Hvad sker der når storken svigter?
Flere og flere par står med dette problem og søger
hjælp hos deres læge, som ofte sender dem videre i
systemet for at blive udredt og evt. komme i
behandling.
Hvis man ikke har et barn sammen i
forvejen, kan man få hjælp af det offentlige til
kunstig befrugtning. For at komme i behandling for
barnløshed, skal man henvises af
???
???
???
sin praktiserende læge. Man skal
normalt have prøvet at opnå graviditet i 1 år, før
den praktiserende læge vil sende parret videre til
udredning.
På de offentlige
fertilitetsklinikker har man kun ret til et
begrænset antal behandlinger. Det gyldne tal her er
3. Normalt 3 omgange IUI – og derefter 3
behandlinger med reagensglasbehandlinger. Opnås
graviditet ikke indenfor de tilbudte antal
behandlinger, skal man selv betale for efterfølgende
behandlinger – og disse vil så foregå på en privat
fertilitetsklinik. Tit hører man dog om barnløse i
behandling (herefter forkortet BIB), som har fået
tilbudt yderligere behandlinger i det offentlige
system.
Krav i det offentlige behandlingssystem er, at man
ikke i forvejen må have et barn sammen, og al
behandling skal være afsluttet, inden kvinden fylder
40 år. Der er normalt ventetid på at komme til i den
offentlige behandlingsverden. Behandlingen på en
offentlig behandlingsklinik er gratis – men man
betaler for det meste selv for hormonbehandlingen
(piller, sprøjter o.lign.)
Insemination (IUI)
Dette er normalt det første stop
på vejen, når man kommer i behandling for
barnløshed. Kvinden bliver hormonpåvirket i den
første del af hendes cyklus, og lige inden ægløsning
bliver mandens sæd sprøjtet op i hende (IUI-h).
Dette koster omkring 2-3000 kr. pr cyklus, og der
skal kun betales for hormon-behandlingen, hvis det
er det offentlige, der betaler. Hvis man selv skal
betale for inseminationen, koster det normalt 2-3000
derudover – priserne kan man normalt finde på
klinikkens hjemmeside.
Hvis mandens sæd ikke kan bruges, kan man bruge en
sæddonor (IUI-d). Proceduren er det samme – eneste
forskel er bare, at man ikke kender sæddonoren.
Reagensglasbehandling
Der tilbydes to forskellige former
for reagensglasbehandlinger – IVF og ICSI. Der
findes andre metoder, som afprøves på forsøgsbasis,
og mange bliver tilbudt disse forsøgsordninger, hvis
de f.eks. har et barn i forvejen, eller de har
opbrugt deres kvota af gratis behandlinger i det
offentlige behandlingssystem. Man betaler normalt
ikke noget for behandlinger på forsøgsbasis.
Ved IVF tager man æg ud af kvinden og blander det
med sædceller (enten sæd fra manden eller donor) i
laboratoriet. Herefter bliver det befrugtede æg
dyrket i 2 døgn, hvorefter det sættes tilbage i
kvindens livmoder. IVF tilbydes normalt, hvis
kvinden har lukkede æggeledere, manden har nedsat
sædkvalitet eller hvor man ikke kan forklare
barnløsheden.
ICSI fungerer i princippet på samme måde som IVF –
der tages æg ud af kvinden, men i stedet for at
blande ægget sammen med sædceller, stikker man en
enkelt sædcelle direkte ind i ægget. Denne
fremgangsmåde bruges kun i de tilfælde, hvor manden
har meget nedsat sædkvalitet.
Ægdonation
Kvinder, der ikke selv producerer
æg, kan benytte sig af en ægdonor. Det drejer sig
typisk om kvinder, der er gået tidligt i
overgangsalderen eller har fået fjernet æggestokkene
pga. sygdom.
Eneste problem med ægdonation er, at man ikke må
modtage et æg fra en kvinde, som man kender i
forvejen, så kvinden, der skal modtage et æg, kan
ikke gå ud og lede efter en donor. Donoren skal selv
melde sig som donor, og man får som donor kun mellem
300-500 kr. for donationen, da politikerne ønsker
ens regler for både mandlige og kvindelige donorer,
til trods for at der er langt større ubehag for
kvinderne forbundet med donationen i forhold til
mændene.
For mere information
omkring barnløshed:
Nordica.org
Her findes alle mulige oplysninger fra undersøgelse
til behandling. Barnløse kan også spørge lægen -
professoren eller sygeplejersken. De barnløse kan
også diskutere indbyrdes under patient til patient.
Lfub.dk Landsforeningen for Ufrivilligt
Barnløse har en rigtig god side med mulighed
for at blive medlem. Artikler, boganmeldelser og et
forum er nogle af de ting du kan finde på siden.
Fertility.nu
Problemer med infertilitet kommer som en
overraskelse for mange par som tror at lige så snart
man smider beskyttelsen, så er der "gevinst". På
denne side kan man læse om både mænd og kvinders
infertilitet.
Pcoinfo.dk
PCO (PolyCystiske
Ovarier) er en af de mest almindelige grunde til
barnløshed. På PCO foreningens side kan du læse om
symptomerne, behandlingsmuligheder, nyeste
forskning, artikler og meget mere.
Bionordic.dk
Barnløshed - hvad kan man selv gøre? Bionordic
beskriver lidt om statistikken omkring barnløshed og
beskriver også hvilke tilskud som kan være med til
at forbedre mulighederne for at blive gravid og
hvilke ting man bør undgå.
Danmark.dk
Statens hjemmeside om barnløshed
har en kort beskrivelse
af dine muligheder samt et link til lov om kunstig
befrugtning.
Har du
et link til en god side om barnløshed så send mig
en mail og eventuel en kort beskrivelse af siden til
kontakt@mingraviditet.dk