28. uge:
Ugen startede med en slem hovedpine så jeg måtte tage noget panodil og efter 2½ time i dyb søvn var det heldigvis væk. Lillepigen ligger utroligt lave så det kan være svært at gå og sidde men så længe hun ikke står fast skal det nok gå.
Torsdag er mit bækken meget slemt og jeg kan næsten ikke gå men heldigvis har jeg en dejlig kæreste som tager sig af alt det praktiske i hjemmet. Det betød desværre også en aflysning til en fødselsdagsfest som jeg havde glædet mig til.. øv..øv.
Jeg begyndte at få nogle heftige plukkeveer som varede omkring en time og helt tog pusten fra mig, men jeg har altid døjet med plukkeveer så det var ikke noget som gjorde mig nervøs.
Weekenden står i motorsportens tegn for jeg ELSKER at se Le Mans og Tom Kristensen er min store helt…
Lørdag havde jeg jo ikke forventet at kunne følge med p.g.a. fødselsdagsfesten, så søndag skulle den stå på popcorn og hygge med drengene, så da ungerne vågnede tidligt op stod jeg frisk ud af sengen og vi satte os ind til tv for at se hvordan det var gået Toms Audi i nattens løb.
De førte stadig og favorit til at vinde, men klokken 7 minutter over halv otte mistede Dindo Capello det ene baghjul og røg ind i barrieren og så var løbet for Toms Audi slut… hulk hulk…
Jeg reagerede ved at sige nej.. nej… nej og lille Rasmus begyndte at græde fordi han troede jeg skældte ham ud… det var så sødt… men jeg fik ham hurtig trøstet og så hyggede vi videre med slutningen af Le Mans.
29. uge:
Trætheden er vendt frygtelig tilbage og jeg er begyndt at sove til middag som en anden gammel kone. Jeg kan slet ikke overskue særlig meget mere og bliver tit sur og tvær over de mindste ting. Faktisk kan jeg mærke når jeg kommer i dårligt humør og ”advarer” Anders og ungerne om at de ikke lige skal komme for tæt på mor.
Torsdag var det tid til 2. jordemoderbesøg hos Lene og det gik godt. Vi fik snakket om mine tidligere fødsler og om hvad jeg kan forvente denne gang.
Lene mærkede på maven og vurderede Lillepigen til 1300-1400g og sagde at hun stod med hovedet nedad men ikke fast. Da Lene trykker mig i højre side under brystet gør det meget ondt og hun siger at det er fordi at Lillepigen ligger lige der.
Til sidst finder hun hjertelyden som er meget klar og tydelig.
Urin: Blank
BT: 135/83
Senere på dagen får jeg meget ondt på det sted hvor Lene trykkede og jeg ringer til hende og hun siger det er meget normalt når nu hun har været inde og mærke på det og at det også godt kan være ømt i morgen, så der er ikke noget at være urolig for.
Sidst på ugen får jeg ondt i halsen og over weekenden udvikler det sig til en rigtig træls sommerforkølelse.
30. uge:
Tirsdag hoster jeg da vi spiser aftensmad og så får jeg bare ondt der hvor min jordemoder Lene trykkede i torsdags… Hold da op jeg skreg så ungerne blev helt forskrækket… det var en enorm brændende og sviende smerte som føltes som om det hele var ved at sprække.
Anders ville gerne have at jeg blev tjekket men da Lillepigen var aktiv syntes jeg ikke det var noget alvorligt. Nu får jeg faktisk ondt hver gang jeg står og laver noget ude i køkkenet og jeg må tit holde pauser.
Torsdag aften fik jeg lige lyst til at høre Lillepigens hjertelyd for det er jo altid dejligt, men denne gang syntes jeg hendes hjertelyd svingede meget i hastighed og jeg blev lidt nervøs for om der var noget galt. Derfor skrev jeg en mail til mine eksperter og allerede næste morgen lå der svar fra min søde jordemoder på siden Eva Maria Vammen, som sagde at det var helt normalt og at det faktisk var et sundhedstegn – PUHA!
Senere hørte jeg også fra Elisabeth fra Gaia Graviditetsklinik og hun sagde næsten ordret det samme som Eva, så alt var fint med Lillepigen.
Ellers havde jeg en stille weekend med masser af liv i maven og dejligt køligt vejr.
Hjertelyd
31. uge:
Ugen startede med regelmæssige plukveer som helt tog vejret fra mig det var heldigvis ikke noget som virkede til at udvikle sig til mere så jeg var ikke så nervøs. Jeg døjer med at sove på venstre side og hvis jeg sover hele natten på højre side har jeg ondt i min nyre når jeg vågner, så jeg er ved at være en træt zombie hele dagen.
Onsdag var jeg oppe hos Gaia Scanningsklinik igen og det var bare fantastisk at se lillepigen igen. Allerede på 2d scanningen sagde Elisabeth som scannede at hendes kinder næsten gik helt ud til næsetippen…griner… og på 3D billederne kan man virkelig også se at hun ikke mangler noget. Hun åbnede lige øjnene lidt og blinkede for så at lukke dem igen… helt fantastisk at se!
Vægtscanningen sagde 1838 g.
I slutningen af ugen var jeg en del svimmel og i weekenden gik mit bækken helt amok… av..av.
Se de store kinder – uge 30+2
Uge 30+2
Bassepigen leger med navlestrengen og åbner øjnene
Uge 30+2 – Bassepigen
Desværre ligger hun og putter sig så hun er ikke så fotogen
32. uge:
Mandag begyndte jeg på mit ”hemmelige våben” som er at drikke hindbærbladte. Hver gang jeg drikker det får jeg nogle “gode” plukveer og jeg har læst at det styrker livmoderen. Jordemødre i Tyskland og USA anbefaler at man begynder at drikke det omkring 3 måneder fra terminen.
Nu har jeg jo haft nogle hurtige fødsler så jeg tør slet ikke lade være med at drikke det for set nu det er det som hjælper!
Tirsdag lige da vi gik i seng var Bassepigen i hopla og sparkede mig i siden ned mod madrassen så det gjorde ondt… en halv time efter fik jeg de vildeste smerter i min mave/underliv og mit hjerte begyndte at hamre helt vildt, så først startede jeg med at gå på wc og jeg skulle da også tisse og lidt bummelum, men lige meget hjalp det.
Jeg rendte nok på wc en 4-5 gange for at tisse og en enkelt gang mere med bummelum og omkring ved en 4 tiden faldt jeg i søvn. Havde hun ikke moslet rundt dernede så tror jeg at jeg havde kontaktet fødegangen for jeg var virkelig ved at blive nervøs.
Resten af ugen var stille og rolig så jeg fik da sovet lidt bedre.
33. uge:
Så begyndte drengenes sommerferie, så der blev virkelig hygget til den store guldmedalje. Desværre betød det også flere løft i løbet af dagen og ikke så meget aflastning som jeg plejer.
Mandag startede vi med at lave hjemmelavet nutella… uhm… drengene var helt vilde over de selv lavede det og så smagte det jo også godt…
Natten til tirsdag måtte jeg have endnu en nat med smerter i maven/livmoderen… Det gjorde bare så ondt og jeg kunne bare mærke at mit hjerte banker derud af. Sidste gang var det væk næste morgen men denne gang har det fortsat on/off hele dagen og jeg har bare ikke været frisk.
Anders har virkelig kunne se det på mig og jeg tror også at ungerne kunne mærke at mor ikke lige var så frisk… Det er så hårdt for jeg vil så gerne være der for dem her i ferien.
Jeg skal til jordemoder på torsdag og så vil jeg lige have en snak med hende om det bare er normalt, når man nu er 4. gangs, eller jeg lige skal holdes øje med. Jeg valgte at stoppe igen med at drikke hindbærbladete for jeg ville jo nødig føde i drengenes ferie… starter igen efter ferien.
De næste par dage gik fint så længe jeg tog det med ro og det var ikke svært da jeg døjede med varmen på trods af den kølige sommer.
Torsdag var jeg til Jordemoder og fik snakket om mine smerter. Lene, min jordemoder, sagde at det er normalt nu når jeg var så langt henne og havde født før.
Hun spurgte om jeg ville høre hjertelyd og jeg sagde at det måtte hun bestemme for jeg har jo selv lyttet med min egen dobtone… hi..hi.. hun lyttede dog med træ stetoskopet for hun var jo ikke vandt til at den gravide kunne stille sin egen diagnose.
Hun mærkede på maven og vurderede Bassepigen til 2200 g og at hun stod stadig stod med hovedet langt nede i bækkenet, men ikke fast. Jeg havde taget billederne med fra den seneste scanning og hun syntes det var en fin pige.
Urin: Blank
BT: 130/80
Jeg nyder at have mine drenge hjemme og nyder at Bassepigen mosler rundt nede i maven.
34. uge:
En stille og rolig uge hvor jeg nyder den kølige sommer, ser Tour de France med drengene, bager kanelkage, og så småt begynder at fornemme ”redebygger instinktet”.
