Gravide, ammende og
medicin
Misdannelser på grund
af medicin er sjældne
Kvinder
er ofte bekymrede for at skulle tage medicin, når de er
gravide eller ammer. Derudover er nogle læger
tilbageholdende med at udskrive medicin på grund af risikoen
for fosteret/barnet. Under graviditeten skyldes frygten
primært risikoen for, at barnet skal blive misdannet. I
forbindelse med amning kan frygten fx gå på brugen af
antibiotika og risikoen for at barnet skal udvikle allergi.
Et andet eksempel er epilepsimedicin, som kan sløve barnet.
Det er
dog sjældent, at børn bliver misdannede på grund af medicin,
eller at de bliver påvirkede af medicin gennem modermælken.
Derfor er bekymringen overdrevet. At læger kan være
tilbageholdende med at udskrive medicin, og gravide eller
ammende med at ville tage den, kan i nogle tilfælde betyde,
at kvinderne:
-
får
en behandling, som ikke er tilstrækkelig
-
må
leve med nogle unødvendige lidelser
-
aborterer fuldstændig normale børn.
Misdannelser, som skyldes medicin, udgør mindre end 0,5% af
alle medfødte misdannelser. Det betyder, at kun ca. 15 børn
hvert år bliver født med misdannelser, som skyldes medicin.
Der bliver født ca. 65.000 børn om året i Danmark, og 44 %
af gravide danske kvinder har brugt mindst én slags
receptpligtig medicin under graviditeten.
Medicin inden graviditet fører yderst sjældent til abort
Årsagen
til en abort er yderst sjældent, at kvinden har taget
medicin, før hun opdagede, at hun var gravid. Australske
undersøgelser viser, at ca. 23 kvinder hvert år får lavet en
abort, fordi de eller deres læge frygter misdannelser. På
den baggrund formoder vi, at tallet er ca. 20 om året i
Danmark. Ca. 15.000 danske kvinder får hvert år lavet en
provokeret abort.
Der skal være en god grund til at tage medicin under en
graviditet
Som
udgangspunkt skal der være en god grund til at tage medicin
under en graviditet. Gravide med kroniske sygdomme kan dog
nedsætte den risiko, der er for fosteret, hvis de får den
optimale medicinske behandling af deres sygdom både før og
under graviditeten. Kroniske sygdomme er fx:
-
astma
-
hiv
-
epilepsi
-
diabetes.
Der er
en større risiko for, at fosteret kan blive påvirket af
moderens sygdom, hvis hun ikke bliver behandlet optimalt.
Kvinder kan også få sværere ved at blive gravide, hvis deres
sygdom ikke bliver behandlet optimalt.
Gode
råd om medicin under graviditet
-
Undgå
så vidt muligt ny medicin, fordi der endnu ikke er
erfaring nok til at udelukke fosterskader.
-
Undgå
så vidt muligt medicin i de første 3 måneder af
graviditeten, hvor risikoen for at skade fosterets
organer er størst.
-
Brug cremer og stikpiller (lokal applikation) eller
medicin, som du skal inhalere. Undgå så vidt muligt
medicin i tablet- og miksturform.
-
Brug
den lavest mulige dosis.
-
Din
læge bør fordele din dosis, så du tager medicinen af to
omgange i stedet for på én gang.
-
Undgå så vidt muligt såkaldte kombinationspræparater (2
forskellige slags medicin i ét) eller flere forskellige
slags medicin på samme tid.
Medicin påvirker sjældent barnet gennem amning
Selv om
de fleste typer af medicin bliver skilt ud i mælken, er
det sjældent nødvendigt, at kvinder stopper med at amme, når
de skal have medicin. Det skyldes, at koncentrationen af
medicin i mælken oftest er så lav, at det er uden betydning
for barnet. Koncentrationen af medicin i mælken afhænger
blandt andet af:
-
den
dosis kvinden tager
-
hvor
lang tid der går, fra kvinden tager medicinen, til hun
ammer
-
kvindens evne til at udskille medicinen fx gennem
nyrerne eller leveren.
I de
fleste tilfælde skal kvinder med en kronisk sygdom ikke
stoppe med at tage deres medicin under amningen, hvis de har
taget medicin under graviditeten (fx mod epilepsi). Det
skyldes, at barnet har været udsat for langt større
koncentrationer, mens det lå i sin mors mave.
Gode råd
om medicin under amning
-
Brug cremer og stikpiller (lokal applikation) eller
medicin, som du skal inhalere. Undgå så vidt muligt
medicin i tablet- og miksturform.
-
Du
bør tage medicinen lige efter, at du har ammet. På den
måde vil der være den lavest mulige mængde medicin i
mælken, næste gang du ammer.
-
Din
læge bør udskrive en medicin, der passerer over i
modermælken i mindst mulig mængde.
-
Din
læge bør udskrive korttidsvirkende medicin.
-
Får
du langtidsvirkende medicin, skal du tage den lige før
barnets længste soveperiode. Du kan evt. give barnet
modermælkserstatning om natten.
-
Kontakt din læge, hvis du oplever, at dit barn får
bivirkninger - fx irritabilitet, sløvhed eller nedsat
sutteevne.
Kilde:
Institut for Rationel Farmakoterapi:
medicinmedfornuft.dk
Dato: 11. september 2005
|
Antibiotika
Det tilrådes at følge anvisningerne i Lægemiddelkataloget og
Medicinfortegnelsen. Følgende tre stoffer omtales kort:
Metronidazol
Der foreligger nu tilstrækkelig evidens for, at anvendelse
af metronidazol til gravide i 1. trimester ikke indebærer
nogen teratogen effekt. Ved utilsigtet anvendelse tidligt i
graviditeten er der således ikke grundlag for at tilråde
abortus provocatus.
Sulfonamider
Anvendelse af dette stof indebærer ingen øget risiko for
medfødte misdannelser. Det kan anvendes i hele graviditeten,
men visse steder frarådes det tæt på terminen.
Halveringstiden er kort, og behandlingen kan eventuelt gives
som en engangsdosis på 2 g.
Alternativer
til behandling af UVI hos gravide er Selexid og
Nitrofurantoin. I øvrigt bør behandlingen rettes ind efter
resistensmønstret.
Svampemidler
Svampemidler til lokal anvendelse kan frit benyttes under
graviditet. Diflucan og sporanox bør ikke anvendes.
Forfatter:
Fyns amt
Dato: 3 december 2004
|
Psykofarmaka
Hensynet til moderens lidelse gør som regel, at den
medicinske behandling skal fortsætte under graviditet,
fødsel og ammeperiode. For hovedparten af lidelserne bør det
være muligt i samråd med psykiater og
Lægemiddelinformationscentralen, at finde et stof med kendt
risikoprofil. Kun Lithium vides at være teratogent.
Anxiolytika
Som anført i Medicinfortegnelsen og Lægemiddelkataloget. Den
lavest mulige dosering tilstræbes. Moderen kan amme under
observation af barnet. Der kan opstå abstinenssymptomer hos
barnet ved ophør af amningen.
Antidepressiva
Som anført i Medicinfortegnelsen og Lægemiddelkataloget.
Kvinder med depression bør
modtage adækvat behandling under graviditeten.
Er der behov for medicinsk
behandling, kan både tricycliske antidepressiva og
SSRI-præparater anvendes.
Har kvinden gavn af
behandlingen under graviditeten, bør hun fortsætte med det
efter fødslen. Barnet observeres eventuelt for abstinenser
på barselsafdelingen efter individuel vurdering. Amning
tilskyndes også under behandling med antidepressiva.
Forfatter:
Fyns amt
Dato: 3 december 2004
|
Hjerte – og kredsløbsmidler
ACE-hæmmere bør seponeres straks ved konstateret graviditet
på grund af øget risiko for misdannelser og intrauterin
fosterdød. Prægestationel rådgivning er vigtig.
Isolerede ødemer, uden
ledsagende hypertension eller proteinuri, bør ikke
behandles. Der er risiko for bivirkninger hos fosteret og
begrænset effekt på ødemerne i graviditeten.
Ved hypertension se afsnittet
om medicinske lidelser (kapitel 15).
Med hensyn til hjertemedicin
indebærer den maternelle lidelse som hovedregel, at
behandlingen bør fortsætte under graviditeten. Kvinden
henvises via svangerskabsjournalen til obstetrisk
ambulatorium, som i samråd med kardiologisk afdeling vil
tilrettelægge den videre kontrol og behandling.
Forfatter:
Fyns amt
Dato: 3 december 2004
|
