Artiklen er skrevet af:
LifeCoach og
prof.bach.stud i jordemoderkundskab, Therese C.
Søegaard
På et tidspunkt i
løbet af en graviditet, måske ved den positive
graviditetstest, eller ved veernes start, oplever
mange gravide en frygt for at skulle føde.
Tag kontrollen over
din fødsel
At have frygt for
noget, kender de fleste mennesker til. En frygt for
edderkopper, for at flyve, for at præstere og sågar
for at være sig selv. Uanset hvad frygten bunder i,
eller i hvilke situationer den giver sig til udtryk,
har den en ekstrem power. Frygt gør, at vi holder os
tilbage, beslutter os for at lade være – frygt får
os til at ændre vores adfærd i forhold til hvad vi
kan, vil og har lyst til at gøre. Frygten indeholder
så stor en power, at du kan have svært ved at se
hvad du egentlig går glip af, når frygten tager
over. Den er og bliver en naturlig del af mange
menneskers liv.
For nogle er det helt
ok at lade sig styre af frygt. Som mange siger: ”Så
er jeg fri for at tage stilling… ” og det er da
bestemt også helt ok! Men hvis du vil leve livet
fuldt ud og benytte alle dine givne muligheder,
råder jeg dig til at befri dig fra frygt.
Når du lader frygten
vinde, frasiger du dig samtidig at udnytte alle dine
muligheder. Du afskærer dit fulde potentiale og
finder andre måder at handle på, for at undgå at
skulle se frygten i øjnene. Min opfordring til dig
er derfor at tage al den power, der ligger i
frygten, hjem til dig selv. Tag ejerskab over den og
brug den positivt, i stedet for at holde den ud fra
livet og lade den styre. Det er fejlagtigt at tro,
at du undgår frygt ved at forsøge at ignorere den.
Den vil da stadig styre dit liv.
Når kvinder møder
frygt i graviditeten, oplever jeg at det skyldes
mange ting: Frygt for at føde, for smerten, for
fødselskomplikationer, for ikke at kunne føde, frygt
for hospitaler, for ikke at nå ind på fødestuen til
tiden, frygt for at jordemoderen ikke er som
forventet, frygt for at miste kontrol... osv., osv.…
En fødsel har potentiale for en masse frygt og
negativ energi, hvis ikke DU tager styringen og
beslutter dig for at bruge din power til positivt!
Det er et faktum, at den negative energi forstyrrer
dit fokus og virker hæmmende på fødselsprocessen.
Mange tror
fejlagtigt, at fødsler er uden for menneskelig
kontrol. Det er ikke sandt! En fødsel består af et
mentalt stykke arbejde (som kun du har kontrol
over), et stykke fysisk arbejde (muskelfibrene i din
livmoder, hormonniveauet i dit blod osv., der styres
af nerveimpulser) og uforudsete hændelser (mor eller
barn bliver uventet dårlig, trafikulykke osv., der
styres af tilfældigheder) Det du kan
kontrollere under din fødsel er altså din mentale
tilstand, og derfor har du i den grad mulighed for
at påvirke og have indflydelse på din fødsel!!
Opskriften er simpel;
Ret dit fokus mod det du har kontrol over,
nemlig din mentale tilstand, og spar på dine kræfter
ved at vælge at acceptere det i fødslen du ikke
kan kontrollere, nemlig fysikken og de
uforudsete hændelser.
Det er muligt for
alle kvinder, ved mental fødselsforberedelse, at
opnå øget kontrol over sin mentale tilstand. Det
kræver blot beslutsomhed og træning. Ved at tilegne
dig øget mental kontrol vil du opleve at få øget
kontrol over din power, dit fokus og dermed din
fødselsoplevelse. Du har altså mulighed for at
opleve en fødsel med energi og overskud, med ro og
balance samt med mindre smerter – alt i alt en GOD
oplevelse i stedet for en frygtfuld. Du skal blot
beslutte dig for at tage kontrollen over din fødsel.
|