|
1. Trimester
2.
Trimester
3. Trimester
Fødslen
- 2.Graviditet
Simons fødsel
Så har
jeg født....
Nå here goes... Tirsdag den 17. september havde vi været en
tur i byen og jeg gik i meget rask tempo hjem for at sætte
gang i noget..... men intet skete.... Ved en 18-tiden
snakkede jeg med min bror, som skulle have Tobias, når jeg
skulle føde, og jeg jokede med ham og sagde at jeg ringede
kl. 3 samme nat når vandet gik.... Kl. 20.30 begyndte de
regelmæssige plukkeveer som nev lidt. 4-5 min. imellem.
kl. 1 gik jeg i seng og tænkte at jeg ikke havde mærket så
meget til den lille hele dagen og jeg ville se natten an og
så ringe til fødegangen om morgenen. Onsdag den 18 september
Kl. 2.52 (præcis) vågnede jeg ved at vandet gik med et smæld
(lige som jeg håbede på) og kl. 3 ringede Anders til min
bror og sagde at vandet var gået... lidt spooky ikke?? Han
blev meget forvirret, men ham og kæresten kom dog og hentede
Tobias *SSS*
Så begyndte jeg ellers at få de vildeste veer med 1-1½ min
mellemrum.... og tynd mave! Anders ringede til fødegangen,
som sagde, at vi bare skulle komme med det samme og vi ville
tage et taxa (vi skulle selv have afleveret Tobias men
heldigvis kom min bror her og hentede ham). Jeg hoppede så i
et hurtigt bad og så tog fanden i vold.... Jeg bad Anders
ringe til fødegangen igen og sige at jeg ikke turde tage en
taxa for nu gik det stærkt og de sagde at de sendte en Falck
transport.
Så skulle jeg jo have tøj på alt imens jeg havde stærke veer
hele tiden og den skide Falck vogn kom bare ikke.... bedst
som jeg stod og hang over puslebordet gik det op for mig at
jeg havde presseveer... meget kraftige og så er det dumt at
stå op for så hjælper tyngdekraften barnet ned, så jeg fik
mig med meget besvær løftet op i sengen. Anders ringede så
til fødegangen igen og spurgte til den Falckbil og
forklarede hvordan det stod til. Han fik så at vide, at der
var en bil på vej med en jordemoder og så instruerede de ham
i at modtage barnet selv, hvis de ikke nåede frem (dette
fortalte ham først mig flere timer senere). Anders løb ind i
stuen for at kigge efter bilen og fandt den holdende langt
oppe af vejen og løb ud for at vinke dem hen til os... de
kunne ikke finde husnummeret. Nå, men de kom ind... 2
falckmænd og en jordemoder.
Jeg skulle så have bukserne af og over i den anden side af
sengen (min egen side) og det er skutte nemt når man har
skide ondt, men over det kom jeg da *SS*. Jordemoderen
undersøgte mig så og sagde at jeg var helt åben!! Så sagde
hun at jeg godt måtte presse forsigtig på den næste presseve
(hvilken lettelse), og at hvis vi kørte hurtig så kunne vi
godt nå på sygehuset... så kom presseveen og så sagde hun...
vi føder HJEMME!!!!
Jamen sagde jeg... jeg skal have lattergas (det eneste som
mit lille hoved kunne opfatte)*GG*. Så sagde hun sødt...
jamen kæreste ven du skal bare lige presse barnet ud... hvad
skal du med lattergas nu??? Men falckmændene sagde, at de
havde det i ambulancen og så havde jeg ro. 6 presseveer
efter blev lille Simon født hjemme i min egen seng *SSS*.
3490 g og 51 cm. han var blå i hovedet og det viste sig at
det var blå mærker fra at han stod med ansigtet ned i mit
bækken... det samme gælder den ene hånd.
Vandet gik kl. 2.52 og han er født 4.01.... det er det man
kalder en styrtfødsel!!
Anders var bare så sej under hele forløbet... Han hjalp
falckmændene og jordemoderen og så tog han billeder af det
hele... både med alm. og digitalkameraet.
Vi fik så valget om at komme på sygehuset, hvilket jeg sagde
ja til, for jeg ville have hjælp til amningen.

Simon
samme dag han blev født |
Det tog mig
hele dagen før jeg fattede at jeg havde født og at det ikke
var en drøm..... gu gjorde det ondt men det varede jo ikke
så længe.... jordemoderen kom 16 min. før han blev født!!
Da han var meget sløv det første døgn fik han ikke rigtig
noget mad og stimulerede ikke min mælkeproduktion. Han havde
så ikke tålmodighed til at spise ved mig for mælken var
længe om at løbe til. Jeg bad så om lov til at malke ud for
at få gang i produktionen, så han ikke skulle kæmpe så meget
og sagde at det hjalp, da jeg lå på Neonatal med Tobias, men
de sagde nej!! Det resulterede i at han fik gulsot og kom i
lys i 2 dage... fik en lille infektion og fik antibiotika i
drop i 3 dage. Det første som skete da vi kom på neo var at
jeg skulle malke ud (typisk) og det hjalp lidt.
Han har stadig lidt gulsot og jeg skal derfor være sikker på
at han får nok at spise... han kan stadig ikke finde ud af
at spise ved mig så jeg malker ud 5-6 gange om dagen og
giver ham på flaske. Vi skal til kontrol i morgen, og hvis
det ser bedre ud skal jeg til at lægge ham til ved mig igen
for jeg vil have den amning til at køre for det er hårdt at
malke ud, give flaske, gøre flasker og malkeudstyr rent,
skrifte ble, vaske o.s.v. Anders er lige startet i skole og
kan/vil ikke holde barsel.
Vi har nu
været hjemme i en uge og hverdagen er først lige begyndt at
fungere. Storebror Tobias er så glad for sin lillebror og
møsser og krammer ham hele tiden *SS'
|