Må jeg spise muslinger, flødeost og røget laks når jeg er gravid?

Må jeg spise muslinger, frisk mozzarella, flødeost og røget laks når jeg er gravid?
Foto: Chiyacat/iStock

Hej

jeg har et par spørgsmål i forbindelse med min graviditet, som jeg håber du kan hjælpe med svar på. Jeg er meget i tvivl om jeg kan fortsætte med at spise nogle af mine “yndlingsfødevarer”.

Det drejer sig om:

  • muslinger (friske, men dampet i hvidvin og krydderurter)
  • frisk mozzarella
  • flødeost
  • røget laks.

Jeg synes man hører noget forskelligt alt efter hvem man spøger…

Endelig skal jeg også høre, om det er forsvarligt at tage til musikkoncerter?

Jeg har en billet til en koncert i oktober (jeg er pt. i uge 12), og har hørt, at den høje lyd, godt kan være et problem for babyen… og man vil jo gerne gøre det så godt som man kan for den lille, så måske er det bedre, hvis jeg forærer min billet væk?

 

Må jeg spise muslinger, flødeost og røget laks når jeg er gravid?

Hej!

Tja, det eneste, jeg ville være forsigtig med, er muslingerne i hvidvin. Både fordi, man aldrig ved, hvor friske muslingerne er og fordi du principielt som gravid bør holde dig fra alt, der har med alkohol at gøre  (nye retningslinjer fra sundhedsstyrelsen).

Osten skal bare være fremstillet af pasteuriseret mælk og anbefalingen på fede fisk som laksen lyder på max 125 gram om ugen.

Koncerter går fint – faktisk har barnet slet ikke udviklet hørelse endnu (først i ca 20. uge). Senere kan de godt høre noget, men det er gevaldigt dæmpet af maven og fostervandet.

God fornøjelse!

Mvh.

DEL
Eva Maria Vammen
Jeg svarer på spørgsmål omkring graviditet, fødsel, barsel, den nyfødte, amning, og familietiden.