Jeg har rigtig ondt i ryggen og er gravid i uge 30. Er det mavemusklerne?

3639
Jeg har rigtig ondt i ryggen. Kan det skyldes mavemusklerne? Jeg er gravid i uge 30.
Foto: kaarsten/iStock

Hej Lone.

Jeg er gravid i 30+1 – jeg har nogle rygproblemer fra før jeg blev gravid og går til kiopraktor derfor.

Onsdag i sidste uge, uge 7, fik jeg da pludselig rigtig ondt i ryggen og lænden i venstre side og det spredte sig til smerter omme i venstre side af maven, sådan lidt uden på, mest oppe.

Det har nu varet ved i en uge, og det er faktisk konstant, mærker det mere når når jeg trækker vejret dybt, skal rejse mig og når jeg går.

Kan det evt. være mave musklerne i venstre side af maven der er ømme fordi jeg har ondt i venstre side af ryggen, eller kan det være noget jeg bør undersøgt nærmere.

 

Jeg har rigtig ondt i ryggen og er gravid i uge 30. Er det mavemusklerne?

Hej L.B

Dine gener i lænd/ryg og ve side af maven tyder på, at du har en nerve i klemme, og hvis det ikke er blevet bedre, vil jeg råde dig til at snakke med din læge også i forhold til eventuel smertelindringsmuligheder nu hvor du er gravid.

Har du prøvet at få akupunktur for dine rygproblemer, måske kiropraktikken ikke er så god nu hvor du er mere løs pga. alle de graviditetshormoner som blødgør leddene.

Forhåbentlig er du snart ok igen og hvis du ikke laver ryg og mavemuskel øvelser, vil jeg anbefale dig at komme lidt igang med at styrke disse muskelgrupper f.eks ved at svømme, ryggymnastik og yoga, sådan at du styrker dig til resten af graviditeten, fødslen og barselstiden.

Obs. Piger som har rygsmerter er ofte blevet lidt seje og vant til smerter, men husk nu hvor du er gravid, at smerter også kan være et signal på en graviditetskomplikation, eller f.ex en blindtarmsbetændelse, så i tilfælde af akut opståede smerter eller uforklarlig utilpashed, er det altid godt at spørge vagthavende jordemoder til råds.

Jeg kan også anbefale dig at lade dig lindre og løsne vha. af gravidmassage, vi er flere private jordemødre der tilbyder dette, og her kan du få jordemoderfaglige råd under vejs.

god bedring!

De bedste hilsener