Her finder du
en oversigt over mine og andre helt almindelige mødres gode
råd og informationer som vi har opnået gennem egne
erfaringer og viden. Jeg må derfor påpege at de ikke altid
stemmer overens med de råd du får hos de professionelle og
er du i tvivl skal du altid søge professionel hjælp! De
steder hvor der er hentet information fra andre kilder, er
kilden angivet.
På ren modermælk kan det være
alt lige fra 10 gange om dagen til 1 gang om ugen. På MME er
det mere normalt en gang om dagen, og der bør ikke gå mere
end 2-3 dage mellem hver afføring .
Almindelig
penicillin plejer ikke at genere barnet ret meget - hvis
barnet selv bliver sygt, får det jo også penicillin. Hvis
der kommer bivirkninger, er det ondt i maven og tynd
afføring og ændret farve af denne.
Arp kan
sidde både i hovedbunden og øjenbrynene. Smør hovedbunden
med olie og lad det trække lidt, red håret igennem med en
tættekam og skyld olien ud igen. Man kan også smøre
hovedbunden ind i olie (fx Natusan) efter hvert bad og lade
det sidde. Man kan også få Melissa creme i Matas specielt
til arp eller Ceridal olie eller Salicylvaseline fra
apoteket. Du kan også få en shampoo, som hedder SaSha.
Hvis du ikke har mulighed for at gå til svømning med
instruktør, er her nogle gode råd og lege:
Slange: Hold baby under armen, med hånden under armen og
tommeltotten over/på skulderen, på maven og ansigtet mod
dig - så går du bagud og laver "slange" med din baby i
vandet.....
Bold
eller legetøj: Du kan tage en lille bold eller andet
legetøj, fx lille vandekande og kigge på det.
Hoppe
i fra kanten: Altså blød start. Vi synger en sang, noget
med klumpe dumpe sad på en mur, klumpe dumpe røg sig en
tur og VUUUUPPPTTIII, så tager du baby, ned fra kanten
og ned i vandet (hovedet over vandet)
Dykning: Få øjenkontakt med babyen og sig een, tooo,
treee og dyk og før babyen ned under vandet i dine
strakte arme og ind mod dig og op (tager ml. 2 og 6
sek.) og de kan sagtens holde vejret.... (MOR SKAL VÆRE
KLAR TIL DYKNING, ellers er babyen det ikke, siger
instruktøren, så hvis du er usikker - Gør det ikke !)
Med hensyn til dykning kan man puste barnet i ansigtet
inden man dykker det under vandet. Når man gør dette
udløses en refleks der netop får barnet til at lukke af
og derved sluger det ikke vand m.m. under vandet.
Ellers er det "nok" blot at være i vandet og gøre
barnet/babyen fortrolig med det de første mange gange.
Når det er første gang skal man ikke være i
varmtvandsbassinet mere end 10-15 min. da der ellers vil
komme for mange indtryk. Man skal også holde babyen helt
ind til sin egen krop, og tale til barnet med en glad
stemme, man skal ikke selv være bekymret om barnet.
Hvis blodet er helt frisk
kommer det ikke fra maven eller højt oppe i tarmen, men fra
endetarmsåbningen eller et lille stykke inde i endetarmen.
Det er sikkert en lille rift som er opstået pga. fx tynd
mave. Tarmen kan blive irritabel og komme til at bløde. Man
kan også se det ved, at blodet ikke er en del af afføringen
– altså blodet er ligesom på afføringen og ikke en del af
det. Hold øje ved bleskift og kontakt eventuelt din læge,
hvis du er i tvivl.
Der er helt normalt at have
en temperatur på 36,5, når man vågner om morgenen, mens en
normal aftentemperatur ligger på 37,2. Så hvis barnet
allerede tidligt om morgenen har 37,2 kan man egentlig godt
kalde det for en temperaturforhøjelse. Det er i hvert fald
ikke lige dagen, hvor man skal planlægge en
heldagsstroppetur i regnvejr. Normalt siger man dog, at 37,5
og derover - det er feber. Det gælder ikke helt hvis barnet
har tumlet vildt og inderligt, lige før det fik taget
temperaturen. Feber er ikke en sygdom i sig selv; det er et
symptom på sygdom - kroppen kan ikke nå at skille sig af med
den overskydende varme, hvorfor temperaturen stiger.
Barnet får ikke feberkramper af at temperaturen går op og
ned men kun af en meget brat overophedning.
Mht. om man
kan smitte sit barn med forkølelse, så er det jo sådan, at
antistoffer er rettet mod en bestemt sygdom, som man har
haft tidligere, og derfor ikke kan få igen, idet
antistofferne beskytter. Grunden til at man kan få influenza
og forkølelse igen og igen er, at det skyldes forskellige
vira (virus i flertal). Der er så mange forskellige vira,
der giver forkølelse, at man ikke opnår immunitet gennem et
helt liv. Desuden muterer disse vira, så alene af den grund
beskytter antistofferne kun en begrænset tid.
Med dette i baghovedet, er det logisk, at ens barn ikke er
beskyttet mod en sygdom, man pt. selv er syg af, idet man
netop er syg, fordi man ingen antistoffer har mod denne
sygdom.
Små børn er syge i et væk, og selvom det er hårdt at være
vidne til de første gange, er der ikke andet at gøre end at
leve med det. Særlig forkølelser plager det lille barn
nærmest uafbrudt i perioder. Det kan være en fordel at hæve
hovedgærdet en smule, så barnet ligger med hovedet opad. Man
kan også med fordel give barnet kamillete, da det virker
beroligende.
Er barnet tilstoppet i næsen, kan man sprøjte modermælk ned
i næseborene. Man kan også bruge saltvand. Derefter kan man
fjerne snottet med en snotunge. Saltvandet kan selv blandes
el. man kan bruge de små færdigkøbte pipetter m. saltvand
som man også bruger til fx. at rense øjne med. Det virker
meget simpelt at gøre. Du skal bare lægge ham ned på dine
knæ, med hovedet en lille anelse bagover og så dryppe og
holde ham stille ind til dråberne render op i næsen. Hvis
man laver saltvandet selv, er der følgende blandingsforhold:
En knivspids salt til et glas vand. Og vandet skal helst
have været oppe at koge, så det er sterilt. Kogende vand i
et glas, en knivspids salt i, røre, røre og så i en lukket
beholder og ind i køleskabet.
Det er faktisk
ikke så mange år siden, at man blev opmærksom på vigtigheden
af at følge de her børn med forstørrelse af nyrebækken osv.
De har jo ingen symptomer på at være syge, men nogle få af
dem vil senere i livet have en nedsat nyrefunktion, og da
der er mange andre sygdomme (eks. sukkersyge), som kan slide
på nyrerne, så er det vigtigt at gøre hvad man kan, for at
bevare så god funktion som muligt.
Når barnet tisser trækker blæren sig sammen, og hvis der så
ikke er lukket ordentligt af for urinlederne, kan urinen
løbe den forkerte vej - op mod nyren. Urinlederen består af
nyrebækkenet øverst, som opsamler urinen fra nyren, og så et
langt smalt rør som munder ind i blæren. Hvis du forestiller
dig, at urinlederen ikke løber direkte ind gennem
blærevæggen, men i stedet har et skråt forløb, så vil
åbningen klemmes sammen og lukke, når blæren trækker sig
sammen. Hos spædbørn er blærevæggen imidlertid så tynd, at
forløbet nogle gange bliver lidt for lige, så der ikke
lukkes ordentligt af, og urinen derfor løber tilbage, når
barnet tisser. Det kaldes reflux. Det ses oftest hos
drengebørn, og det er ca. 80%, der vokser sig fra det
indenfor de første leveår. Hos nogle kommer det dog aldrig
til at lukke ordentligt, selvom blærevæggen bliver tykkere,
når barnet vokser sig større. Så kan man blive nødt til at
operere og "neoimplantere" urinlederen, hvilket vil sige, at
man laver et helt nyt indmundingssted til urinlederen.
Hvis der i stedet er tale om forsnævringer, vil det hyppigst
være en forsnævring ved indløbet i blæren. Så kan urinen
dårligt løbe ind i blæren og staser ligesom op udenfor, så
urinlederen bliver udvidet. Det er i mange tilfælde meget
let at ordne, idet man kan komme op i blæren via urinrøret
og med en lille kniv slidse åbningen lidt større, så trykket
går af systemet.
Det er meget
normalt og ganske ufarligt at drenge og piger kan have
hævede bryster. Det kaldes heksemælk, og kommer grundet de
hormoner de får fra os via mælken. Det går væk efter lidt
tid.
På den store
fontanelle vil man kunne se barnets puls. Huden løfter og
sænker sig i takt med pulsslagene. Fontanellen kan også
fortælle om barnets væskebalance. Den er en smule indsunken,
lige inden barnet skal have mad, det har ingen betydning.
Kommer barnet derimod i stort væskeunderskud, vil
fontanellen være meget indsunken. Forinden er barnet holdt
op med at tisse, så barnets bleer er vigtigere at holde øje
med.
Børnene skal
have jerntilskud, nå de bliver 6 måneder gammel. Hvis barnet
får minimum 400ml jernberiget mælkeerstatning eller vælling
i døgnet, er behovet dækket. Hvis du stadig ammer skal du
købe jern på apoteket eller hos Matas. Husk at det ikke er
så smart at give det i forbindelse med amningen – det er
bedst at give det i fx grød. Du skal være opmærksom på, at
jern godt kan farve tøjet, så pas på med ikke at spilde. Man
opfordrer også til at starte langsomt op, da det kan være
hårdt for maven. Giv først 1 dråbe og trap så op til det
anbefalede de efterfølgende dage.
Det er et
simpelt indgreb, hvor de sprøjter lidt lokal bedøvelse ind
under tungen og så klipper. Bagefter får de sutten i munden
for at det ikke skal vokse sammen igen. Det heler hurtigt og
det er helt smertefrit.
Nyfødte børn
har ofte nogle knopper i ansigtet og på overkroppen. De er
hvide eller gule i midten og røde udenom og ligner bumser.
De kommer ofte i slutningen af den første levemåned og
forsvinder ofte i løbet af 2-4 uger. De skyldes, at barnets
hud endnu ikke helt er omstillet til at leve udenfor mors
mave, hud og porer arbejder endnu ikke helt effektivt.
Hos mødre, der ammer, kan knopperne vise sig igen i
forbindelse med moderens menstruationscyklus. Ses sjældent
efter 3-månedersalderen. Skal ikke behandles.
Varmeknopper er røde og fintprikkede plamager på huden. De
ses i ansigt, nakke og overkrop samt i øverste del af
bleområdet. De skyldes en tilstopning af svedkirtlerne. Det
er karakteristisk for varmeknopper, at de forsvinder, når
barnet bliver klædt af. Tag noget af tøjet af. En evt.
uldundertrøje kan skiftes med en af bomuld.
Hvis varmeknopperne er i bleområdet, kan du lade barnet
ligge en gang imellem uden ble, så huden luftes. Bruger I
éngangsble, er den måske lukket for stramt, prøv at lukke
den løsere næste gang. Er varmeknopperne meget udtalte, prøv
da at bruge stofble kombineret med uldunderbukser i en
periode.
Børnenes
blodcirkulation ikke er fuldt udviklet og derfor er de ikke
så gode som os til at pumpe blodet helt ud i spidserne af
kroppen. Hænder og fødder kan derfor forekomme kolde og
måske specielt hænderne, når de begynder at putte hænderne i
munden. Det kan selvfølgelig hjælpe med sokker eller sutsko
osv., men ellers er det stadig i nakken man lige skal holde
øje med temperaturen. Ellers skal barnet måske hæves fra
gulvet af, for det kan godt være fordi der er for koldt ved
gulvet.
En ting I skal
være meget opmærksomme på inden I stiller "diagnosen" kolik
(som man er meget tilbøjelig til, hvis man har et ulykkeligt
barn) er, at der skal være meget langvarige og fuldstændig
"utrøstelige" skrigeture hver eneste dag. Et kendetegn er
også, at den lille trækker benene kraftigt op under sig og
nærmest sætter fra i spjæt med benene. Hvis du har indtryk
af at det er mavekneb, så forsøg at massere maven og lav
cyklebevægelser med benene. Bær din baby liggende på maven
på din arm, sådan at maven ligger i din håndflade (du har
lige fingrene lidt op mellem benene, og hovedet hviler sådan
nærmest på ydersiden af albuen. Babyens ansigt kigger
udad/nedad. Det er en RIGTIG god bærestilling, når du går
rundt med et ondt-i-maven barn (også fordi du ikke får så
ondt i ryggen. Desuden har du et rigtig godt greb om dit
barn, og hele den ene arm fri - ingen uheld med et hoved,
der pludselig tilter frem og tilbage, når man lige skal have
fat i et eller andet med den anden arm.
Men-men-men. Mange nye forældre er tilbøjelige til at lave
alt for mange ting med den nyfødte. Nogle små kan klare det,
men langt de fleste får nemt for mange indtryk, og det kan
være nemt at overse, fordi de jo sover det meste af tiden.
Forsøg nogle dage, hvor I ikke er sammen med for mange
mennesker, og hvor I ikke laver alt for meget.
Der er meget forskel på børn. Nogle kan let "lukke af", når
omverdenen bliver for påtrængende. Andre kan ikke finde ud
af at kigge væk, lukke øjnene el lign. - men bliver ved med
at stirre intenst på omverdenen. På den måde kan bare spejle
og lys i loftet i indkøbscenteret være nok til at frustrere
et sådant barn, som meget let bliver overstimuleret. Små
spædbørn har brug for fred og ro. Uanset hvor begivenhedsløs
dagen har været i vores andres øjne, så har den for et lille
spædbarn været fuld af indtryk.
Der kan være noget om, at nogle af de spædbørn, der græder
meget er lette at overstimulere, og faktisk ville græde
mindre, hvis de fik lov at opleve den ro og fred, der er,
når man bare ligger for sig selv og slapper af. Det kræver
selvfølgelig, at der er tidspunkter, hvor barnet ikke
græder, men er glad, mæt og tilfreds, så man kan prøve det
af. Hvis man har mistanke om, at barnet let bliver
overstimuleret kan man også starte med at gøre hverdagen
meget meget enkel og ensformig. Dvs. ikke tage nogen steder
med barnet og ikke lade andre end mor og far holde barnet.
Svøb dit barn tæt ind i en dyne, eller svøb det "stramt" i
en stofble med armene foldet over maven, og liggende på
"skrå", sådan så du har mest mulig stofble at folde rundt om
barnet. Den snip, der ligger oppe ved hovedet, kan du så
bruge til at "dække" øjnene med. Bær her barnet (svøbt tæt i
stofbleen) tæt ind til dit bryst, liggende i ammestilling,
med maven mod dig (det er her, du kan lægge snippen hen over
øjnene med, så der ikke kommer flere indtryk ind).
I 4-5 ugers alderen tager de et stort appetitspring, så hvis
du ammer, kan det være fordi barnet gerne vil spise mere -
og så er det bare om at lægge det til, hver gang det "beder
om det.
Du må ikke få dårlig samvittighed over at blive "træt af dit
barn", for det er ganske forfærdeligt når de skriger 3-4
timer træk hver eneste dag - og tag imod tilbud om at nogle
andre tager over. Eller bed selv om hjælp. så du får sovet.
Vid med dig selv, at du gør det bedste for dit barn, og at
det altid er godt nok - også selvom dit barn bliver ved med
at skrige. Det går over igen, selvom det er død hårdt, og
man selv nogle gange græder lige så meget som den lille (og
her er det så der skal andre på banen, så den lille ikke
mærker at mor er ked af det.)
Men ellers, er der jo ikke så meget at sige, andet end, Du
bliver ikke budt mere end du kan klare, og en dag vågner du
en morgen og tænker JAMEN DOG.. hvor blev kolikken af?
Det er vigtigt
at barnet ligger på maven – både for at træne
nakkemusklerne, men også for at undgå skævt eller fladt
kranie. Hvis du har problemer med at få barnet til at ligge
på maven, kan du måske bruge nogle af følgende tips:
- Lig jer på ryggen med benene samlet og bøjet, fx. med
knæene op mod brystet. Lig så jeres barn op på underbenene
med maven nedad, så de kan se ned på jer. På denne måde kan
I ligge (mens I naturligvis holder barnet godt i hænderne)
og lave maveøvelser, strække lårene opad og ned mod brystet
igen, vippe med underbenene op og ned og lignende små,
hyggelige ting.
- Lig barnet over en ammepude, så det ikke slår hovedet ned
i gulvet. Det hjælper, når man kan se lidt flere ting. Du
kan også bruge en pude eller dyne.
- Sæt dig i sofaen med fødderne oppe på bordet og bøj
benene. Lig barnet på dine skinneben så i får øjenkontakt.
Nyt barn - ny
madras. Nyfødte børn skal have en ny madras i sengen og
liften. Mange familier låner spædbarnsmadrassen, fordi baby
hurtigt vokser fra den og skal have en ny. Men en brugt
madras indeholder mange husstøvmider og andre allergener fra
fx hund og kat. En baby bør heller ikke ligge på et
lammeskind, der er et paradis for husstøvmider.
Grunden til, at madrassen skal være hård/ fast er, at baby
med tiden (endnu kan den jo ikke så meget) bedre kan skubbe
fra på et fast underlag end en blød madras, hvor kroppen
synker ned.
Husk at bøvse
barnet efter hvert måltid. Masser på maven i
cirkelbevægelser rundt om navlen. Det er meget vigtigt det
er MED uret. Tyktarmen ligger som en stor pølse næsten i en
cirkel inde i maven så hvis man masserer "med uret" fremmer
du afføringens naturlige vej gennem denne tyktarm. Man kan
også cykle med benene, da det løsner prutterne eller forsøge
med sukkervand eller kamillete. På apoteket kan man købe
laktulose eller Mylicon dråber. Laktulose er ikke
vanedannende, da det er et sukkerstof der virker ved at
trække væske ind i tarmen og dermed gør afføringen lind. Er
barnet på MME kan man anvende ”Grøn Allomin”. Man kan også
købe Movicol (pulver der skal blandes i fx mælk).
Når barnet begynder på mos og grød kan det ofte resultere i
forstoppelse. Man skal huske at give barnet rigeligt at
drikke – gerne vand – til måltiderne. Sveskemos virker også
afførende. Det kan man lave selv eller købe på glas – de
virker begge dele. Med svesker skal man dog være opmærksom
på at tarmene vænner sig til det, så der efterhånden skal
mere og mere til for at give samme afførende effekt.
Samtidig betyder dette at man bør trappe ud af det for at
undgå forstoppelse når/hvis man ikke vil give det mere.
Sveskemosen behøves ikke at gives rent, men kan anvendes i
fx risgrød.
Når de små begynder at få grød kan man også lave havregrød,
som også har en god effekt på maven. Lad grynene stå i blød
natten over og lav grød på dem dagen efter. Cultura naturel
(fx med frugtmos) skulle også have en god effekt og
ligeledes squash i aftensmaden.
Mange
forbinder måske stofbleer med noget gammeldags, besværligt
og ulækkert - men sådan er det ikke længere. I dag kan man
få stofbleer der er lige så simple at bruge som
engangsbleer. Den eneste forskel er, at man vasker dem i
stedet for at smide dem ud.
Man kan lægge et stykke rispapir i stofbleen, hvilket
betyder, at det er slut med at skylle bleer med afføring i
toilettet før vask. Papiret med afføring løftes over i
toilettet og skylles ud, eller kan vaskes sammen ved 60-90
grader sammen med bleerne.
Der findes overordnet 3 typer stofbleer:
Alt i én (AIO) eller alt i to bleer
(AI2)
AIO fungerer præcis som engangsbleer bortset fra at de skal
vaskes. Yderst har de et lag vandtæt stof af PUL, og indeni
er der så flere lag sugende materiale af enten bomuld, hamp,
bambus eller mikrofiber. Mod barnets hud er der enten fleece
eller bomuld.
I AI2 bleerne har man et indlæg der kan knappes af bleen og
man kan således genbruge bleen et par gange og nøjes med kun
at skifte indlægget.
Lommebleer
Denne type ble har yderst et lag vandtæt stof (PUL) og
inderst er der enten fleece eller bomuld. Bleen har en
åbning bagtil hvor man putter sugende stofindlæg i af fx
hamp, bomuld eller mikrofiber. Det er ikke nødvendigt at
tage indlægget ud før man putter bleen i vaskemaskinen.
Formsyede bleer
Disse bleer har ikke et vandtæt yderlag, derfor skal man til
disse bleer bruge en blebuks. Man kan enten bruge en blebuks
i PUL eller en blebuks i uld. Begge dele er lige så
lækagesikker som andre stofbleer.
Du kan få svar på alle dine spørgsmål ved at benytte vores
stofbleforum som du finder
her.
Det er
varierende, hvornår navlen falder af. Det er vigtigt at du
renser den hver dag med en tør vatpind og evt. lidt vand på
for at rense, men tør så efter med et par tørre vatpinde
bagefter. Man kan også nulre den lidt for at løsne den – det
gør ikke ondt, men gør det alligevel ikke for hårdt.
De fleste børn
elsker at have en stofble enten helt over hovedet eller bare
ved siden af hovedet, når de skal sove. Den lukker af for
yderligere indtryk, den er velkendt, den dufter måske af mor
og den medvirker til at barnet bliver nødt til at lukke
øjnene. Nogle putter sutten gennem hullet på en sut, hvilket
også kan medvirke til at sutten ikke så let falder ud af
munden. Andre bruger dynen som en klud, hvor du kan svøbe
barnet i dynen og lade snippen være over barnets ansigt. Man
kan sagtens ånde gennem en stofble (prøv selv!), men du skal
selvfølgelig stadig være opmærksom på dit barn. Husk at det
som regel ikke hjælper at ligge en stofble over et
ulykkeligt barn – det kan faktisk forværre situationen. Den
skal som regel bruges på det helt rigtige tidspunkt.
Diagnosen
stilles ved at suge sekret op dybt i svælget og så vha. en
metode, der hedder PCR, finder man ud af, om det er RS-virus
(står for respiratorisk syncytial-virus). Det er ikke en
test, man kan tage hos egen læge, og det er forbundet med
ubehag for barnet, så der er ingen mening i at tage testen
medmindre barnet er dårligt, og man skal vide, hvilken
sygdom, man har med at gøre. Det er en virus, som giver
anledning til forkølelse gentagne gange i de første barneår,
men heldigvis bliver symptomerne mildere og mildere for hver
gang barnet angribes. Man kan læse mere her:
www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/rs.htm
Det er farligt
at ruske et spædbarn. Lige meget hvor meget eller hvor længe
et spædbarn skriger, må man aldrig forledes til at slå eller
ruske det. Hvis et spædbarn ruskes, kan det få blødninger i
hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død. Søg hjælp
hos familie, venner eller hos lægen, hvis barnets skrigen
går dig på. Normal leg og håndtering af barnet kan ikke
medføre hjerneskade.
Cremer:
Zinksalve, Inotyol, Weleda, Silkosal eller Bitummenol. Husk
at lade numsen lufttørre så meget som muligt – eller
alternativt bruge en hårtørrer. Man kan også anvende
kartoffelmel. Ellers klip en stofble i små stykker, kog
noget vand og lav meget tynd kamillete - læg
stofblestykkerne ned i kamilleteen og vent til det er koldt.
Ved næste bleskift, tages et par stykker af stofbleen,
vrides godt og ligges på de røde steder og der gives ble på
som vanligt. Kludene skal passe så de ikke ligger og klumper
så skær dem til i størrelsen. Man kan også koge dem i
almindeligt vand i stedet for i kamillete.
Skumvaskeklude
er nu engang det bedste til de små numser og man behøver
ikke at tænke på parabener (som faktisk findes i rigtig
mange vådservietter). Køb de billigste og klip dem over en
eller to gange – det både sparer, men de mindre dele er
altså også lettere at håndtere.
Skævt kranie
er meget normalt efter børnene er begyndt at sove på ryggen.
Det afhjælper vuggedød, men desværre får flere og flere børn
skævt eller fladt kranie.
- Tag en stramt sammenrullet ble og læg den under
yndlingssiden (enten ved hovedet eller bed skulderen), så
han tvinges til at sove på den anden side af hovedet.
- Køb en speciel pude
- Vende barnet så det ligger i den modsatte ende af sengen,
da de ofte drages efter lys.
- Barnet skal lægge på maven så meget som overhovedet muligt
om dagen eller sidde i skødet/ i slynge/vikle eller lign.
- Bær barnet på den anden skulder.
- Kranio Sakral Terapi eller kiropraktor
Man skal huske, at man skal arbejde med det inden barnet
bliver omkring de 6 mdr. hvorefter det er for sent at rette
op på et skævt kranie. Så lukker kranieknoglerne sig nemlig
bagtil.
En vikle er et
meget langt stykke strækstof som man vikler rundt om sig
selv og sit barn. En slynge er en slags "færdig-syet" sele,
som man skal have over den ene skulder, så barnet ligger
ligesom i en lomme. Den kan justeres med ringe eller
spænder.
Så sørg for at få en slynge, der passer i størrelsen. Husk
at den skal være strammere end du tror, ellers får du ondt i
ryggen og barnet sidder ikke så sikkert (og så går du og
holder på hende hele tiden alligevel).
Få hjælp til
at finde den rigtige slynge/vikle i vores forum som har et
rigtigt dejligt slynge emne "Slynglerne" som du finder
Her
Babyen SKAL
ligge på ryggen. Det er for at forebygge vuggedød, at baby
skal ligge på ryggen. Det farlige ved at ligge på siden er,
at baby nemmere "kommer til" at rulle om på maven, og det er
det - at ligge på maven - som øger risikoen for vuggedød.
Der er altså ikke noget farligt ved at ligge på siden, når
blot man ikke kan rulle om på maven.
Det med hvordan hovedet ligger er et spørgsmål om at
forebygge, at kraniet - som er meget blødt nu - bliver skævt
/ fladt. Det kan rette sig noget med tiden, men ikke altid
helt!
Kigger baby lige op bliver baghovedet fladt. Ligger den
altid med hovedet til samme side bliver det skævt og
bindevæv og muskler på halsen kan blive for kort i den ene
side. Man anbefaler derfor at hovedet skal ligge drejet mod
skiftevis den ene og den anden side.
Sukkervand
virker beroligende på spædbørn og dulmer smerter.
Sukkervandet består af en teske rørsukker, som man opløser i
20 ml kogt vand. Vandet kan stå i køleskabet i et døgn. Når
børnene skriger, og man ikke kan trøste dem, så kan man
tilbyde dem en teskefuld af sukkervandet. Man bruger også
sukkervand på sygehuset.
I løbet af
barnets første leveår kommer sundhedsplejersken på besøg 3-5
gange. Ved disse besøg bliver barnet vejet, og I kan tale
om, hvordan barnet udvikler sig og trives. Det er også
sundhedsplejersken der sørger for at man kommer i en
mødregruppe, hvis man ønsker det. Man kan som regel altid
ringe til sundhedsplejersken, hvis man har problemer eller
spørgsmål og i nogle byer er der ”åbent hus” en gang om ugen
eller måneden, hvor man kan komme og få barnet vejet og få
svar på spørgsmål. Som flergangsfødende får man ikke helt så
mange besøg som førstegangsfødende.
Det kan være
en god ide at vente med at give barnet sut til det har lært
at sutte ordentligt på brystet, da det er to forskellige
teknikker der bruges. Man skal på den anden side heller ikke
vente for længe. En sut kan være en god aflastning for
moderen, så hun ikke bliver brugt hver gang suttelysten
melder sig.
Sutter, især dem af naturgummi, slides meget både af barnet
og af kogning. De skal udskiftes så snart de føles klistrede
eller ser anderledes ud end normalt. Det kan være en god ide
engang imellem lige at hive godt til i suttedelen. Det skal
den kunne holde til ellers er den alt for mør.
Mht.
temperaturen, så er 37.4-37.7 ikke feber. Den normale
temperatur ligger mellem 36.5-37.5 hos både børn og voksne.
Børn derimod har ofte lidt højere temperatur, og de svinger
mere end voksne gør. Bare det at have en for varm trøje,
have okset lidt rundt på legetæppet eller taget sig en
skrigetur kan få temperaturen til at stige. Derfor siger man
hos børn, at 38.0 til 39 er mild feber, 39.0-40.0 er alm.
feber, og over 40 er høj feber. Det du skal vurdere er, om
barnet er som det plejer, altså smiler/pludrer barnet,
drikker det, bliver det sløv osv. Små børn kan sagtens tåle
høj feber, hvis de bare er "normale" ellers.
Det er helt rigtigt, det med at babyer har svært ved at
regulere deres temperatur, så de får nemt temp. mellem 37,5
og 38 uden at være syge. Bare en lille skrigetur får den til
at stige. Hvis man er i tvivl, kan man vente 5-10 min. til
barnet har roligt lidt og så måle igen, så vil man se, hvor
hurtigt temperaturen falder ned på normal (36,5-37,5) igen.
Et
endetarmstermometer er det mest korrekte at anvende. Alle de
andre (pande, øre, armhule osv.) er ikke 100% anvendelige,
da de ofte ligger ½-1 grad under og kræver særlige
teknikker, for at måle det optimalt. De andre er mest
anvendelige til hurtige check eller overvågning af
temperatur. Hvis man ved, de har feber, kan man med fx
øretermometeret lige se, om den er stigende eller faldende.
Man kan få endetarmstermometer med bøjelig spids, så det er
lettere at tage temperaturen på et uroligt barn.
Prøv at skifte
til et nyt blemærke. Måske er pasformen bedre med et andet
mærke. Det kan også være fordi bleen er for lille. Man kan
nogle gange være heldig med, at problemet løses, hvis man
går en størrelse op i bleer. Men de kan også lække, hvis de
er for store. Er det en dreng skal man selvfølgelig sørge
for at tissemanden vender nedad. Det er også en god ide at
vride eller frottere bleen for at få fibrene op at stå for
at få det optimale ud af bleens sugeevne. Det gøres ved at
gnide enderne af bleen mod hinanden eller vride den på langs
som en karklud.
Man kan vaske
munden med danskvand på en stofble flere gange dagligt.
Trøskesaft kan man også stadig få i håndkøb på apoteket. Man
kan også behandle barn og brystvorter med brentan
mundhulegel efter hver amning. Det skal ordineres af din
læge. Du skal fortsætte behandlingen i en uge efter at
trøsken er væk ellers kommer det igen.
Det er som
regel de to tænder midt i undermunden, der titter frem først
og det gør de, når barnet er omkring de 7 måneder. Der er
dog børn, der får dem så tidligt som 3 måneder og der er
også nogle, der får de første tænder helt andre steder. Man
kan massere gummerne med en tandbørste, give barnet en kold
bidering eller sut (køleskabskold) eller fx en kold
vaskeklud. Man kan også give gulerod, agurk eller lignende.
Barnets
vækstkurve afhænger af, hvor stort det var ved fødslen,
hvorledes det optager næring, samt arvelige forhold. I det
første leveår er væksten gennemsnitlig pr. døgn:
I 1. kvartal tager barnet ca. 25 gram på.
I 2. kvartal tager barnet ca. 20 gram på.
I 3. kvartal tager barnet ca. 15 gram på.
I 4. kvartal tager barnet ca. 10 gram på.
Længden stiger med ca. 25 cm det første leveår.
Længden stiger med ca. 12 cm i andet leveår.
Længden stiger med ca. 8 cm i tredie leveår.
Husk det er gennemsnitstal, dvs. at nogle børn tager mere
på, andre tager mindre på. Det vigtigste er, at dit barn er
veltilpas og aktivt. Hvis det ikke er det, skal du sammen
med din sundhedsplejerske eller læge kigge på barnets vækst
og barnets udvikling i det hele taget.
