Barselsbetragtninger – Anmeldelse af bogen

Barselsbetragtninger - bogen som beskriver disse kvinders barsel
Foto: grinvalds/iStock

To kvinder på barsel mødes over en god kop kaffe og noget sukker kl. 20.05, når børnene er puttet. Her udveksler de oplevelser, følelser, tårer, tanker og grin. Sammen udvikler og former de denne lille samling barselsbetragtninger.

Søndag eftermiddag – manden er ude på legepladsen med de 4 store og mindste manden, Jasper, er lige ammet og puttet – Det er Therese tid.

Med kaffe i mit krus og benene oppe på sofaen, åbner jeg for bogen og drager ind i de betragtninger de to mødre, ligesom jeg, har lavet i den skønne barselsperiode.
Bogen Barsels betragtninger - to mødre Barsels Betragtninger fanger mig fra første side og inden længe sidder jeg og genoplever de følelser jeg selv lige har haft efter fødslen af Jasper og for den sags skyld også med mine 4 store børn.

Først minderne om den utålmodige baby, som venter på at mælken løber til, hvorefter han finder ro når den varme mælk fylder hans mund. De små fingre, som blidt kradser mit bryst og roen som sænker sig når han er faldet i søvn, mæt og tryg. “Amme-ro” på side 8, er præcist den oplevelse jeg har, når jeg ammer og jeg bliver helt rørt over genkendelsen af de følelser, der skyller ind over mig.

Jeg mindes om den træthed og forandring, der er kommet ind i vores liv efter den lille ny er kommet til men også om den store følelse af at være blevet MOR igen og mærke den kærlighed til mit barn, som vokser dag for dag.

Inden jeg får set mig om har jeg fået læst hele bogen og sidder tilbage med følelsen af at have været en tur tilbage i tiden, en tur igennem alle min barselsperioder, en tur hvor jeg har fået lov at opleve alle de skønne, frustrerende og forvirrende tanker og følelser jeg har oplevet i den første tid efter jeg er blevet mor.

Jeg er glad for, at jeg har fået denne bog og kan med sikkerhed sige at den vil blive læst mange gange – Hver gang jeg får brug for at genopleve den vidunderlige barsel, føle de fantastiske følelser og mindes den første tid med den lille ny.

 

Info om bogen Barsels betragtninger

Bogen består af 41 meget forskellige betragtninger, både i indhold og i form. Nogle betragtninger er på digtform, mens andre minder mere om meget korte noveller. De forskellige betragtninger knytter sig til forskellige tidspunkter i barselsperioden og er sammensat, så de afspejler barselsforløbet fra fødsel til barslen er slut.

Bogen er skrevet af teaterinstruktør, underviser og foredragsholder Bolette B. J. Elvstrøm og Master i international sundhed Katrine Lundsby.

Illustrator af Helle Winther