Er der noget galt når jeg ikke kan mærke livmoderen i uge 16?

Gravid i uge 16. Er der noget galt når jeg ikke selv kan mærke livmoderen?
Foto: Mamuka Gotsiridze/iStock

Hej Sessan.

Jeg har købt en bog om graviditet (Politikens store graviditets bog), da jeg er gravid for første gang og ikke har den store viden om hvad som er normalt og hvad som ikke er.

Mit spørgsmål går på at der i bogen står at man fra ca. 11-12 uge kan begynde at fornemme livmoderen over kønsbenet.

Jeg er nu lige gået ind i 16 uge og kan stadig ikke mærke noget.

Er det et dårligt tegn? Og hvad mærker man efter?

På forhånd tak.

Mvh Karina.

 

Er der noget galt når jeg ikke selv kan mærke livmoderen i uge 16?

Det er ikke usædvanligt, at man selv har svært ved at mærke, hvor livmoderen går til.

En jordemoder eller læge, der har masser af erfaring, kan uden problemer mærke ting, som vi andre overhovedet ikke kan finde.

Det er altså absolut ikke et dårligt tegn, at du ikke selv kan mærke din livmoder endnu.

For øvrigt kan jeg anbefale bogen “Graviditet og Fødsel” af Sheila Kitzinger sammen med bogen “Aktiv Fødsel” af Janet Balaskas.

Det er, efter min mening, to af de bedste bøger om emnet på det danske marked.

DEL
Doula Sessan Holmberg
Besvarer spørgsmål i forbindelse med graviditet, fødsel, barsel, parforhold mm.