Graviditetstest hvornår er det bedst at tage den?

Graviditetstest hvornår er det bedste tidspunkt at tage den
Foto: mick20/iStock

Graviditetstest hvornår? Det er et godt spørgsmål, for hvornår er det bedst at tage en graviditetstest? Det er et spørgsmål som mange kvinder stiller sig hver måned når de overvejer om de er blevet gravide eller ej.

Når kvinden har haft ægløsning går der maksimalt 24 timer før ægget bliver befrugtet. Sker det ikke vil ægget gå til grunde og vil blive skyllet ud ved næste menstruation sammen med det øverste af livmoderslimhinden fra livmoderen.

Bliver kvinden gravid, vil det befrugtede æg smelte sammen med genmaterialet fra sædcellen og begynde den lange og farefulde rejse mod kvindens livmoder.

Omkring 30 timer efter sædcellen er trængt ind i ægget, vil ægget dele sig for første gang. På rejsen mod livmoderen vil det befrugtede æg dele sig igen og igen og igen, indtil det består af en lille bold med mere end 100 celler.

Der sker meget under en graviditet, ikke mindst i de første par uger af en graviditet, og nogle forskere mener at allerede på dette tidlige tidspunkt vil ægget begynde at udskille minimale mængder af hcg – men i så små mængder at en graviditetstest endnu ikke kan opfange det.

Når ægget har nået målet – livmoderen – vil det finde den bedste plads i livmoderslimhinden hvor det vil sætte sig fast og decideret bore eller grave sig ned indtil det ikke længere kan ses udefra.

Nu har ægget – kaldet en blastocyst – fået kontakt med blodsystemet i din krop og en tidlig moderkage er ved at blive dannet. Rejsen til livmoderen og indtil ægget har sat sig fast i livmoderen – også kaldet for en implantation – tager oftest mellem 6-9 dage.

Det er i moderkagen at human chorion gonadotropin – forkortet til hcg – vil blive produceret. Hcg bliver også ofte omtalt som graviditetshormonet og er det specielle hormon som en graviditetstest behøver for at kunne blive positiv.

I artiklen vil jeg forklare hvornår det er bedst at tage en graviditetstest samt hvilke fordele og ulemper du evt. kan opleve på de forskellige tidspunkter.

Indhold:

Graviditetstest hvornår – efter ægløsning

For mange kvinder kan det være svært at vente med at få vished for om man er blevet gravid eller ej, og derfor ønsker mange at teste så hurtigt som muligt efter de har haft ægløsning.

Men nogle ting tager tid, og det samme gør det også for moderkagen at producere hcg, så man er nødt til at have lidt tålmodighed når man ønsker at være sikker på om man er gravid eller ej.

Jeg ved godt at det ikke er de her ord du ønsker at høre, men jo længere du kan vente jo bedre. Jo længere du kan vente med at tage en graviditetstest efter ægløsning, jo større sandsynlighed er der for at du får en positiv graviditetstest hvis du er gravid.

Alt efter hvor følsom den graviditetstest du vælger at bruge er samt hvor meget hcg din krop producerer, vil du kunne få en positiv graviditetstest 10-14 dage efter ægløsning.

 

Graviditetstest hvornår – efter samleje

Kvinder som har haft ubeskyttet sex og frygter at blive gravide er ofte meget nervøse og ønsker at tage en graviditetstest så hurtigt som muligt efter de har haft samleje.

Hvornår graviditetstesten bliver positiv efter samleje afhænger af flere faktorer som

● Hvornår kvinden får ægløsning efter samleje
● Hvor følsom en graviditetstest man bruger
● Hvor meget hcg kvinden producerer

Som tommelfingerregel siger man at en kvinde kan tage en graviditetstest 18 dage efter hun har haft samleje og med stor sandsynlighed kunne stole på et resultat der er negativ.

 

Graviditetstest hvornår – tidligst

Hvornår man tidligst kan tage en graviditetstest afhænger af flere faktorer som nævnt tidligere.

Nogle kvinder kan få en positiv graviditetstest allerede 7-10 dage efter de har haft ægløsning mens andre kvinder må vente yderligere nogle dage før de står med en positiv graviditetstest i hånden.

Hvornår en graviditetstest tidligst bliver positiv afhænger også af en anden faktor, hvornår det befrugtede æg sætter sig fast i kvindens livmoder. Det er først på dette tidspunkt at den egentlige produktion af hcg begynder.

Vælger du at tage en graviditetstest så tidligt som muligt efter du har haft ægløsning bør du overveje at købe en graviditetstest der måler helt ned til 5 miU/ml. Det mest almindelige er at en graviditetstest måler fra 25miU/ml.

 

Graviditetstest hvornår – negativ

Jo tidligere du tager en graviditetstest efter du har haft ægløsning, jo større er sandsynligheden for at du skal regne med at få en negativ graviditetstest.

Nogle kvinder producerer af den ene eller den anden grund ikke hcg i samme mængder som andre kvinder gør, og derfor kan disse kvinder opleve at de skal længere hen i graviditeten før de får den positive graviditetstest de har ventet på.

 

Graviditetstest hvornår – før menstruation

For en del år siden var tommelfingerreglen at man ikke kunne bruge en graviditetstest før ens menstruation var udebleven, men sådan er det ikke længere.
Graviditetstest bliver mere og mere følsomme og kan derfor bruges allerede omkring tidspunktet hvor den tidlige moderkage blive dannet efter ægget er begyndt at sætte sig fast i livmoderen.

Flere og flere gravide vælger at tage en graviditetstest inden deres menstruation udebliver for at få nyheden om at de er blevet gravid allerede før de når dagen hvor deres menstruation helst skal blive væk.

 

Graviditetstest hvornår – Det afhænger af graviditetstesten

Selv om graviditetstest ligner hinanden er der ofte en stor forskel. Det er oftest udseendet, mærket og følsomheden på som adskiller de forskellige graviditetstest der er på markedet i dag.

Hvis du ønsker at teste tidligt bør du overveje at købe graviditetstest der måler en meget lille mængde hcg.

Hvis du ønsker at tisse direkte på testen skal du vælge graviditetstest udformet som stav og ønsker du nemt at kunne aflæse resultatet på graviditetstesten bør du overveje at købe digital graviditetstest.

 

Graviditetstest hvornår – mest sikker

Som udgangspunkt er en graviditetstest mere end 99% sikker, så hvis du står med en positiv graviditetstest i hånden, så er der altså 99% sikkerhed for at den er god nok og at du virkelig er gravid.

En negativ graviditetstest er mere usikker fordi mange flere faktorer kan spille ind i forhold til resultatet. Det kan være faktorer som:

  • Hvor hurtigt efter ægløsning at man tog graviditetstesten
  • Hvor meget hcg man danner i den tidlige graviditet
  • Hvilken graviditetstest man vælger at bruge
  • Hvor koncentreret hcg er i kvindens urin

 

Graviditetstest hvornår – ugyldig

Hvis der ikke bliver vist en farvereaktion i kontrolområdet er graviditetstesten ugyldig og du kan ikke regne med resultatet – uanset om der kommer en farvereaktion efterfølgende i testområdet.

Det bedste du kan gøre er at smide graviditetstesten ud i skraldespanden og tage en ny test.

Hvis der kommer en farvereaktion i kontrolområdet på denne graviditetstest ved du at den virker og at du kan stole på det resultat der vises efterfølgende.

 

Graviditetstest hvornår – efter p-piller

Når man lige er stoppet med at tage p-piller kan det være svært at forudsige hvordan kroppen reagerer.

Nogle kvinder oplever at få deres menstruation som de plejer i nogle måneder hvorefter den udebliver helt, andre kvinder bliver gravide i måneden efter de stopper med p-piller og nogle kvinder oplever at få problemer med deres cyklus.

Hvornår du bør tage en graviditetstest efter du er stoppet med p-piller afhænger hvad der sker for dig og din cyklus.

 

Hvis din menstruation kommer som den plejer

Hvis du oplever at få din menstruation vil du formentlig ikke overveje at tage en graviditetstest.

 

Hvis din menstruation udebliver

Hvis den første menstruation du skal have ikke kommer er der en god chance for at du er blevet gravid og bør tage en graviditetstest.

Hvis din graviditetstest er negativ, kan du gentage med en ny test en gang hver eller hver anden uge indtil du enten får en positiv graviditetstest eller du får din menstruation.

 

Hvis din menstruation stopper efter nogle måneder

Hvis du får din menstruation regelmæssigt i nogle måneder efter du er stoppet med at tage p-piller hvorefter den så pludselig udebliver vil du formentlig købe og tage en del graviditetstest den efterfølgende tid, da en udebleven menstruation ofte er et tegn på at man er gravid.

Men nogle gange kan man efter man er stoppet med p-piller opleve at der bliver kludder i ens cyklus og selv om det kan være en frustrerende tid er det også den måde din krop finder tilbage til sin egen rytme på. Den naturlige måde som vores krop fungerer på når den ikke bliver styret af hormoner.

Hvis din menstruation ikke kommer vil jeg anbefale dig forsøge at slappe af og bevare tålmodigheden. Jeg ved godt det er nemmere sagt end gjort. Da din ægløsning kan komme når som helst, er det svært at vide om du bliver gravid eller ej.

Derfor kan du tage en graviditetstest så ofte du ønsker det, min anbefaling er at du venter 1-2 uger imellem hver test du tager indtil din menstruation dukker op eller du får en positiv graviditetstest.

 

Graviditetstest hvornår – efter ivf eller anden fertilitetsbehandling

Har du været i fertilitetsbehandling er der en chance for at du har fået et lægemiddel som en indsprøjtning og som indeholder det samme hormon som graviditetstesten skal bruge for at blive positiv – hcg.

Denne sprøjte bliver ofte omtalt som en ægløsningssprøjte da den bliver brugt til at fremprovokere en kvindes ægløsning.

Hvis du har fået denne indsprøjtning vil din krop – og urin – indeholde hcg i en periode indtil kroppen har haft mulighed for at nedbryde det. Så længe koncentrationen i din urin er høj vil enhver graviditetstest du tager blive positiv. Det sker fordi graviditetstesten udelukkende undersøger om der er hcg i en vis mængde til stede i urinen.

Har du fået en ægløsningssprøjte anbefales det at du først tager en graviditetstest 10-14 dage efter den dag du fik indsprøjtningen. Vælger du at tage en graviditetstest tidligere og den er positiv kan du ikke regne med resultatet.

Hvis du virkelig har svært ved at vente kan du vælge at tage flere graviditetstest, når du først har fået en negativ graviditetstest er det tegn på at hcg er ved at forsvinde fra din krop. Bliver en efterfølgende graviditetstest positiv vil det med stor sandsynlighed være fordi du er blevet gravid.

 

Graviditetstest hvornår – Positiv

Hvornår en graviditetstest bliver positiv er altså meget forskellig fra kvinde til kvinde. Nogle kan tage en graviditetstest flere dage inden deres menstruation udebliver, mens andre kvinder skal have noget mere tålmodighed.

De fleste gravide plejer at få en positiv graviditetstest omkring uge 4-5 i graviditeten.

Jeg håber denne artikel har hjulpet dig til at forstår hvornår det er bedst at tage en graviditetstest alt efter hvornår du ønsker at teste.

Det kan være svært at vente, men husk at sandsynligheden for at du en dag står med en positiv graviditetstest bliver højere for hver dag du kan holde fingrene fra at bruge en graviditetstest.