Graviditets beretninger

Har du lyst til at skrive om din graviditet, så send mig en mail på kontakt@mingraviditet.dk

Kirstens 2. graviditet

Uge 10: 31. august - 6. september 2006
Hvordan går det så??? Joo....jeg kan da sige at jeg har en del kvalme til en forandring...
Familien får det efterhånden at vide at vi skal have en lille en mere i familien. De er glade på vores vegne. Det er bare dejligt!! Christian går nogle gange rundt og siger: lillebror.....lillesøster. Men spørger vi ham om han skal være storebror. Nej, gider ikke, siger han. Han bliver nok klogere
Vi har været til skanning i Kolding. En skanning for at se om hovedet har den form den skal have og for at se om der ligger en lille en med et blinkende hjerte. Først kunne lægen ikke finde den lille en. Han skannede og skannede længe. Fandt nogle cyster, som han lige til at starte med, troede var en tom fostersæk. Men heldigvis fandt han den lille. Den legede gemmeleg. Den er vokset utrolig meget siden vi sidst så den. 1. gang lignede den en lille reje og nu kan man virkelig godt se det er et lille menneske. Armene og benene kørte på den lille og navlesnoren kunne man også tydelig se. Åh det var bare så dejlig at se. Jeg rystede helt på hænderne da vi tog derud fra. Jeg var bare så glad. Og farmand var lige så glad

Uge 13: 21. september - 27. september 2006
Tiden går utrolig stille, syntes jeg. Men alligevel er jeg allerede 13 uger henne. De kloge siger at det er nu kvalmen aftager... hmm...det syntes jeg ikke helt at have fået fat i, men det forsvinder forhåbentlig snart. Nogle dage er det til at holde ud, mens andre dage så ved jeg ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. Men jeg klarer den da. Jeg prøver at holde mig i gang i løbet af dagen, tømme opvaskemaskinen, sætte noget tøj over til vask og lign. Det er som om det gør at kvalmen ikke er så slem, men det er kun nogle dage...
Syntes ikke jeg sover så godt om natten. Jeg har åbenbart en vane med at ville sove på maven, hvilket jeg er helt vild med, men det gør altså bare vildt ondt i maven, og gør det længe efter, men det er åbenbart ingen hindring for ikke at tippe derom igen, når jeg er faldet i søvn . Jeg sover faktisk godt inde på sofaen, for der har jeg noget at sove op af. Men jeg gider bare ikke sove derinde om natten... Så jeg håber snart min hjerne kan finde ud af at sige til mig: BLIV PÅ SIDEN FOR POKKER KIRSTEN
 

Uge 14: 28. september - 4. oktober 2006
Så skulle jeg til min 2. nakkefoldsskanning. Banditten havde jo lagt sig forkert sidste gang, så jeg skulle igennem turen en gang til. Men det gjorde da ikke noget. Man kan jo aldrig se den lille spire for tit
Jeg havde inviteret min mor med, da farmand havde meget travlt på arbejdet. Jeg tror hun syntes det var spændende, hun sagde ikke så meget. Men det er da utroligt at man kan se noget på sådan en skærm, bare ved at sætte en dims på maven. Lægen skannede og skannede og vupti, havde hun et billede. Målet og sagde hmmm, ja det ser bare perfekt ud!
Så skannede hun lige baby og vi fik 2 billeder med hjem.
Risikovurderingen er målt ud fra: en blodprøve jeg har fået taget, min alder, min vægt, om jeg er ryger og målet på nakkefolden. Den sagde 1:13.271

Nakkefolds skanningen
Torsdag d. 28. september 2006
Jeg er 12+6

Kvalmen har været på retur. Enten er det gode tegn, på at den endelig er ved at forsvinde, som alle bøger og kloge hoveder siger den skal her når man er forbi de 12 uger. Ellers er det måske dårlige tegn, på at der er noget galt. Så jeg kunne lige bruge ugen på at spekulere om det hele nu også er som det skal være. Syntes pludselig også at maven ikke er vokset noget som helst, og syntes at når jeg ligger ned, så ligner jeg ikke en der er gravid, men gør det når jeg står op.
Men her sidst på ugen kom kvalmen tilbage....i stor stil... og maven begynder at blive mere hård og jeg kan godt fornemme at der efterhånden er en lille hule derinde.
Jeg ved ikke om jeg mærker liv endnu. Med Christian var det jo bare lige pludselig at jeg kunne mærke det, så jeg ved ikke hvad jeg skal mærke efter, når der bliver snakket om bobler i maven. Men det kan også bare være min mave der kører lidt. Men mon det ikke kommer lige pludselig. Jeg glæder mig meget til at storebror også kan mærke den lille sparke. For når folk spørger hvad det er mor har i maven, svarer han meget bestemt: mor har baby i maven!!!
Et spørgsmål jeg er blevet stillet mange gange er: ved i det er for et køn?? Vil i have det at vide??
Jeg må svare, nej, vi ved ikke hvad det bliver. Og på en måde kan jeg da godt se det er meget praktisk at vide om det er en pige eller en dreng. Men på den anden side, du kan ikke lave det om, og hvad betyder det om det er det ene køn frem for det andet?
Jeg tror ikke jeg vil have det at vide. Men det kan jo være at når jeg skal skannes igen her i november, at det kan ses meget tydelig hvad kønnet er, og at vi så får det at vide, men det kan være vi glemmer det igen, som vi gjorde med Christian. Men som udgangspunkt, vil vi IKKE vide kønnet.

Uge 15: 5. oktober - 11. oktober 2006
Jeg har haft en del bøvl med bækkenet da jeg var gravid med Christian, og tiden derefter. Det er kommet tilbage igen, og jeg syntes det er meget værre denne gang. Det trækker ned i benene, op i ryggen og op foran på maven. Det er meget ubehageligt. Jeg kan ikke godt gå langt af gangen. Det gør ondt når jeg sidder ned på en hård stol. Eller det vil sige, det gør ondt lige meget hvad jeg foretager mig. Specielt om natten. Jeg vågner hver gang jeg skal vende mig, så det er mange gange om natten. Jeg har formiddagene til at slappe af og samle kræfter. Og så om eftermiddagen henter jeg Christian i vuggestuen og hygger sammen med ham, indtil farmand kommer hjem fra arbejde. Det går ok, for heldigvis er Christian meget god til selv at gøre ting.
Ellers er det hele ved det gamle. Kvalmen er der stadig, men ikke så meget som den har været. Men det skal jeg selvfølgelig passe på med at sige, for, så kommer den bare tilbage.
Så har jeg tilføjet endnu en ting på den kære graviditets liste over ting man kan få når man er gravid. Forstoppelse Hold da op hvor gør det bare ondt. Så jeg var ved lægen for at høre hvad jeg skulle gøre. Hun mærkede på maven. Nøj hvor var jeg bare om, over det hele. Så mærkede hun på babys hule (livmoderen) Den var fin stor. Hun fandt doptonen og ville lytte til baby's hjerte. Den kom med det samme hun satte den på maven. Hvilken vidunderlig lyd
Så jeg har været i gang med laktulose, for at få forstoppelsen væk, det er virkelig noget der gør meget ondt

Uge 16: 12. oktober - 18. oktober 2006
Jeg har fået et rigtig god tip til at sove bedre om natten. Jeg er hoppet i mine satin natbukser, jeg syntes godt nok det er lidt for varmt endnu, men det er meget meget nemmere at vende mig om natten, nu end det var før. Så det er simpelthen det bedste råd jeg længe har fået. Jeg kan også mærke på mit bækken om dagen, at det ikke er så hård ved mig om natten. Så det letter lidt mere i løbet af dagen, både med Christian men også med tingene herhjemme. Ikke at det altid lige let, men alligevel er det lidt lettere, og det er dejligt.
Ellers syntes jeg ikke der sker så meget for tiden. Jeg venter på at jeg snart kan mærke den lille sparke, der vil selvfølgelig gå lidt tid endnu, men puha, tiden kan godt gå lidt hurtigere .
Forstoppelsen forsvandt heldigvis efter jeg tog to magnesia, og det gav gang i maven. Næste gang skal det ikke gå så lang tid inden jeg skal i gang med noget, for for pokker det gør ondt at være forstoppet og oppustet. Men endelig er det overstået, og det er dejligt.
I næste uge skal jeg til mit første jordemoder besøg, er vældig spændt på at se hvem jeg skal have og hvad der skal ske. Der sker sikkert ikke så meget, efter hvad jeg kan huske, men det er da spændende alligevel.

Uge 16: 12. oktober - 18. oktober 2006
Jeg har fået et rigtig god tip til at sove bedre om natten. Jeg er hoppet i mine satin natbukser, jeg syntes godt nok det er lidt for varmt endnu, men det er meget meget nemmere at vende mig om natten, nu end det var før. Så det er simpelthen det bedste råd jeg længe har fået. Jeg kan også mærke på mit bækken om dagen, at det ikke er så hård ved mig om natten. Så det letter lidt mere i løbet af dagen, både med Christian men også med tingene herhjemme. Ikke at det altid lige let, men alligevel er det lidt lettere, og det er dejligt.
Ellers syntes jeg ikke der sker så meget for tiden. Jeg venter på at jeg snart kan mærke den lille sparke, der vil selvfølgelig gå lidt tid endnu, men puha, tiden kan godt gå lidt hurtigere .
Forstoppelsen forsvandt heldigvis efter jeg tog to magnesia, og det gav gang i maven. Næste gang skal det ikke gå så lang tid inden jeg skal i gang med noget, for for pokker det gør ondt at være forstoppet og oppustet. Men endelig er det overstået, og det er dejligt.
I næste uge skal jeg til mit første jordemoder besøg, er vældig spændt på at se hvem jeg skal have og hvad der skal ske. Der sker sikkert ikke så meget, efter hvad jeg kan huske, men det er da spændende alligevel.

Uge 17: 19. oktober - 25. oktober 2006
Uden jeg egentlig helt opdager det, forsvinder kvalmen mere og mere. Det er egentlig utroligt at jeg ikke opdager at den ikke er der, da den jo efterhånden har været en trofast følgesvend de sidste mange uger. Men så alligevel syntes jeg det er på retur. Og det er jo bare en super dejlig ting, for det er virkelig en plage i hverdagen. Men jeg skal nok også passe på med at sige det, for den ene dag hvor jeg netop har sagt, ok, ingen kvalme, så tak du, næste dag er den bare tilbage.
Så var det også tiden for mit første jordemoder besøg. Jeg var noget spændt på hvem jeg skulle ind til. Men blev glædelig overrasket, for det var den samme som jeg havde da jeg var gravid med Christian, og hun kunne også godt kende mig. Det var bare dejligt. Jeg havde tænkt over om det evt. var muligt at få den samme igen. Så det var bare lykken da det var hende der kaldte mig ind.
Til den første undersøgelse sker der ikke så meget. Jeg fik en masse papirer med hjem og hun skrev og noterede nogle ting. Snakkede om Christian's fødsel, og alt det der skete i de dage. Men jeg skulle da også trykkes og mærkes på. Alt var jo som det skulle være. Hun ville ikke lytte hjertelyd, for det gjorde hun ikke den 1. gang, heller ikke da jeg sagde at jeg havde hørt hjertelyd hos min egen læge for 1½ uge siden.
Jeg får massage hver 3. uge, da mit bækken driller helt vildt. Det er vildt som det hjælper på mit helbred. Jeg har det super 2 max 3 dage efter, og så begynder det at falde tilbage igen. Men for pokker det er dejligt at få løsnet op i systemet. Og når det så er i et hyggeligt samvær det foregår, så gør det jo tingene ekstra behagelige!

Uge 18: 26. oktober - 1. november 2006
Læs uge 19

Uge 19: 2. november - 7. november 2006
Der sker ikke så meget for tiden, ikke med mig i hvert fald. Jeg døjer med bækkenet og nogle dage er det helt skidt med mig, jeg kan ingenting, og det gør bare så vildt ondt. Jeg har tænkt over om jeg når på wc nogle gange.......
D. 5. november døde vores (min) elskede farmor. Hun blev 80 år gammel. Der er hårdt at skulle sige farvel til en fra familien, som man har været meget sammen med. Hun glædede sig til at nr. 2 oldebarn skulle komme til verden, som vi andre også gør, men det er noget hun gik meget op i. Der har været en del køreren frem og tilbage til Rødding, hvor der har været ting der skulle ordnes. Og jeg har ikke kunne slappe ret meget af, og det betaler jeg nok prisen for nu. Men det er lige meget, der er nogle ting som bare skal ordnes, og sådan er det.

TERMINEN RYKKET TIL D. 14.4.07
Uge 18: .......... - 11. november 2006
Vi har været til endnu en skanning. Denne gang var det misdannelses skanningen. Vi sad og ventede i et stykke tid, inden vi kom ind til vores læge. Vi snakkede om hvordan det gik og jeg kunne jo bare fortælle at jeg har så ondt i mit bækken. Der var ikke rigtig noget at gøre noget ved det, andet end afslapning. Og det gør jeg jo allerede i forvejen. Jeg blev skannet og det hele var som det skulle være. baby har det godt og vokser fint derud af. Vi kunne se den gabte og vinkede til os, vildt at se. 2 arme, 2 ben, og alt er som det skal være. Den er lidt mindre end terminen først er udregnet til, så jeg blev rykket godt en uges tid tilbage, fra d. 5. til d. 14. Men det betyder ikke så meget, den kommer jo nok ud alligevel på et tidspunkt :) Se skanningsbilledet Jeg skal skannes igen først i december. Det bliver spændende at se hvor meget baby er vokset til den tid.
Vi skulle også have vores farmor begravet. Det er jo aldrig sjovt at komme til en begravelse, uanset hvem det så er. Men vi fik det overstået, hvis man kan sige det på en pæn måde. Vi var efter kirken oppe i hallen hvor hun holdt sin 80 års fødselsdag, hvor vi fik kaffe og boller. Bagefter var vi oppe og se gravstedet hvor alle blomsterne var blevet lagt på. Hold da op en masse flotte blomster. Vi tog, familien, hjem til min søster for at spise aftensmad, og få dagen afsluttet på en ok måde. Det gik godt, og vi var alle meget trætte. Ikke så meget fysiske, men mere mentale.

Baby er 13-15 cm lang og vejer omkring 200 g

Uge 21: 26. november - 2. december 2006
Endelig halvvejs. Puha hvor har jeg ventet på denne dato i længe. Syntes egentlig at tiden er gået meget langsom, men når jeg tænker over det, ja så er den halve tid gået, og så er der jo ikke så langt igen, som der har været. Det går jo mod enden nu, hvis man kan sige det på den måde.
I januar 2002, fødte jeg en lille pige (læs her), og det vil sige, at baby er lidt større end den lille baby var, som jeg fødte dengang. Det er meget underligt at vide hvor stor baby fysisk er. Vi har hold en lille baby som er på størrelse, eller lidt mindre, end den som er i maven på mig nu. Men nu har baby det godt og er en frisk lille en. Heldigvis er der sket meget siden dengang. Vi er blevet meget rigere i vores liv. Christian er komme til verden, og det er det bedste der er sket for os. Vi glæder os så utrolig meget til at der kommer en lille ny i familien, og det tror jeg er hele vejen rundt i familien, både på Henrik og på min side. Så lille baby i maven: vi glæder os til du kommer ud til os til foråret
Fysisk har jeg det ikke bedre, alt er som det plejer. Det kan være meget belastende at være så afhængig af andre folk, nok mest af Henrik, som hjælper mig med at komme op og rundt omkring. Men det er dejligt at de fleste vi kender er forstående overfor mig og min skavank. Dejligt at der lige er en ekstra hånd til at hjælpe mig op, hvis jeg har siddet for længe i sofaen/stolen.

Uge 22: 3. december - 9. december 2006
Endnu en uge er gået. Og det var tid til at blive skannet igen. Det er dejligt at jeg kan blive holdt øje med i graviditeten. Selvom det er er 2. gang (eller dvs. det er jo egentlig 6. gang) jeg er gravid, syntes jeg ikke nervøsiteten er blevet mindre. Hvis baby ikke lige sparker eller hvis jeg bare har en træls fornemmelse, kan jeg straks begynde at fornemme en masse ting der slet ikke er der, og overbevise mig selv om at der er alt mulig i vejen med baby.
Men skanningen gik godt. Den lille har det som den skal have det. Lægen målte hovedet, som har en fin form, målte maven og det ene lårben. Han kunne regne ud at baby vejer 392 g. Det er dæleme ikke meget, men det var som det skulle være. Alle de mål han havde, dem lagt sammen, så passede terminen også som den skulle. Præcis d. 14. april. Vi snakkede også om bækkenløsningen. Jeg har så vildt meget ondt. Men der er ikke noget der hjælper. Han kan heller ikke gøre noget ved det. Han forbød mig at løfte noget som helst. Puha det et godt nok svært med en 2½ åring dreng i huset. Men jeg syntes vi prøver at få det til at fungere. Henrik er super til at tage en tørn med Christian når han kommer hjem fra arbejde, og så nyder de det jo også begge to :o) Men lægen sagde at hvis det blev meget slemt (kan det virkelig blive værre end det er nu ) så er alternativet at blive indlagt til aflastning, men det syntes jeg heller ikke er den aller fedeste løsning. Vi snakkede også om fødslen og bækkenløsning. Men det skulle ikke genere overhovedet. Så det er dejligt. Man kan have lidt problemer med at ligge på ryggen, men så kan man føde på siden, hvilket også skulle være rigtig godt, har jeg hørt. Og hvis baby er stor nok og jeg er meget plaget af bækkenet, så kan vi snakke om at blive sat igang 1-2 uger før termin, hvis baby er stor nok!

Mave billede uge 22
 (vil prøve at komme med mavebillede hver uge op til fødslen nu)

Uge 23: 10. december - 16. december 2006
Hold da op hvor er der gang i den lille bandit i maven nu. Det er bare dejligt at kunne mærke den rumler rundt, det er dejlig afslappende på en måde. Men når den så ikke lige giver tegn fra sig et par dage, tror jeg straks alt er i vejen. Men jeg tror den har været stresset over weekenden, hvor vi havde rimelig meget at se til. For tirsdag begyndte den at give vældig meget liv fra sig igen. Den kan selvfølgelig også bare have vendt sig om, så den sparkede ind i min mave, det kan jeg jo ikke mærke. Men den begyndte at sparke vandvittig meget igen. Jeg kan slappe helt af i kroppen, når jeg kan mærke den sparke. Syntes også jeg kan se på maven når den sparker, så der er ved at være gode kræfter bag. Den sparker over hele maven, syntes jeg, men så alligevel ikke så meget oppe til venstre, så måske ligger den med ryggen deroppe?
Vi er begyndt at gå i svømmehallen, det skulle være godt for mig og bækkenet, og så er det jo smadderhyggeligt at komme afsted alle 3. Men denne gang har det overhovedet ikke hjulpet en disse på mig. Jeg har stadig lige ondt her bagefter. Det er bare træls at gå og have så mange smerter hele tiden. Kan godt mærke jeg skal passe på jeg ikke snapper efter Christian og Henrik. Det glipper nogle gange, men heldigvis ved de hvorfor.
Fredag aften hvor Henrik var på arbejde, sad Christian og jeg i sofaen og hyggede. Han lå med hovedet på min mave og jeg havde min arm rundt om ham. Vi lå og så Min søsters børn, vældig hyggeligt :) Baby begynder at sparke og jeg tager Christian's hånd og lægger på min mave. Baby sparker så han kan mærke det, og han bliver helt ivrig, den skal sparke mere på min hånd, siger han. Det gør den et par gang mere, men så stopper den. Klokken er ved at være mange og Christian skal i seng. Inden vi går, lægger han hovedet på mave, holder den ene hånd der også og siger: sov godt lille baby. Er man så lige solgt eller hvad? Super dejlig dreng vi har. Tænk at vi skal have en dejlig lille baby mere. Han bliver en god storebror, det er vi sikre på.

Uge 24: 17. december - 23. december 2006
Hik....hik....hik....mange gange om dagen....Der er gang i den lille trold i maven. Den hikker meget, og hele maven skubber sig rundt hver gang den hikker. Det er dejligt at mærke der er gang i baby. Den har meget travlt, og giver meget liv fra sig i løbet af dagen. Christian går meget op i at kunne mærke baby sparke. Det er sødt. Hver gang Henrik kommer hen og skal mærke.....ligger baby helt stille. Træls han ikke også kan mærke der er gang i den, men pludselig kan han nok også få lov til at mærke.
Næseblod....øv jeg blev lidt bange første gang jeg fik det. Men kom i tanke om.....nå ja...det er jo helt normalt :) Men det er da træls. Smager faktisk heller ikke godt.
Det er hårdt ved bækkenet at det er jul.....puha, jeg har måske heller ikke været så god ved mig selv, som jeg burde, men gaverne bliver jo ikke købt af sig selv. Men så må jeg bare se frem til nogle dejlige juledage hos familien, hvor jeg kan få slappet af og lade lidt op igen.
Kan mærke at jeg skal passe på mig selv. Jeg bliver simpelthen bare dårlig når jeg går for lang tid af gangen. Bliver svimmel, sveder meget, bliver utrolig tørstig. Jeg må sætte mig ned og sørge for at få noget frisk luft og noget at drikke. Så får jeg det bedre, sådan lidt efter lidt. Men det er virkelig ubehagelig at få det sådan, da jeg har fornemmelsen af at skulle besvime, og bare skal ned og sidde, meget hurtigt.
Nu skal vi holde en dejlig jul, sammen med familien, Henrik har fri og vi skal hygge os herhjemme.
Det var også tid til et 24 ugers tjek hos lægen:
GA: 23+6
Vægt: + 2,6
BT: 125/60
Urin: 1+
SF: 26 cm
+ liv + hjertelyd
Babys puls blev målt til 140. Gad vide om det er en lille pige der gemmer sig derinde?? Men Christian's puls lå også deromkring....sååå man ved jo aldrig eller

Mavebillede uge 24

Uge 25: 24. december - 30. december 2006
Ugen er ikke helt gået endnu, men jeg skriver alligevel nu. Jeg er syg med snotte og ondt i halsen. Drengene har også været nede at vende. Christian er på vej til at få det bedre nu, men Henrik er stadig ikke helt frisk.
D. 20. december gav Henrik og jeg hinanden vores julegave. En kønsskanning.......ja og os der ellers havde sagt at vi ikke ville vide kønnet. Men man har jo et standpunkt til man tager et nyt. Men skanningen gik godt, jeg blev skannet i næsten 40 min. Den lille har det godt, og har meget travlt. Benene bliver godt strukket, sutter på sin lille hånd, og vinker til sine forældre. Nå, men vil i også vide hvad det var for en lille bandit der ligger i min mave?? Der ligger en smuk lille pige. Vi skal have en lille datter og Christian skal have en lillesøster, som han siger. Det bliver spændende at se hvordan hun ser ud når hun engang kommer ud. Men sådan er det jo altid med små babyer.
Vi, eller det er nok mest mig....der er kommet til at handle lidt ind til hende. Underligt pludselig at skulle købe lyserød og ikke lyseblå som i tidligere har skulle købe. Det er selvfølgelig dejlig at man skal have en lille datter, så man har en af hver køn, men straks kommer der et MEN. Alt det drengetøj vi har....det er jo i orden tøj, som lillesøster ikke skal bruge. Noget kan hun jo godt bruge, men ikke alt. Kan være der skal shoppes lidt til januar udsalget ;)
Børneværelset som jeg har læst mange er i gang med, eller faktisk er færdig med, er vi slet ikke gået i gang med endnu. Men det kommer nok engang hen i februar mdr.
Overraskelsen som vi havde, har vi fortalt til familien her i julen, og det var da glade ansigter vi så, da det blev fortalt.

Mavebillede uge 25
 

Uge 26: 31. december 2006 - 6. januar 2007
GODT NYTÅR!!!
Ja så kom vi ind i 2007, det år hvor vi skal være forældre igen. Vi glæder os utrolig meget til at få en lille ny baby i huset. Men der er selvfølgelig også mange spekulationer, eller det er nok mest mig der har dem, i forhold til Christian. Hvordan vil han klare det at blive storebror, at skulle dele far og mor med lillesøster, at omgivelserne omkring ham ændre sig så radikalt, selvom vi vil prøve at lade det være den mest naturlige ting for ham.
Vi snakker med ham om hvad det er for ting lillesøster skal have. Hans tremmeseng fx. Men det er han ikke helt med på, jo nogle gange er han. Men det var nok fordi vi har været ude at købe en ny seng til ham, så var det lidt ok, at hun skal have hans seng. Men det er vist meget normalt at de store børn syntes det er underligt med alt det der sker rundt omkring dem. Men vi drager ham ind i tingene, så godt vi kan, og kun det som han kan følge med til. Han er vild med at komme hen og mærke lillesøster sparke i maven. Han griner højt og siger at lillesøster sparker ham i hånden.
Vi kom ind i det nye år, sammen med noget af Henriks familie. Jeg var snot forkølet og Henrik og Christian hang også lidt i bremserne, de var ikke helt ovre deres sygdom. Men Christian klarede det fint. Han var vild begejstret over alle de flotte raketter mm, det var i luften. Og der hvor vi holdt nytår, var det bare helt perfekt at se alle de flotte farver der var. Vi kunne se ind over byen, så Christian havde travlt med at se ud af vinduet hele tiden, og se mor og se far :o)
D. 3. januar var vi til endnu en skanning i Kolding. Vores egen læge, Jan, var syg, så vi var inde hos en der hedder Hans. Ham har vi været hos før, bare under ikke så heldige omstændigheder. Men han var meget grundig og skannede hende. Tjekkede alt hvad det skal tjekkes, satte lyd på, så vi kunne høre hjertet slå. Christian var med inde, og han syntes det var vældig morsomt, at mor fik det sjove noget på maven. Han var henne for at ville røre ved det, men syntes nu det var lidt for ulækkert alligevel Men han fulgte meget med hvad der skete på skærmen. Lægen kunne bekræfte at det er en lille pige jeg har i maven, så det er dejligt, men bare hun er sund og rask, så er det lige meget hvad for et køn det er.
Jeg skal skannes igen om 4 uger. Så det er spændende at se hvor meget hun har taget på. Denne gang vejede hun 1060g, dvs. hun har taget 668 g på, på 4 uger. Lægen mente at hvis hun fortsætter på den her måde, med at tage sådan på i vægt, så vil hun veje lige så meget som Christian gjorde da han blev født (4090 g)
Ellers går det som det har gjort hele tiden. Jeg døjer med bækkenet, og det bliver bare ikke bedre, men jeg er efterhånden ved at være så hærdet af det, at jeg bider det i mig, for jeg skal jo rundt i huset og andre steder. Så må jeg smide mig på sofaen om aftenen og bare slappe af. Jeg vil prøve til noget gravid svømning for at se om det kan hjælpe lidt. Vi går selv i svømmehallen om torsdagen, så der kan jeg jo også lave lidt øvelser, hvis jeg kan få nogle. Jeg kan godt mærke det hjælper lidt at være i vand, så det er da helt sikkert noget jeg vil prøve.
 

Mavebillede uge 26

Uge 27: 7. januar - 13. januar 2007
Underholdende... nææ ikke mig i hvert fald. Jeg er ikke så meget en humør bombe mere. Det er utroligt svært at være sjov, lave fis og ballade når man har så ondt hele tiden!
Christian og jeg tog ud til min moster et par dage. Henrik skulle arbejde og så ville vi tage et smut hjemmefra. Det var dejligt at blive aflastet lidt. Christian nød det, og det gjorde min moster også ;o)
jeg prøver at holde mig lidt i gang med at gå nogle ture, specielt sammen med Christian. Han er godt nok så stor nu, han sagtens selv kan gå, når vi traver en tur. Men jeg har det utrolig godt med at gå med klapvognen, en støtte til mig. Og han nyder at blive kørt lige så stille op og ned af gågaden i Vejle, for det går virkelig stille ;o)
En morgen, Christian var vågnet og kom ind til os i soveværelset, han kravlede op til mig, jeg sad halvt op i sengen, lænet op af muren. Han lagde hovedet på mit bryst og lå ned af min mave. Pludselig begyndt baby at sparke helt vildt. Der blev sparket godt igennem og det varede længe, jeg kunne mærke den rumlede godt rundt og skubbede og masede helt vildt, men der lå jo også en 16 kg tung dreng oven på dens lejlighed. Jo mere baby sparkede, jo mere grinede Christian. Han kunne jo også mærke den sparke, og den sparkede ham ind i maven. Han grinede sådan at han hulkede helt over det. Det var bare så sjov. Der lå vi i sengen og grinede helt vildt
Han vil meget gerne mærke baby sparke og kommer stolt hen til sin far, og fortæller at baby sparker på hans hånd. Det er bare ikke lige altid at baby vil sparke når han kommer og vil mærke.....

Mavebillede uge 27

Mavebillede uge 28

Mavebillede uge 29

Uge 30: 28. januar - 3. februar 2007
Vi har været en tur til Lalandia. Henrik havde fået en lille ferie fra sit arbejde, så vi ville tage lidt hjemmefra, og turen blev til Lalandia. Jeg troede rigtig, så nu kan jeg få slappet godt af. Men jeg blev klogere. Christian var vild med Monky Tonky land og selvfølgelig badelandet. Så der brugte vi alt vores tid. En af dagene kiggede jeg på uret... chok... vi havde været i monky tonky land i 2½ time. Tiden var bare gået sådan lige pludselig. Men det gjorde ikke noget som helst. Vi havde det hyggeligt og det var dejligt at komme hjemmefra.
Jeg troede at det at være i vandet ville være godt. Det var det også, når jeg endelig kom derned. Der er stiger til nogle af bassinerne, og det er altså ikke lige så fedt at gå på sådan nogle, fandt jeg ud af. Så drengene måtte i bølgen selv en dag.
Maven begynder at blive tung. Kan godt mærke hun vejer mere og mere. Ikke fordi jeg har taget så meget på i vægt, 3½ kg, men jeg syntes alligevel at maven er tung og begynder at være lidt i vejen. Men den forsvinder nok lidt igen ved fødslen.
GISP.... fødslen... Det er jo også snart...10 uger!!! til termin. Bliver spændende at se om vi skal have et marts eller april barn. Det er jo lige meget, bare hun er sund og rask.

Mavebillede uge 30

Uge 32: 11. februar - 17. februar 2007
Hold op hvor er der gang i baby. Hun roder og mosler og er helt vild i maven. Jeg syntes det begynder at gøre lidt ondt... Når hun rigtig har gang i den, derinde, så knækker bækkenet. Det giver sig helt. Det er ikke så behageligt. Men der må jo være plads nok til at hun kan dreje rundt. Jeg har slet inden fornemmelse af hvordan hun ligger.
Humøret er jeg ved at være træt af. Kan mærke at når jeg har det værst, bliver jeg hurtig sur, og der skal ingenting til før end jeg bliver sur. Og det går desværre ud over Christian. Jeg sidder bagefter og har bare SÅ dårlig samvittighed. Han bliver sur på sin mor når hun skælder ud, og han bliver ked af det, og det samme bliver jeg. Men jan vil heldigvis gerne være sammen med mig alligevel.

Mavebillede uge 31

Mavebillede uge 32

Uge 33: 18. februar - 24. februar 2007
Sne...sne...sne... Endelig kom der også sne her. Men hold da op hvor er der kommet meget sne i Nordjylland. Vildt at der kan være sådan en forskel, over ikke ret mange kilometer. Men det var dejligt. Det eneste øv der er ved det, er at jeg ikke kan komme ud og lege med Christian i sneen. Ville gerne have været på kælketur med ham, men det kan jeg slet ikke. Så farmand måtte ud og lave snemand og lege i sneen. Det var også ok, men hold da op, hvor var de begge to meget våde, da de kom ind igen.
Baby roder og rumler rundt. En aften hvor jeg var var gået i seng, lå på siden, sparkede hun helt vildt. Maven var total deform. Jeg tror det var en fod der var på vej igennem maven. Det var godt nok vildt at se. Og det føles meget underligt. Godt på en måde, men det gjorde også lidt ondt, på en anden måde. Men det vigtigste er at der er liv og glade dage og det lader til at hun vokser som hun skal. Hvordan hun ligger inde i maven, det har jeg slet ingen fornemmelse af. Og det er meget frustrerende!! Men det finder jeg nok ud af når jeg skal skannes på onsdag. Men derfor er det jo ikke sikkert at hun bliver ved med at ligge som hun gør. Det føles i hvert fald at hun har været rundt og frem og tilbage et par gange....
Det føles helt vildt sjovt når hun laver gymnastik derinde. Så kommer der lige en arm/fod/albue eller hvad det nu er, over maven. Som om hun er ved at male. Det er en lidt sjov fornemmelse.
Jeg er meget spændt på at se hvor når jeg skal føde. Kan slet ikke forestille mig at være gravid ret meget længere. For pokker hvor har jeg bare ondt. Det gør bare mere og mere ondt, for hver dag der går. Og det bliver ikke lettere at lave ting her mere. Christian har været syg nogle dage, og det har virkelig ikke gjort det bedre.
Kan godt mærke det er snart at der kommer en baby i huset. Jeg er ved at blive lidt utoldmodig over ikke at have noget klar endnu. Tøjet gider jeg ikke vaske, før end det kan komme direkte i skufferne. Og sengerand og himmel vil jeg ikke vaske, før end jeg kan sætte det på sengen.
Min far og mor er ved at lave den lille baby seng klar. Så det er bare dejligt de vil gøre det for os

Mavebillede uge 34

Mavebillede uge 35

Mavebillede uge 36

Mavebillede uge 37

Mavebillede uge 38