Hvornår kan man se om man er gravid med tvillinger?

Kan man se om man er gravid med tvillinger fra starten af graviditeten?
Foto: katrinaelena/iStock

Hej

Kan man godt se om man har tvillinger fra starten af graviditeten?

Jeg har nemlig mange af min familie der har tvillinger og vil så gerne vide om jeg har også, jeg er i 6 uge. Tak

 

Kan man se om man er gravid med tvillinger fra starten af graviditeten?

Ofte kan man se, om man venter tvillinger allerede ved en såkaldt terminsscanning – altså en ultralydsscanning der foretages for at fastlægge terminsdatoen.

Terminsscanninger er mest nøjagtige, når de foretages så tidligt i graviditeten som muligt, det vil ofte sige mellem 7. og 11. graviditetsuge.

I enkelte tilfælde lykkes det dog den ene tvilling at “gemme sig” bag den anden ved en scanning, så den er ikke 100% sikker.

Kærlig hilsen

DEL
Doula Sessan Holmberg
Besvarer spørgsmål i forbindelse med graviditet, fødsel, barsel, parforhold mm.