldespand er jeg ved at kaste op og
aftensmaden er et onde som jeg skal igennem hver dag. I
weekenden var de to store drenge ude og sove hos Mormor så
mig og kæreste skulle hygge med mad fra Chicago Roast House
og jeg bad om at stegen blev gennemstegt da det jo ikke er
så godt med rødt kød og graviditet men da kødet kom, var det
pænt rødt så jeg måtte nøjes med ende skiverne. Vægten siger
– 7 kg
16. uge:
Tirsdag får Rasmus skoldkopper og da vi er i tvivl om jeg
har haft det ringer jeg lige til lægen som siger at der ikke
er noget at bekymrer sig om. Tilfældigvis ringede min
jordemoder for at flytte min tid, så jeg spurgte naturligvis
hende om det samme og hun sagde at det kunne være meget
alvorligt hvis jeg ikke havde haft det… øøøøh… mig ringe til
lægen for at forlange en blodprøve men så havde de
selvfølgelig lukket. Min mor kunne huske om jeg havde haft
det men da jeg så ringede til min far kunne han heldigvis
finde billeder fra dengang jeg havde skoldkopper så jeg blev
rolig igen. Tirsdag aften måtte jeg selv en tur til
vagtlægen da jeg havde et stort ømt og rødt område på ryggen
som vi frygtede kunne være en byld, jeg havde feber og var
ør i hele kroppen. Vagtlægen i telefonen var bekymret og
sagde at hun ville have at jeg skulle høre hjertelyd, så jeg
blev lidt nervøs. Vagtlægen var ikke i tvivl om at det var
en byld så jeg kom på penicillin og så skulle jeg ned til
lægen efter et par dage hvor den højst sandsynligt skulle
skæres væk… av..av. Med hensyn til at høre hjertelyd så
kunne han ikke se at det var relevant ok kunne slet ikke
forstå hvorfor hun havde sagt det i telefonen og han kunne
heller ikke gøre det da han ikke havde en doptone og ikke
ville indlægge mig for at de så kunne finde den på
gynækologisk afdeling… øv..øv. Heldigvis hjalp penicillinen
på bylden og onsdag eftermiddag gik der huld på bylden og vi
kunne selv få den ud, så nu må jeg bare håbe den ikke kommer
tilbage igen. Torsdag var det tid til 1. jordemoderbesøg og
jeg glædede mig meget til at se min jordemoder, Lene igen
for det er hende som jeg har haft i de andre 3 graviditeter.
Vi snakkede om at jeg endnu ikke rigtig glædede mig over at
være gravid på samme måde som jeg havde gjort det i de
forrige graviditeter og at jeg mente at det var på grund af
kvalmen og madleden. Lene rådede mig så til at spise ingefær
da der er rigtig mange som har stor succes med det. Vi blev
også enige om at jeg skal supplerer med mere kalk i form af
tabletter da jeg lige p.t. ikke er så glad for
mælkeprodukter. Jeg fortalte så om min oplevelse med
vagtlægen og hun vil gerne se om hun kunne finde hjertelyd
men ville ikke love noget… Heldigvis fandt hun den med det
samme og jeg kunne mærke at det hjalp på mine følelser
overfor graviditeten og den lille.
Bt: 115/63
Urin: Blank
Fredag kom appetitten tilbage og kvalme blev meget bedre.
Jeg har købt
GraviFrisk som er ingefær til gravide og spist
det siden fredag og resten af ugen gik det meget bedre med
kvalmen så det er skønt. Søndag gik vi over for at besøge
nogle venner og jeg havde næsten non stop plukveer hver gang
jeg gik og de stoppede først når jeg havde siddet ned i 5
minutter. Om aftenen blev det så slemt at jeg måtte ligge
mig ½ times tid på sofaen.
17. uge:
Mandag fik Tobias halsbetændelse igen og min egen læge mente
at den første penicillin som vagtlægen gav Tobias slet ikke
var stærk nok, så vi fik lige en stærk omgang penicillin og
han var frisk allerede efter første dag. Ellers en ok uge
med mere liv i maven så jeg har rigtig nydt at jeg nu kan
mærke lille Spunk mosle rundt hver dag. Torsdag fik jeg
desværre en del slemme plukveer og tyngdefornemmelse i
livmoderen men det forsvandt efter jeg havde hvilet mig lidt
i sengen. Jeg er så heldig at jeg har en Baby-Watcher fra
billigeteste.dk som er en dobtone man kan bruge til at finde
babys hjertelyd og fredag eftermiddag lykkes at finde den
herlige lyd af lille Spunks hjerte og jeg har optaget det så
hvis du vil høre det så klik på linket herunder.
|
|
Hjertelyd
|
18. uge:
Kvalmen er næsten væk og jeg kan nu nyde min kaffe igen.
Påsken var lidt hård da Anders skulle arbejde når der var
mulighed for det (han er selvstændig og arbejder hjemme) Så
påsken var lang og hård men jeg nød virkelig at være sammen
med mine drenge. Tobias blev desværre syg igen med feber og
ondt i halsen så lørdag aften tog vi bussen en tur til
vagtlægen hvor vi ventede i en time og så kunne vi tage
bussen hjem igen med besked på at det sikkert bare var en
virus godt han ikke skulle på penicillin for 3. gang. Det
var meget hårdt for mit bækken for jeg kunne ikke rigtig
slappe af på de stole de havde hos vagtlægen.
19. uge:
Tirsdag aften fik jeg et STORT spark fra den lille da vi sad
og spiste aftensmad … fik et stort chok for det var sådan
lige pludselig og den lille havde ikke sparket så kraftig
før.. Hvor er det bare så livsbekræftende at mærke og hvor
bliver det svært at undvære når vi ikke skal have flere
børn… snøft. Så et fantastisk program som hedder ”livet i
livmoderen” på DR2 hvor de via 3D scanning og
computergenereret grafik viser den lilles udvikling gennem
de 9 måneder og afslutter med en fødsel og den lille blev
vild aktiv da jeg blev følelsesladet under fødslen… tudetøs..
hi..hi. Desværre kan jeg ikke holde til at være med til både
at afleverer og hente drengene i institution for så gør mit
bækken bare mega ondt hele dagen. Nu har jeg så også fået
hård mave så er begyndt på Jern C depot som jeg af en eller
anden grund ikke får hård mave af og sveskejuice, hvilket
jeg elsker og skal holde mig tilbage for ikke at drikke en
liter hver dag. Fredag var jeg tur oppe hos
graviditetsklinik.dk i
Hobro da vi er ved at starte et samarbejde på hjemmesiden og
det var rigtig hyggeligt… Elisabeth som er medejer og hende
som bl.a. står for scanningerne kender jeg i forvejen fra
Regionssygehuset i Randers da hun scannede mig til
nakkefoldscanningen og hun tilbød da også at scanne mig nu
jeg var deroppe… det var altså helt vildt skønt at se den
lille igen… deres scanner er bare så meget bedre end
sygehusets og selvom jeg er overvægtig kunne vi se det hele
ganske tydeligt. Jeg fik scanningen med hjem på DVD og
selvom det ”kun” var en 2d scanning så er det altså vildt
skønt at se… den lille vrikker med sine tæer og hikker så
det er bare så sødt. Weekenden var skøn med dejligt vejr og
vi gik en lang gåtur med drengene og heldigvis fik jeg ikke
så mange plukkeveer men var meget ømt i mit bækken da vi kom
hjem.
|
|
|
20. uge:
Nu er min mave meget bedre så jeg er stoppet med sveskejuicen men spiser så lidt
økologiske rosiner i stedet. Tirsdag blev det tid til MD scanning hvor jeg endnu
engang blev scannet af Elisabeth fra
Graviditetsklinik.dk, der som tidligere nævnt
også arbejder på sygehuset. Elisabeth viste og fortalte os alt om den lille…
”smukke nyrer, lårben er lige som de skal være, vand i maven” og alt var som det
skulle være. Desværre er sygehusets scanner slet ikke så god som den de har i
deres egen klinik, så det var meget sværere for Anders og jeg at se den lille
ordentligt. Onsdag gør mit bækken bare mega ondt især i højre side ved hoften og
jeg frygter at det ikke bliver bedre. Næsten hver morgen vågner jeg med
hovedpine og Panodil hjælper ikke… endnu engang bliver jeg reddet af Aloe Vera
Heat Lotion som Anders smører på min nakke og i mine tindinger…
|
|

Lille baby som
kigger ud - scanning uge 19+1
|
|
21. uge:
Denne uge har mit bækken bare været meget slemt med smerter i alle led fra
morgen til aften så nu besluttede jeg mig for at prøve et homøopatisk produkt
kaldet Bambus Comp. Jeg læste om en anden kvinde med bækkenløsning som fik det
så meget bedre at hun kunne smide krykkerne efter hun havde taget bambus comp.
et par uger så nu håber jeg også at det vil virke for mig. Natten til onsdag har
jeg bare så meget halsbrand så jeg måtte stå op og spise to Alminox
tyggetabletter… godt for Alminox... det har jeg spist min del af i de 3 andre
graviditeter. I løbet af ugen oplever jeg flere gange hvor lidt folk forstår at
jeg har bækkenløsning og at det faktisk er noget som er smertefuldt og gør at
jeg ikke kan deltage i mange aktiviteter på lige fod som andre. Det gør mig
faktisk ret ked at jeg gang på gang skal forklare at jeg faktisk har
bækkenløsning og er sygemeldt for det og det ikke er dovenskab som gør at jeg
ikke drøner rundt nede i byen og shopper hele tiden eller det heller ikke er
fordi jeg er bange for frisk luft, som gør at jeg ikke render rundt udenfor og
leger med ungerne hver dag.
22.
uge:
Øv… sikke en uge.. Lige til at rive ud af kalenderen. Mandag startede jeg med at
have ondt i halsen og mens jeg laver aftensmad bliver jeg lige pludselig skidt
tilpas og svimmel. Tirsdag stadig ondt i halsen og så begynder det så småt at
gøre ondt i nakken.. jeg er bare helt færdig, har ondt og er svimmel hvis jeg
står eller sidder op i mere end 5-10 minutter, så jeg sover det meste af tiden.
Appetitten er også forsvundet og jeg får hedeture. Det ender med at jeg om
aftenen ringer til vagtlægen som siger at hvis jeg er nervøs vil de gerne se mig
og ellers skal jeg ringe til min egen læge næste morgen. Jeg mærker heldigvis
masser at liv fra den lille så jeg beslutter mig for at vente. Onsdag morgen
ringer jeg til lægen som mener det er noget forbigående og siger jeg skal ringe
senere hvis jeg får det værre eller bliver nervøs, så da klokken er 14 og jeg
snart ikke kan noget mere ringer jeg til lægen og får en tid næste morgen kl. 9.
Torsdag er det ned til lægen som tjekker min hals for streptokokker, måler
blodtryk, blodsukker og blodprocent og alt sammen er fint så endnu en gang er
der altså kun noget influenza/virus som forklaring og jeg smutter hjem under
dynen igen med besked på at komme igen næste uge hvis det ikke er blevet bedre.
Torsdag aften sparker den lille helt vildt og Anders får en del store spark at
mærke… åh… det er bare så dejligt at han kan mærke den lille til trods for min
store overvægt. Fredag og lørdag bliver Tobias og Simon også syge og jeg selv
får endelig lidt feber så det virker som om min krop prøver at få sygdommen ud
af kroppen. Anders er bekymret fordi jeg sover hele tiden og ikke er til at få
liv i, men jeg tror bare det er fordi min krop kæmper for at blive rask. Min
næse er begyndt at stoppe til og jeg hoster en del slim op. Min appetit er væk
så jeg spiser faktisk ikke noget i løbet af dagen og taber mig da også 4 kg i
løbet af ugen. Jeg glemte at tage mine Bambus Comp. dråber i to dage og så fik
jeg bare mega ondt i bækkenet igen, så jeg kom straks i gang igen og allerede
efter en dag kunne jeg mærke en bedring. Søndag får jeg det lidt bedre og
svimmelheden er næsten væk. En stor tak skal der lyde til min dejlige kæreste
Anders for den store hjælp han er og fordi han er sådan en varm og kærlig far.
23. uge:
Halsbrand… halsbrand… halsbrand er den helt store synder denne uge især om
aftenen hvor det starter omkring aftensmadstid, så det er ikke det helt store
jeg får spist. Natten til tirsdag vågnede jeg med den vildeste hovedpine som
varede til sidst på eftermiddagen for den var så kraftig at jeg til sidst måtte
overgive mig og tage to Panodil, som heldigvis hjalp så meget at jeg kunne spise
og blive oppe. Onsdag havde jeg ondt i bagsiden på mit højre lår… det føltes som
om jeg havde en nerve som sad i klemme. Fredag var så dagen hvor jeg blev 31 år
så jeg fik lidt gæster til eftermiddagskaffe men kunne desværre ikke helt nyde
det da mit bækken gjorde pænt ondt. Om natten fik jeg ondt i min mave/underliv
og troede først at det var omgangssyge men da jeg pludselig lagde mærke til at
smerterne kom i interval og varede små 3 minutter hver gang blev jeg nervøs for
at det kunne være veer. Heldigvis faldt jeg i søvn omkring kl. 3.30 og derefter
har jeg intet mærket til det. Lørdag gik familien og jeg en lang tur og det gik
fint for det var først da vi var hjemme igen at jeg kunne mærke mit bækken var
belastet. Desværre tog bækkenet slemt hævn søndag hvor det bare gjorde ondt hele
tiden.
24. uge:
Jubii… en hel uge uden hovedpine. Jeg kunne dog ikke slippe for halsbrand og
bækkensmerter. Mine ben er begyndt at hæve lidt om aftenen og jeg får småkramper
om natten, så jeg husker mine venepumpe øvelser for jeg kan tydeligt huske
hvordan det var sidste gang jeg var gravid... av..av. I modsætning til de fleste
andre glæder jeg mig over det lidt kølige maj vejr og frygter den sikkert varme
sommer vi skal igennem. Drengene havde fri fra torsdag til søndag og det betød
at jeg løftede lidt for meget på Rasmus, så jeg måtte døje med nogle slemme
plukkeveer men ikke noget som 5 min. på langs ikke kunne klare. Nu glæder jeg
mig bare til næste uge hvor jeg skal til 2. lægebesøg og til 3D/4D scanning hos
Gaia graviditetsklinik i Hobro.
25. uge:
Mandag var det så tid til 2. lægebesøg og det gik helt fint. Min læge kunne ikke
høre hjertelyden med da den lille havde holdt mig vågen til kl. 2 om natten og
den sparkede i konsultationen så var jeg ikke nervøs over det, og som jeg sagde
til ham, så har jeg jo min egen doptone så jeg kan altid lytte selv.
Bt: 117/63
Urin: Blank
Onsdag var jeg så til 3d scanning hos
Gaia
Graviditetsklinik.dk og endnu en gang blev jeg modtaget af en sød Elisabeth
som lige var ved at scanne en anden, så Anders og jeg ventede til det blev vores
tur… kom også tidlig. Der var en lille dreng på omkring 1½ år som løb rundt og
legede med de legetøj som de har på klinikken hvilket jeg syntes er rart for de
forældre som ikke har anden mulighed end at tage børn med til scanningen for de
bliver jo hurtig trætte af at se på den lille baby ;-).
Nå, men det blev vores tur og med det samme tjekkede vi lige om var en lille
pige og det er det… Jubii… jeg var helt vild glad… det tog lige lidt et par
minutter før jeg huskede at sige ”hun” i stedet for den når jeg snakkede om den
lille i maven. Vi så hendes søde ansigt hvor hun lå med hænderne for ørene og
suttede på navlestrengen. Endnu en gang fik vi en fin DVD og nogle billeder med
hjem. På omslaget til DVD’en skrev Elisabeth dato, alder på den lille: 24+2,
vægt: 759 g, køn: pige samt en bemærkning om at hun er en fil aktiv og meget
smidig lille pige Elisabeth fortalte at det ikke altid bliver så godt når man
3D scanner en overvægtig (en med fødselssvulst) som hun kalder det når man har
været gravid før ;-) men jeg var heldig.
I pinseferien fik jeg problemer med at sove om natten og klokken var flere
nætter over to før jeg fik ro. Min lille søn Rasmus har fundet ud af at det er
sjovt at stikke en finger i mors navle hvilket har gjort at min navle er øm og
strammer når jeg går. Hovedpine havde jeg også en enkelt dag men ellers var det
endnu en gang mit bækken og halsbrand som var de største gener.
|

Front af DVD |

DVD Åben |

Bagside af DVD |
|

Lillepigen uge
24+2 |
|
Video fra min scanning i 25. uge (24+2)
www.graviditetsklinik.dk
Kan du ikke se videoen så klik på
den markerede bjælke øverst i din browser. Klik derefter på Installer
ActiveX-objekt.
|
26. uge:
Sikke en møg uge! Mandag satte jeg mig forkert op i sofaen (uden parallelle ben)
så jeg fik meget ondt i mit bækken hvilket betød at jeg kun kunne gå med meget
små skridt og slet ikke kunne gå på trapper så derfor kom jeg slet ikke udenfor
en dør resten af ugen. Lillepigen er begyndt at sparke og nogle gange føles det
som om hun lige kilder mig helt nede ved skambenet… Jeg bliver helt forskrækket
hver gang.
27. uge:
Nu er det begyndt at gå fremad med mit bækken og jeg har været ude og gå et par
små ture. Jeg kan godt mærke at jeg ikke skal tage for store skridt og jeg skal
også ligge ned flere gange om dagen for at jeg kan holde til at lave noget som
helst. Onsdag og torsdag begynder jeg at få nogle slemme plukveer som tager
pusten fra mig og vare flere minutter. Endnu en gang må jeg lytte til min krop
og hvile så tit jeg kan. I slutningen af ugen kommer sommeren virkelig til
Danmark og jeg kan love for at jeg hurtig husker hvor slemt jeg døjede med
varmen da jeg var gravid med Simon og Rasmus. Jeg kan ikke sove om natten p.g.a.
varmen og ligger bare og vender og drejer mig til 2-3 tiden hver nat. Fredag var
jeg med min veninde oppe og besøge Gaia Graviditetsklinik igen og det var rigtig
hyggeligt. Jeg fik selv lige en hurtig tryghedsscanning da jeg nu var deroppe og
vi kunne se Lillepigen lå langt nede med hovedet i mit bækken og puttede sig
godt ind til moderkagen. Hun lå og suttede på navlestrengen og det så bare så
sødt ud. Elisabeth, som scannede mig, kunne godt forstå at hun var begyndt at
tynge.
|
|

Lillepigen i uge 26+4
Hvis man kigger ved munden kan man se
at hun sutter på navlestrengen |
|
|
|
|
Her kan du spare
på køb af GraVitamin, GraviFlux, Gravitamin Jern samt Gravitamin
Kalk |
|
|
|