| |
|
|
|
|
|
1. Trimester
2. Trimester
3. Trimester
Fødslen
- 4.Graviditet |
Min
fjerde graviditet - 1. trimester
Den 26. december testede jeg da jeg havde ømme
bryster og havde tisset en del mere end jeg plejede.
Testen blev ikke positiv og jeg lagde den tilbage i
pakken og smed den ud… senere på dagen var jeg ved
at græde over Disney filmen ”Biler” så jeg blev
endnu en gang mistænksom på om jeg måske var gravid
og tjekkede derfor testen i skraldespanden som nu
var svag positiv… jeg tog en ny test og den blev
meget svagt positiv men min kæreste ville ikke tro
på det og jeg blev selv usikker. Jeg bestilte nogle
flere test på nettet og fredag den 29. december
testede jeg uden tvivl positiv… jeg er gravid!! Det
hele gav nu mere mening… for den 22. december
begyndte jeg at tisse en del hyppigere end jeg
plejer og den 23. om morgenen var min temperatur
højere end normal samt jeg tissede tit. I løbet af
ugen fik jeg også halsbrand om aftenen og min bh
begyndte at stramme, så nu var der vist ingen tvivl
mere.
Nu skal jeg bare ind i det nye år så jeg kan få det
bekræftet hos lægen og finde ud af hvornår jeg har
termin for jeg har uregelmæssig mens og ved reelt
ikke hvor langt jer er henne.
6.uge:
Morgenkvalme og ondt i bækkenet så det slipper jeg
nok ikke for at døje med denne gang. I dag d. 2.
januar bekræftede en urinprøve hos min læge også at
jeg er gravid *smiler* så jeg har fået en ny tid til
undersøgelse den 9. januar.
7. uge:
D 9. januar var det tid til at besøge lægen som
valgte ikke at lave en underlivsundersøgelse men
henvise mig til terminsskanning i stedet, så nu må
jeg bare vente på brevet fra sygehuset.
Urin: Blank
Blodtryk: 145/86
Brevet kom fredag og jeg skal scannes tirsdag.. jubii.
Trætheden sætter ind og sover fra 9-11 næsten hver
dag. Kvalmen begynder kraftigt igen under indkøb i
Føtex mandag den 15. jan og tager derefter bare til.
Bækkenet gør av…
8. uge:
16. januar sov jeg længe og havde ikke rigtig lyst
til mad. Turen til sygehuset var præget af kvalme og
nervøsitet over den forestående skanning, hvilket
viste sig at være lidt på sin ret for lægen har
svært ved at finde graviditeten med foster i og
kommenterede en et mørkt område i bunden af min
livmoder og sagde så at det lignede en blodsamling
og spurgte til om jeg havde blødt. Derefter måtte
have hjælp af en kollega som stillede sig op på
skamlen i fodenden af briksen med stor kraft
skubbede den indvendige skanner så langt op som
muligt hvilket gjorde at hun stod lænet langt ind
over mig.. rolig nu moster tænkte jeg bare. Nå, men
hun starter med at sige at jeg ikke er så langt
henne som jeg regner med.. men at der er hjerteblink
hvilket er tidligt. På intet tidspunkt vender de
skærmen så jeg kan få et ordentligt kig så det er
kun min kæreste som ser hjerteblinket. Hun måler den
lille og kommer frem til at jeg er i uge 5+5 og
siger at jeg skal skannes igen om 14 dage for en
bedre fastsættelse af terminen. Hun smutter igen og
den første læge vil lige skrive i min vandrejournal.
Jeg spørger så om jeg må få det billede de tog og
fik at vide at de skal bruge det i deres journal og
at der ikke rigtigt var noget at se og så siger han
op til flere gange at jeg skulle være klar over at
en stor procent af graviditeter når at gå i sig selv
når man ikke er længere henne end mig… altså ikke
for at være en bussemand han sagde det men jeg
skulle bare være klar over risikoen… så måtte vi jo
bare håbe på det bedste…. GRRR… jeg var så gal, så
gal… hvis jeg ikke var nervøs så blev jeg det da…
sagde han det på grund af det mørke område han
kommenterede tidligere eller?? Turen hjem fra
sygehuset og de efterfølgende dage var ikke så
sjove.
7. uge:
Kvalme, kvalme og kvalme hvordan er det lige man
kommer igennem denne trælse periode. Heldigvis er
det ikke så slemt da jeg ikke har madlede i stor
stil, men kan holde det nede med et par bolcher. Jeg
er stadig meget træt og sover til langt op af dagen.
Jeg har været hos lægen og er blevet sygemeldt
resten af graviditeten på grund af min
bækkenløsning. Det er ved at være svært at rejse sig
hurtigt fra en stol eller sengen for det hiver bare
i ligamenterne og gør ondt. Hver aften har jeg bare
iskolde hænder, fødder og næsetip og lige meget hvor
mange tæpper jeg pakker mig ind med så hjælper det
ikke en dyt. 1 times tid før jeg hopper i seng
kommer varmen så for det meste igen endda så meget
at jeg må ligge uden dynen for at holde varmen ud…
Andre nætter fryser jeg så jeg ligger og ryster… de
hormoner, de hormoner. Jeg er nu oppe og tisse 1-3
gange hver nat.
8. uge:
En uge som ligner den forrige meget dog har jeg
begyndende madlede og er ikke så glad for lugten af
kaffe til min kærestes store ærgrelse… mon ikke han
overlever?
30. januar blev det så tid til endnu en termin
scanning og jeg håbede på at det ikke var den samme
læge som sidst. Turen til sygehuset var bedre end
sidst og jeg var slet ikke så nervøs som jeg havde
regnet med og kvalmen klarede jeg med et par eucalyptus vingummier. Nå, men det var en rigtig sød
kvindelig læge som stod for scanningen. Hun siger
hurtigt at det nu ser meget bedre ud og der er et
fint lille hjerte som blinker. Hun skanner en del
for at få det rigtige mål på den lille og når så
frem til at jeg er i uge 8+3. Hun besvarede alle
vores spørgsmål og vi fik et fint billede med hjem.
|
|

Scanning uge 8+3
|
|
9. uge:
Endnu er kvalmen det helt store problem og madleden
gør det da ikke nemmere at finde på aftensmad til
familien. I denne uge er kartofler begyndt at smage
af sprittusch og det svinger altså ikke. Kaffe er nu
bandelyst i huset og når min kæreste ikke kan få mig
ud af sengen så truer han med at hvis jeg ikke
kommer op nu, så sætter han kaffe over… Argh… så kan
det nok være jeg kommer op. Mit bækken har haft et
par slemme dage så jeg bliver lige husket på at jeg
skal passe på mig selv. Desværre har jeg også fået
svamp og skal tage nogle Canesten stikpiller og
creme som jeg skal smøre mig med… det kløer helt
vildt så jeg håber snart det virker.
10. uge:
Mandag, tirsdag samt fredag kunne jeg lige pludselig
godt klare kaffe igen?? Onsdag var jeg til læge for
at få taget nye blodprøver til doubletesten og fik
også lige snakket om den trælse svamp jeg har fået.
Min kvalme og madlede piner mig en del og jeg har da
også tabt mig 2 kg siden jeg blev gravid. Det er en
kamp for mig at børste mine tænder og jeg er meget
tæt på at kaste op hver gang så det er ikke lige
noget jeg ser frem til… det samme gælder hvis jeg
hoster. Jeg er stadig meget træt og sover nogle dage
til middagstid hvilket så betyder at min ryg og
bækken er meget ømme.
11. uge:
Jeg har haft en slem uge med en del kvalme og træthed.
Mariekiks er min redning og jeg får spist en del sammen med
vand. Kaffe er igen bandelyst herhjemme og det er ikke nemt
at overskue aftensmaden. Søndag har jeg slem hovedpine hele
dagen.
12. uge:
En uge som starter godt med et par kvalme fri dage og jeg
tror det er ovre for denne gang men jeg blev hurtig klogere.
I slutningen af ugen kom kvalmen tilbage med fornyet kraft.
Jeg kan slet ikke nærme mig vores køkken og slet ikke vores
køleskab uden jeg er ved at kaste op. Natten til onsdag kom
der snestorm ind over landet og alle institutioner lukkede
så vi måtte have børnene hjemme, der kom ingen friske varer
i butikkerne så det var lidt hårdt. Der er også kommet en
slags slim i min hals som gør at jeg hele tiden har opkast
fornemmelser og så kan jeg ikke få mælkeprodukter ned… ikke
engang mælk i min te så det helt store hit bliver kamillete
med sukker. I weekenden fik jeg mavekramper og lidt dårlig
mave så mit vægt siger nu – 5 kg.
13. uge:
Jubii… endelig fulde 12 uger henne! Jeg kan mærke at jeg er
blevet mindre træt og håber også på at kvalmen snart
fortager sig. Tirsdag er det endelig blevet tid til
Nakkefolds skanningen og jeg er en smule nervøs da jeg lige
har læst to beretninger om to kvinder som måtte få en
medicinsk abort da scanningen viste at fosteret var svært
misdannet… puha… Nå, men jeg kom ind til en rigtig sød
scanningsjordemoder som hed Elisabeth og hun startede med at
scanne mig indvendigt men den lille skrubtudse ville bare
ikke ligge sig til rette… den var meget livlig og det var
dejligt at se. Elisabeth spurgte om jeg ikke kunne tisse for
hun kunne se der var lidt i min blære, så mig i tøjet og ud
og tisse. Tilbage igen ville den lille stadig ikke vise os
sin nakke så Elisabeth prøvede at scanne udvendigt og efter
lidt tid lykkedes det og nakkefolden var omkring 1 mm og den
skal bare være under 3 mm så sammen blodprøven er der ingen
forhøjet risiko… skønt. Desværre fik jeg endnu engang ændret
min termin som nu er d. 10. september 2007, hvilket er 3
dage tilbage i forhold til nu. I løbet af ugen blev kvalmen
bare værre og appetitten forsvandt også.
|
|

Skanning uge
12+0
|
|

Skanning uge
12+0
|
|
|
|
|
|
|