Hvornår er man i de forskellige måneder i graviditeten?

Hvornår er man i de forskellige måneder i graviditeten?
Foto: /emeliemaria/iStock

Hej!

Jeg søger svar på mit spørgsmål omkring hvornår man er i de forskellige graviditets måneder.

Det er forskellige mdr at ugerne siger forskellige steder nemlig – så jeg er lidt forvirret.

Hvis man er i 6. mdr – hvilke uger er det så?? – osv….

Håber du kan hjælpe mig

 

Hvornår er man i de forskellige måneder i graviditeten?

Nu følges måneder og uger jo desværre ikke præcist ad, hvilket nok er grunden til forvirringen.

Derfor kan det aldrig blive andet end ca., og så er de oplysninger, du har fundet, garanteret mindst lige så gode som nogen jeg ville kunne give.

Måske er det nemmere, at beslutte sig til hvilket system (måneder eller uger) man vil benytte i en given situation, og lade være med at forsøge at sætte alt for stramme koblinger i mellem dem.

Det mest præcise er i alle tilfælde at angive hvor mange fulde uger man er henne (+ antal dage, hvis det skal være helt nøjagtigt).

Måneder kan aldrig give andet end de helt store træk.