Simons fødsel

Så har jeg født....

Nå here goes... Tirsdag den 17. september havde vi været en tur i byen og jeg gik i meget rask tempo hjem for at sætte gang i noget..... men intet skete.... Ved en 18-tiden snakkede jeg med min bror, som skulle have Tobias, når jeg skulle føde, og jeg jokede med ham og sagde at jeg ringede kl. 3 samme nat når vandet gik.... Kl. 20.30 begyndte de regelmæssige plukkeveer som nev lidt. 4-5 min. imellem.
kl. 1 gik jeg i seng og tænkte at jeg ikke havde mærket så meget til den lille hele dagen og jeg ville se natten an og så ringe til fødegangen om morgenen. Onsdag den 18 september Kl. 2.52 (præcis) vågnede jeg ved at vandet gik med et smæld (lige som jeg håbede på) og kl. 3 ringede Anders til min bror og sagde at vandet var gået... lidt spooky ikke?? Han blev meget forvirret, men ham og kæresten kom dog og hentede Tobias *SSS*

Så begyndte jeg ellers at få de vildeste veer med 1-1½ min mellemrum.... og tynd mave! Anders ringede til fødegangen, som sagde, at vi bare skulle komme med det samme og vi ville tage et taxa (vi skulle selv have afleveret Tobias men heldigvis kom min bror her og hentede ham). Jeg hoppede så i et hurtigt bad og så tog fanden i vold.... Jeg bad Anders ringe til fødegangen igen og sige at jeg ikke turde tage en taxa for nu gik det stærkt og de sagde at de sendte en Falck transport.

Så skulle jeg jo have tøj på alt imens jeg havde stærke veer hele tiden og den skide Falck vogn kom bare ikke.... bedst som jeg stod og hang over puslebordet gik det op for mig at jeg havde presseveer... meget kraftige og så er det dumt at stå op for så hjælper tyngdekraften barnet ned, så jeg fik mig med meget besvær løftet op i sengen. Anders ringede så til fødegangen igen og spurgte til den Falckbil og forklarede hvordan det stod til. Han fik så at vide, at der var en bil på vej med en jordemoder og så instruerede de ham i at modtage barnet selv, hvis de ikke nåede frem (dette fortalte ham først mig flere timer senere). Anders løb ind i stuen for at kigge efter bilen og fandt den holdende langt oppe af vejen og løb ud for at vinke dem hen til os... de kunne ikke finde husnummeret. Nå, men de kom ind... 2 falckmænd og en jordemoder.

Jeg skulle så have bukserne af og over i den anden side af sengen (min egen side) og det er skutte nemt når man har skide ondt, men over det kom jeg da *SS*. Jordemoderen undersøgte mig så og sagde at jeg var helt åben!! Så sagde hun at jeg godt måtte presse forsigtig på den næste presseve (hvilken lettelse), og at hvis vi kørte hurtig så kunne vi godt nå på sygehuset... så kom presseveen og så sagde hun... vi føder HJEMME!!!!

Jamen sagde jeg... jeg skal have lattergas (det eneste som mit lille hoved kunne opfatte)*GG*. Så sagde hun sødt... jamen kæreste ven du skal bare lige presse barnet ud... hvad skal du med lattergas nu??? Men falckmændene sagde, at de havde det i ambulancen og så havde jeg ro. 6 presseveer efter blev lille Simon født hjemme i min egen seng *SSS*. 3490 g og 51 cm. han var blå i hovedet og det viste sig at det var blå mærker fra at han stod med ansigtet ned i mit bækken... det samme gælder den ene hånd.

Vandet gik kl. 2.52 og han er født 4.01.... det er det man kalder en styrtfødsel!!

Anders var bare så sej under hele forløbet... Han hjalp falckmændene og jordemoderen og så tog han billeder af det hele... både med alm. og digitalkameraet.

Vi fik så valget om at komme på sygehuset, hvilket jeg sagde ja til, for jeg ville have hjælp til amningen.

Simon samme dag han blev født

Det tog mig hele dagen før jeg fattede at jeg havde født og at det ikke var en drøm..... gu gjorde det ondt men det varede jo ikke så længe.... jordemoderen kom 16 min. før han blev født!!
Da han var meget sløv det første døgn fik han ikke rigtig noget mad og stimulerede ikke min mælkeproduktion. Han havde så ikke tålmodighed til at spise ved mig for mælken var længe om at løbe til. Jeg bad så om lov til at malke ud for at få gang i produktionen, så han ikke skulle kæmpe så meget og sagde at det hjalp, da jeg lå på Neonatal med Tobias, men de sagde nej!! Det resulterede i at han fik gulsot og kom i lys i 2 dage... fik en lille infektion og fik antibiotika i drop i 3 dage. Det første som skete da vi kom på neo var at jeg skulle malke ud (typisk) og det hjalp lidt.

Han har stadig lidt gulsot og jeg skal derfor være sikker på at han får nok at spise... han kan stadig ikke finde ud af at spise ved mig så jeg malker ud 5-6 gange om dagen og giver ham på flaske. Vi skal til kontrol i morgen, og hvis det ser bedre ud skal jeg til at lægge ham til ved mig igen for jeg vil have den amning til at køre for det er hårdt at malke ud, give flaske, gøre flasker og malkeudstyr rent, skrifte ble, vaske o.s.v. Anders er lige startet i skole og kan/vil ikke holde barsel.

Vi har nu været hjemme i en uge og hverdagen er først lige begyndt at fungere. Storebror Tobias er så glad for sin lillebror og møsser og krammer ham hele tiden *SS'