Under en graviditet kan man få foretaget en ultralydsundersøgelse med henblik på at høre, se og opleve barnet på en ultralydsmonitor af sin jordemoder eller læge, hvilket også rutinemæssigt tilbydes alle gravide.
Nye vordende forældre vil her kunne få bestemt kønnet af deres barn efter 14 uger og få et billede med hjem af deres lille nye, men ligeledes kan der scannes for unormaliteter, ex. ved nakkefoldsscanning eller for hjertesygdomme.
Når du er gravid er der intet du hellere vil end at vide, hvad der sker med den lille indeni dig. Især hvis du tidligere har oplevet komplikationer eller ufrivillig abort, og måske er du ekstra nervøs mellem de forskellige undersøgelser af dit barn.
Nu er muligheden så kommet for, at man derhjemme kan følge med i, hvad der foregår inde i maven på den ventende mor. Dette sker med en såkaldt føtal doppler eller doptone, der er specielt designet til hjemmebrug, og således anvendelig for den gravide, og altså ikke kun for sundhedspersonale.
Men hvad er en sådan doptone, og hvad kan man med den?
Den føtale doppler beror på den samme teknik som ultralydsapparatet, at du ser på sygehusene eller hos sin jordemoder. Den udnytter den samme ultralyd, som apparaterne på sygehusene bruger til at generere et billede, blot til at gengive lyden af dit barns hjerteslag eller bevægelse.
punkter.jpg
En doptone er en håndholdt monitor, der generelt er nem at bruge. En hjemmemodel løber sædvanligvis på batterier, og med den kan du sandsynligvis begynde at finde dit barns hjerteslag allerede fra 12. uge af graviditeten.
Da disse modeller er beregnet til hjemmebrug er det forholdsvist simpelt at bruge og aflæse resultatet af dine målinger. For at finde hjerteslag smører du blot lidt af den tilhørende gel eller lotion udover maven omkring navlen og bevæger hernæst roligt sensormodulet omkring i forskellige vinkler.
Den føtale doppler vil automatisk vise antallet af hjerteslag per minut på skærmen og vise i hvilken vinkel lydsignalet er bedst.
Brugen af en føtal monitor derhjemme tilbyder forældre at kunne føle sig trygge. Som nævnt tidligere, især for forældrepar, der tidligere har oplevet ufrivillig abort eller komplikationer i forbindelse med graviditet.
Almindelige undersøgelser hos egen læge og sundhedspersonale er dog stadig nødvendige for et sikkert forløb.
Doptonen er utrolig populær i USA og England, og anvendes flittigt af familier og gravide til at opleve barnet i den gravides mave; men også i Danmark har den bidt sig fast, og man kan på flere hjemmesider læse omkring danske familiers positive oplevelser med at lytte til barnet.
Her eksempelvis på MinGraviditet.dk.
Desuden anvendes den føtale doppler bredt af jordemødre, og er bl.a. fast inventar på helsecentre i Norge.
Desuden bruger familierne ofte den føtale doppler til at kunne præsentere det kommende barn for søskende, bedsteforældre eller andre familiemedlemmer for herved at skabe et tidligt forhold til barnet i familien.
Faderen kan således lytte til hans ufødte søn eller datter, og søskende kan blive forberedt på den kommende tilføjelse til familien.
Men hvis jeg rammer mit barn med lydbølger, kan jeg så skade det?
Ultralyd er lydbølger med en så høj frekvens, at de ikke kan høres af det menneskelige øre eller mærkes.
Teknikken bag et ultralydsapparat er således, at lydbølgerne reflekteres af det væv, de rammer og ud fra disse reflektioner dannes et billede eller lyd af det reflekterede. Ved doppler ultralyd analyseres ligeledes reflektion af væv i bevægelse, da bølgelængden og frekvens ændres idet vævet bevæger sig fra sensoren.
Herved er det så muligt at generere en pulslyd ud fra de reflekterede lydbølger, som blodet laver i bevægelse, i henhold til barnets puls.
Ultralydskanning har været anvendt i mere end 30 år, og der har aldrig været påvist en skadelig effekt som følge af ultralydsundersøgelser på mennesker. Til forskel fra røntgenstråling tilfører ultralyd ingen skadelige effekter på fosteret.
Brugen af højintensitets ultralyd kan danne lokal varmeforøgelse og mekanisk bevægelse ved laboratorielle forsøg, men intensiteten af ultralydsapparaterne er langt fra denne effekt.
Flere undersøgelser i løbet af de år, at ultralyd har været brugt har afvist nogen tilknytning mellem ultralydsundersøgelser og eksempelvis lav fødselsvægt ved for tidlig fødsel eller tendens til at være venstrehåndet.
Herfor er det hos sundhedspersonale og forskere opfattet således, at diagnostisk ultralyd ikke er skadelig på nogen måde.
Artiklen er skrevet af
stud.med. Peter Bondeven Frederiksen, fra Aalborg Universitet
