Mandag d. 26. marts 2007, havde jeg en tid til et
planlagt kejsersnit. Jeg havde haft en meget slem
bækkenløsning gennem hele graviditeten. Og inden for
de sidste 2-3 måneder var det blevet mere og mere
slem.
Efter samtale med lægen på sygehuset, hvor jeg gik
til kontrol hver 3. – 4. uge, blev vi enige om at
sætte fødslen i gang 14 dage før tid. Efter lidt
snakken frem og tilbage, syntes lægen det var bedst
med kejsersnit. Ved Christians fødsel blev jeg også
sat i gang, og her gik det ikke så godt. Det endte
også i kejsersnit. Så lægen mente ikke at jeg ville
reagere ordentlig på at blive sat i gang og det hele
ville måske ende i et kejsersnit alligevel. Så han
syntes, og det gjorde vi egentlig også, at det var
nemmest bare at lave et planlagt kejsersnit. Så var
det lige det med datoen. Egentlig skulle det jo så
være en af de 3 dage først i april, som så også var
de 3 dage før påsken. Men her var der booket helt op
med planlagte kejsersnit. Vi sagde at ugen før ville
passe os fint, men han syntes det var lige tidlig
nok. Men baby blev skannet til at veje 3166 g, så i
princippet ville det ikke gøre noget hvis hun kom ud
nu.
Om aftenen skulle jeg ringe til sygehuset for at få
den endelige dato at vide. Mandag d. 26. marts, kl.
10.25 hed min tid. Jeg var nr. 3 i rækken over
kejsersnit.
Det var helt vildt at få at vide så præcist hvornår
vores lille baby ville komme til verden.
Kl. 8.00 tog Henrik det sidste billede af den
gravide mave, og så var det af sted mod Kolding
Sygehus. Mormor og moster Lone ventede på os, de
skulle have Christian mens vi lige ordnede nogle
ting inde på sygehuset
Kl. 9 var vi på barselsgangen og blev modtaget
af en sygeplejerske. Jeg fik en seng og noget tøj
som jeg skulle have på. Blev vist rundt på
barselsgangen. Den var lavet lidt om fra sidst jeg
var der. Der er kommet et patienthotel, så der var
ikke så mange stuer mere på barselsgangen.
Vores jordemoder kom ind for at hilse på os. Straks
vi så hende, virkede hun meget bekendt. Vi kunne
bare slet ikke finde ud af hvor vi havde set hende
henne. Og hun syntes også hun kunne huske os, men
heller ikke lige fra hvor. Jeg blev lyttet på og hun
vurderede baby til at veje omkring 3700 g. Selv
troede jeg baby vejede omkring de 3500 g. Men var
ikke helt sikker.
Jeg skulle gøres klar til kejsersnittet. Fik et
kateter lagt og maven blev barberet. Henrik fik
udleveret et sæt tøj han skulle have på. Et lækket
pænt grønt sæt. Så var der ikke andet at gøre end at
vente på at det blev min tur i rækken over
kejsersnit
Så er mor klar til
baby's ankomst
Klokken ca. 10.45 blev jeg hentet af en portør og
kørt mod operationsgangen. Puha, nu var der godt nok
mange sommerfugle i maven. Det hele var pludselig
meget meget tæt på. Syntes slet ikke jeg kunne følge
med mere. Men alle var meget søde og venlige og
snakkede og hilste på os. Der var ingen grund til at
være nervøs eller noget, men det var jo meget snart
vores lille baby skulle komme ud til os, og det
havde jeg lidt svært ved at finde ud af inde i mit
hoved. Så lang ventetid og så megen ubehag med
bækkenet, og så var det overstået inden for den
næste times tid.
Vi kom ind på operationsstuen. Mange mennesker, men
alle ved jo hvad de skal og har hver deres funktion,
så jeg holdte bare Henrik i hånden, for det var min
sikre base til det hele. Ved slet ikke om han var så
nervøs som jeg var, spurgte slet ikke. Jeg skulle op
på briksen og bedøves i ryggen. Skal lige siges, det
er ikke nemt at sidde på et meget hårdt
operationsbord, med et kateter der gør lidt ondt og
en rigtig træls bækkenløsning
Det gjorde en del mere ondt at få lagt bedøvelsen i
ryggen, end jeg lige kunne huske fra sidste gang.
Stakkels Henrik’s fingre. For dælen hvor gjorde det
bare ondt. Men det var egentlig også hurtig
overstået, men av det gjorde ondt da det lige skete
Så var det hele klaret og jeg skulle ned at ligge.
Ikke nemt med kæmpe mave, lille briks, slanger over
det hele, et bækken der gør nas og et træls kateter.
Men ned kom jeg da endelig. Det hele var ved at
blive gjort klar. Jeg blev smurt ind i jod. Lægen
som skulle lave kejsersnittet kom og hilste på.
Forhænget blev sat op, jeg blev koblet til diverse
maskiner. Henrik blev placeret på en stol ved siden
af mig. Så var vi ved at være klar. Men hvor var min
jordemoder nu henne? Hun var ikke kommet endnu. Så
hende ringede de efter. Hun ville have været gået
med da jeg blev kørt op på operationsgangen, men
havde ikke lige set vi var kommet forbi. Så nu kom
hun susende og så var vi ved at være klar.
Jeg blev spurgt om jeg kunne mærke det kolde på min
mave. Jeg lå og ventede på at de ville sætte det
kolde på min mave. Men de var i fuld gang. Så jeg
var godt bedøvet nu. Så gik de i gang.
Der gik ikke lang tid før end de sagde: Så, nu
kommer hun. Og så tudede jeg. Åh hvor har jeg ventet
længe på det. VRÆÆÆÆÆÆÆL sagde det fra den anden
side af forhænget. LINE ER KOMMET TIL VERDEN.
Klokken var 11.33 på en fantastisk forårsdag i
marts. Da hun var kommet ud mærkede jeg hvordan det
lettede i mit bækken. En helt vild underlig
fornemmelse. Men det blev allerede bedre da hun lige
var kommet ud.
Jeg fik hende lige hurtig at se, og jordemoderen og
Henrik gik ud til børnebordet for at tjekke hende.
Hun blev suget en lille smule men det var ellers god
lyd på hende hele tiden. Hold da op hvor hun bare
skreg. Var slet ikke i tvivl om at nu var hun kommet
ud.
Kl.
11.33. Line er kommet til verden
Hun fik en lille hue på og blev pakket godt ind. Så
var hun mere rolig igen. De kom ind med hende og jeg
fik set min lille datter rigtigt for 1. gang. Åhh…hvor
er hun bare smuk
Uha...det er så koldt herude
De spurgte om jeg havde plads til at holde hende, og
det kan de dæleme tro jeg havde. Så med alle de
slanger og diverse ting og sager der ellers er, så
fik jeg Line over til mig.
Hvor var det fantastisk at hun allerede var der. Og
så uvirkelig på en måde. Men helt vildt skønt. Nøj
hvor jeg bare allerede elsker hende.
Hej
mor
Jeg havde hende hos mig i omkring 10 min, så fik
Henrik hende igen og han gik ud til børnebordet
sammen med jordemoderen som skulle have Line vejet
og målt. 3560 g og 53 cm lang og helt perfekt. Hun
fik lidt tøj på og kom over i vuggen at ligge, godt
pakket ind i dyner. Jeg blev lappet sammen og blev
hældt over i min seng igen. Jeg kunne jo overhovedet
ikke bevæge mig fra brystet og ned, så det var lidt
møven og masen for at få mig i sengen igen, men jeg
kom da derover, og det var helt vildt dejligt at
ligge godt igen.
Henrik gik med vuggen med Line i, og jeg blev kørt
på opvågning. Vi var sammen alle 3 hele tiden. Da vi
var kommet på opvågnings stuen fik jeg Line over til
mig igen. Åh hvor var det bare dejligt at få hende
til mig igen. Savnede hende allerede. Hun sov bare
og lå bare der og var så helt vidunderlig.
På
opvågningen. Nu sover hun bare.
Hun var også lige forbi farmand igen, han var også
helt væk i sin lille prinsesse, og det er der jo
ikke noget at sige til, med sådan en vid underlig
lille pige
Far
skal selvfølgelig også se og holde sin dejlige
datter
Mens vi lå der, var Henrik ude at ringe til de nye
bedsteforældre og fortalte dem nyheden. Vi glædede
os til at vise hende frem, men aller mest glædede vi
os til at se hvad storebror Christian ville sige til
hende. Kan ikke helt huske det, men jeg tror vi var
på barselsgangen igen omkring kl. 14.
Det viste sig så bagefter, at grunden til at vi
kunne genkende vores jordemoder, var, at det var
hende der havde skannet mig, i december i babysam.
Hun var stoppet som skannejordemoder og var startet
som jordemoder på fødegangen igen. Hun kunne også
godt få sat os på plads nu. Det var lidt sjovt at
møde hende igen. Utrolig dejlig kvinde!!
Storebror Christian kom. Åh han var så stolt!
Kl. 15 kom mormor, bedstefar og moster Lone med
Christian. Far var ude at hente ham, mens de andre
ventede. Christian kom ind med en lille lyserød
kanin. Det første han sagde til mig var: har du
ingen lillesøster i maven mere, mor?? Og nej, det
havde jeg jo ikke.
Han ville meget gerne holde hende, så han kom op i
min seng at sidde og han fik lillesøster op til sig.
Hold da op, hvor var han bare stolt. Han sagde slet
ikke noget til at hun græd. Han sad bare med hende
og hold da op, hvor er vores lille dreng pludselig
blevet stor! Han studerede hende meget, små ører,
fingre, en lille næse. Han kiggede hende meget
grundig efter.
Efter lidt tid kom bedsteforældrene og moster ind.
Han viste hende stolt frem. Kunne godt se han var
stolt af hende!
Hej
lillesøster
Efter lidt tid kørte mormor, bedstefar og moster
Lone hjem igen. Kort tid efter kom farmor og farfar.
De skulle selvfølgelig også se det lille nye
vidunder. Og de var selvfølgelig også helt solgt da
de så vores lille prinsesse.
Den
lille familie på 4
Hen på aftenen, nærmere ved 22 tiden ville jeg gerne
prøve at komme op og gå lidt. Først skulle kateteret
ud, så jeg kunne gå.
AVS, hold da op det gjorde ondt at komme op at stå.
Måtte lige sidde mig på sengekanten og have noget
smertestillende. Det skulle lige virke og så prøvede
jeg igen. Det gik lidt bedre. Men åh, hvor var det
dejligt at kunne sidde på wc’et og bare tisse helt
af sig. Endnu mere skønt at kunne få en kold klud i
hovedet, få håret redt, få tænderne børstet. Det var
så dejligt, jeg var ved at tude over det. Og så ind
i seng igen, hvor sygeplejersken havde skiftet Line
og redt min seng og rystet puden og dynen. Line blev
ammet og vi kunne komme til at sove.
Hvor er det bare vidunderligt at ligge der med sin
lille nyfødte baby. Ligge og dufte til hende, bare
kigge på hende når hun sover, at kunne røre ved
hende.
