Den anden ægløsning

Sexologen Yazmin Katarina Fox Andersen er netop nu ved at lægge sidste hånd på en bog om kvindens seksualitet. Bogen kommer blandt andet til at indeholde et kapitel om en særdeles banebrydende nyhed. Undersøgelser lavet af den tjekkiske gynækolog og psykiater Eugen Jonas viser, at enhver kvinde har mulighed for at have to ægløsninger pr måned. Det betyder, at der er to perioder i løbet af måneden, og ikke kun én, som traditionelt antaget, hvor hun kan blive gravid. Eugen Jonas mener, at denne ægløsning følger en rytme, og at dagene kan udregnes. Perioden vender tilbage, regelmæssigt, måned efter måned. Kvinden har mulighed for at blive gravid i denne periode, såfremt hun, altså elsker på dette tidspunkt. Idet denne mere ”spontane” ægløsning ser ud til at være betinget af elskov - og gerne god elskov, hvor kvinden får en eller flere orgasmer. Denne teori passer sammen med nyere forskning, hvor amerikanske læger har fundet frem til, at kvinder kan få spontan ægløsning under elskoven. I disse helt nye forskningsresultater, som er uafhængig af Jonas undersøgelser, mener man, at ægløsningen er fremprovokeret af mandens sæd. Forskningen er udført af læge Rebecca Burch, fra ”State University of New York at Oswego”. Hendes opdagelse går ud på, at manden ofte har langt større opgave i befrugtningen, end at levere sæden. Han kan også være med til at sætte selve ægløsningen i gang. Burch har fundet ud af, at der i sædvæsken findes follikel stimulerende hormoner som luteinising og estradiol. FSH får folliklen til at modnes og briste, og ægløsningen er sket.

Denne viden er særlig vigtig for par, som gerne vil være forældre. Især hvis graviditeten lader vente på sig. Men den har også betydning for de par, som opererer med ”sikre” perioder for at undgå graviditet. Og endelig kan den være med til at forklare, hvorfor rigtig mange kvinder føder langt fra deres officielle terminsdag.

Den ”anden ægløsning” eller den ”kosmobiologiske frugtbarhedsperiode” som den også kaldes, flytter sig ca. 1-3 dage per måned og er individuel fra kvinde til kvinde. Denne frugtbarhedsperiode forekommer 12-13 gange om året og varer fire dage. Den regnes, af Jonas og andre læger, for at være den langt mest fertile af de to frugtbarhedsperioder. Ifølge Jonas undersøgelser sker min. 65% af alle undfangelser i den ”anden ægløsningsperiode” mod max 35% under den almindelige ægløsning.

Den anden ægløsning er endnu ikke anerkendt i det moderne sundhedssystem og dermed ukendt for de fleste mennesker. Det skyldes formentlig at udregningen af kvindens anden ægløsningsperiode, sker på basis kvindens fødselstidspunkt, dag, år og fødselssted. Samme data, der anvendes ved udregning af et astrologisk horoskop. Man finder afstanden mellem solen og månen, på kvindens fødselstidspunkt. Astronomiske tabeller viser, hvornår samme afstand gentager sig, måned for måned.
Flere klinikker – inklusiv Yazmin Katarina Fox Andersens egen - har specialiseret sig i at udarbejde disse frugtbarhedstabeller til kvinderne. Tabellerne viser typisk to år frem, den dato hver måned, hvor vinklen mellem solen og månen er den samme, som på kvindens eget fødselstidspunkt.

Gynækologisk Afdeling på Herlev Amtsygehus og Yazmin Katarina Fox Andersen går
i år igang med et stort forskningsprojekt. Her vil de søge at påvise eksistensen af den
anden ægløsning ved hjælp af bl.a. scanninger og blodprøver.

Tilbage til artikler