|
1. Trimester
2. Trimester
3. Trimester
Fødslen
- 3.Graviditet
Min
tredje graviditet - 1. trimester
5. uge
Onsdag den 16. marts 2005 blev jeg scannet for at se om der
var ”liv” i mine æggestokke og for at se om jeg skulle
fortsætte på Metformin for at få styr på min uregelmæssige
cyklus. Lægen sagde at mine æggestokke var gået helt i dvale
og opdagede ikke at jeg faktisk var gravid i 5.uge (fandt
jeg selv ud af den 29. marts) Da jeg sad og ventede på
sygehuset var jeg svimmel og havde kvalme. Jeg har også
meget halsbrand men regner med at det er pga. metforminen.
6. uge
Jeg havde en del ondt i mit bækken men regnede med at det
var fra at jeg faldt i det glatte føre. På skolen købte jeg
pastasalat og min ynglings chokolade men måtte smide det ud
da jeg ikke kunne lide det!
7. uge
Tirsdag den 29. marts kom hjem fra skole og i postkassen lå
der et brev med graviditetsteste som jeg havde bestilt på
nettet. Jeg testede med det samme og ca. kl. 14.30. stod jeg
med en test som blev positiv med det samme. Jeg var total
rundt på gulvet og ringede til min veninde for at høre om
jeg drømte *G* Jeg skulle jo bare lige være sikker på at jeg
ikke var gravid inden jeg startede på De Danske
vægtkonsulenter.
Da Anders
kom hjem fra praktik havde jeg testet igen (ja, jeg er
tosset) og havde lagt de positive test i en smykkeæske som
jeg gav ham med et smil. Han troede at jeg friede og han
sagde ja… men da han åbnede blev han glad og spurgte om det
nu også var rigtigt at jeg var gravid, så jeg måtte lige
teste endnu engang… Godt at graviditetsteste er billige på
nettet *S*
8. uge
Mandag den 4. april blev graviditeten bekræftet hos min
læge.
Tirsdag
den 5. april blev jeg meget syg med stærke smerter i maven,
tynd mave og opkast og min læge blev nervøs for om jeg måske
var gravid udenfor livmoderen og indlagte mig på
gynækologisk afdeling. Jeg blev hentet med ambulance og kørt
på sygehuset. Jeg blev så scannet og den lille havde det
fint. Lægen målte den lille til at jeg var i 6+2 og 6+5, men
det var meget usikkert for den var alt for lille til at måle
på. Jeg fik taget blodprøver og fik besked på at blive til
de havde fået svaret. Her sad jeg så i 4 timer i et
venteværelse med højgravide, nyfødte og kvinder som skulle
opereres dagen efter. Jeg fik ikke vådt eller tørt, havde
kvalme og stærke mavesmerter. Jeg måtte selv bede om en
hovedpude og dyne så jeg kunne sove på den hårde sofa. Jeg
gjorde dem opmærksom på at det jo måske var maveinfluenza,
men det var åbenbart kun mig som tænkte på smittefaren.
Endelig kom en læge og sagde af prøverne så fine ud og at
det nok bare var maveinfluenza.
Lørdag
den 9. april kom min far for at besøge os og da jeg havde
døjet en del med hoste var han så betænksom at han havde
købt en flaske Norske Brystdråber til mig, men der er meget
alkohol i dem, så jeg måtte jo fortælle ham den gode nyhed
og han blev meget glad.
Jeg har
en del halsbrand.
9. uge
Torsdag den 14. april ringer jeg til gynækologisk
ambulatorium da jeg ikke kan forstå at jeg ikke har modtaget
brevet ang. Terminsscanningen og de siger at de ikke har
modtaget noget fra min læge og siger jeg skal snakke med ham
igen.. Senere samme dag var jeg så til 1. lægebesøg og fik
lavet vandrejournal, taget blodprøver og målt blodtryk til
115/70. Får snakket med ham igen om min hoste som bare
fortsætter. Han sætter mig igen på penicillin for 3. gang på
kort tid og vel at mærke noget man ikke må tage som gravid,
men han siger det ikke skader den lille… hvorfor står der så
at man ikke må tage det som gravid? Jeg fortalte min læge om
min samtale med Gynækologisk ambulatorium og han ringer
derop. De fortæller så at de har annulleret hans brev da jeg
jo er blevet scannet da jeg var indlagt og så kan det ellers
være han blev sur… de kunne da ikke bare ignorere hans brev!
Han bad om en scanning snarest mulig!
Det meste
af ugen sover jeg inde på sofaen da jeg hoster og har ondt i
højre side ved mine ribben så jeg ikke kan ligge ned. Hoste,
kvalme, madlede og opkastninger har jeg hver dag. Lever af
iskoldt vand med mange isterninger og Sunlolly is.
10. uge
Mandag den 18. april er jeg så endelig til terminsscanning
og jeg får termin sat til 21. november 2005. Anders var med til scanningen og ser den lille for første
gang. Jeg har store problemer med at spise noget som helst
og kan ikke klare lugten af noget mad eller kaffe for den
sags skyld. I weekenden får min mor, hendes kommende mand og
min bror og svigerinde nyheden at vide.

Scanning uge
9+0
11. uge
Mandag den 25. april går jeg ved eftermiddags tid på wc og
opdager at jeg bløder kraftigt og har menstruations smerter.
Ringer til min læge hvor der hele tiden er optaget, prøver
gynækologisk ambulatorium som har lukket, ringer så til
sygehuset hvor telefondamen viderestiller mig til en sur
bagvagt som siger at hun ikke kan hjælpe mig, man kan altså
ikke bare ringe til sygehuset uden henvisning fra en læge
for så ville alle jo bare gøre det. Hun ville dog ikke
udelukke vi skulle ses senere. Nu var jeg frustreret og
græd. Ringede så til min læge igen og fik en telefonsvarer
som fortalte af man skulle ringe til en anden læge hvis det
var akut. Fik fat i lægens sekretær og sagde at lægen lige
var smuttet men han ville ringe når han kom tilbage. Hun
ringer så og fortæller at hun har snakket med ham og at han
vil ringe mig op om ca. 5 min. Det gør han så og han
henviser mig til sygehuset. Jeg får ringet efter Anders så
han kan komme hjem og hente ungerne inden institutionen
lukker. På sygehuset møder jeg så den sure bagvagt jeg
snakkede med i telefonen og hun viser sig nu at være sød.
Hun scanner mig og finder med det samme hjerteblink og kan
fortælle at det er livmoderen jeg bløder fra… både gode og
dårlige tegn, så hun kan ikke love noget. Jeg får besked på
at gå hjem og hvile og så ringe og få en ny tid til scanning
efter en uge. Puha det er ikke nemt for jeg er bare sikker
på at jeg er ved at miste den lille.
Fredag
den 29. april bliver jeg så scannet igen og den lille har
det fint. Blødningen er heldigvis også stoppet.

Scanning uge
10+4
12. uge
Fortsat meget halsbrand, kvalme, opkastninger hver dag og
ingen appetit. Jeg får en ide om at jeg ikke kan klare
mælkeprodukter for så får jeg slim i halsen. Mit underliv er
meget ømt og gør ondt når jeg sidder og læner mig frem. Jeg
mistænker at det er en blærebetændelse og bliver testet
positiv hos lægen som sender prøven videre til dyrkning. Den
viser sig dog at være negativ, så ingen blærebetændelse
alligevel.
Mit
bækken er meget slemt i tiden.
13. uge
Tirsdag den 10. maj er Anders og jeg til nakkefoldsscanning men den lille vil ikke ligge
sig rigtigt så efter to sygeplejersker og indvendigt og
udvendigt scannings forsøg må vi opgive og jeg får en ny tid
til den 13. maj, hvor den lille efter lidt tid flytter sig
til at ligge perfekt. Sammen med doubletesten (blodprøven)
giver det så en risiko på 1:18.000 for at den lille har
mongolisme, så det er ikke eksisterende. Desværre får jeg så
et brev med om at jeg pga. sommerferie nedskæringer ikke
bliver tilbudt misdannelsesscanningen i 18-20 uge… æv..æv.
Jeg er
blevet meget træt og sover alt jeg kan komme til. Har stadig
kvalme og opkastninger hver dag.

Scanning uge
12+1

Scanning uge
12+1

Scanning uge
12+1
|