14. uge
Torsdag den 19. maj er vi til 1. jordemoder besøg og vi har taget Tobias og Simon med da de gerne vil høre den lilles hjertelyd og så kan min jordemoder Lene møde de børn hun har lyttet til og mærket på de andre gange. Der er også en studerende med som også lige skal ”mærke” med.
Livmoderen går til 3 finger under navlen, der er fin hjertelyd med det samme, urin med spor af protein og blodtryk på 128/75.
Vi aftaler at hun sender en henvisning til en diætist så jeg ikke tager for meget på under graviditeten. Har på nuværende tabt 9 kg siden jeg blev gravid men jeg er i forvejen en del overvægtig.
15. uge
Jeg har den ene slemme plukkeve efter den anden og de gør pænt ondt og trækker i lænden. Jeg ringer til min jordemoder Lene og hun beroliger mig og siger at det er meget normalt som 3. gangs gravid. De kan gøre så ondt som almindelige veer uden de betyder noget.
Jeg døjede også meget tidligt med plukkeveer med Tobias og Simon så det var hvad jeg kunne forvente.
16. uge
Fredag den 3. juni undersøges jeg for bækkenløsning på sygehuset da kommunen gerne vil vide hvad der skal ske med mig m.h.t. sygemelding. Det var samme læge som var bagvagt da jeg blødte i 11. uge, så hun vil også gerne lige scanne for at se om den lille har det fint og det har den. *S*
Hun mærker og trykker mig så forskellige steder og spørger om det gør ondt. En af gangene sagde jeg at det ikke gjorde ondt i bækkenet, men at det gjorde ondt der hvor hun trykkede mig… hun undskyldte mange gange og sagde at hun havde trykket mig på min hofte hvilket var forkert.
Hun sagde at jeg uden tvivl havde bækkenløsning!
Jeg spurgte så hvad jeg nu skulle gøre og hun læste brevet fra min læge og blev forundret da han havde bedt om at få at vide om det var til fare for barnet? Det er det jo ikke og hun valgte derfor at sygemelde mig for en måned og forventede så at min læge sygemeldte mig for resten af graviditeten.
Appetitten er vendt tilbage og kvalmen er ikke så slem.
17. uge
Jeg mærker nu en del liv men syntes det sidder ret højt oppe i forholdt til hvor langt henne jeg er.
Er stadig meget træt og sover en del.
20. uge
Torsdag den 30. juni er jeg hos min diætist og får at vide at jeg helst ikke må tabe mig mere. Vi gennemgår min kost og hun siger at jeg bare kan spise som jeg gør men at jeg burde spise mere fed fisk for det er godt for den lille i maven.
Fredag den 1. juli sidder vi om aftenen og ser filmen ”The Forgotten” og jeg får et kæmpe chok så jeg får smerter i maven og mærker ikke mere til spunk resten af aftenen. Faktisk bliver jeg ret nervøs og aftaler med Anders at jeg ringer til lægen søndag hvis jeg stadig ikke har mærket noget.
Heldigvis sparker den lille igen lørdag aften.
Det er ulideligt varmt og jeg har store problemer med at sove om natten. Det første stykke tid render jeg og tisser hver 20. minut. Og så har jeg bare uro i kroppen.
21. Uge
Tirsdag den 5. juli er en kølig dag i forhold til den sidste uges tid og jeg mærker meget liv fra den lille.
Onsdag den 6. juli får jeg om eftermiddagen meget kraftige menstruations smerter og må ligge mig på sofaen. Jeg bliver nervøs for hvad det er. Det stopper efter et par timer men vender tilbage da jeg går i seng og gør igen ondt et par timer så jeg ikke kan sove.
Dagen efter mærker jeg meget liv og intet til smerterne.
Fredag den 8. juni skal jeg så ned til min læge for at få forlænget min sygemelding. Det er ikke noget problem og jeg er nu sygemeldt for resten af graviditeten.
Om aftenen læser jeg i Ekstrabladet på nettet en artikel om antibiotika til folk som ikke kan tåle med penicillin. Det er godkendt til gravide men nu har de fundet ud af at det kan give hjertefejl hos nyfødte.
Nu bliver jeg nervøs over den penicillin jeg har fået 3 gange i graviditeten som ikke burde gives til gravide. Godt jeg snart skal til Jordemoder for så vil jeg se om jeg ikke kan få den misdannelsesscanning alligevel.
22. uge
I løbet af ugen mærker jeg på trods af varmen meget liv hele dagen lang. Jeg har problemer med at sove for varmen og den aktive baby og klokken er tit 3 inden jeg falder i søvn. Ungerne har ferie så jeg er heldig at jeg har en dejlig kæreste som står op med ungerne og lader mig sove længe… TAK Anders!
Torsdag den 14. juni var det så tid til 2. jordemoderbesøg og jeg kommer ind til Lenes afløser som er meget sød.
Vi snakker om min bekymring for den lille pga. penicillinen og fordi Tobias er født med et lille hul i hjertet. (som har lukket sig selv) Hun ringer med det samme op til gynækologisk ambulatorium og jeg kan bare komme forbi når jeg er færdig hos hende.
Så mærker hun på mig og syntes at min livmoder er meget stor og siger det da vist er godt jeg skal scannes… puha…
Jeg havde glemt en urinprøve men da jeg lige er tjekket hos min egen læge i fredags så gør det ikke så meget,
Livmoder 4 finger over navlen, blodtryk 124/66.
Videre på sygehuset hvor jeg venter en lille times tid før jeg bliver scannet.
Det er den samme som scannede mig til nakkefoldscanningerne og hun kan godt genkende mig. Hun forklarer at hun ikke kan garantere noget med hullet i hjertet da alle fostre har hul i hjertet som lukker sig af sig selv, men at vi kan se om alt er som det skal være nu.
Hun scanner og viser mig hjertet med hjerteklapper og kamre, de 2 hjernehalvdele, lillehjernen, og alle de vigtige ting der var som de skulle være *S* Jeg spørger så til kønnet og hun siger et forsigtigt gæt på en dreng *S*
Nu er jeg rolig igen og føler at jeg kan nyde graviditeten igen.
Mit bækken er meget slemt i tiden og jeg har mange plukkeveer som niver pænt.
Scanning uge 21+3
23.uge
Et par gange i løbet af ugen fik jeg en ubehagelig fornemmelse af at fostervandet var begyndt at sive. Først blev jeg forskrækket og turde ikke rejse mig for at tjekke, men tog mig så sammen for at finde ud af at der ikke var noget.
Vi begyndte at flytte rundt og male på soveværelse/kontor og drengenes værelser, så vi er klar til lille Spunks ankomst.
Tobias og Simon havde stadig ferie så det var lidt omstændig da vejret ikke lige gjorde det muligt at rende ude i længere tid af gangen, men de har nu taget det helt fint.
I starten af ugen tog vi bleen af Simon og de første par dage gik det ikke helt så godt, så vi kommer i tvivl om vi har gjort det rigtige? Vi bliver dog enige om at vi bare må holde ud for det vil være meget synd for Simon hvis vi gav ham bleen på igen.
På tredje dagen gjorde han vores tvivl til skamme og holdte sig tør hele dagen både med stort og småt! Det har holdt lige siden *S*
Søndag gik mit bækken total amok så jeg knap kunne være nogle steder. Det betyder nok at jeg alligevel har overbelastet mig ved den omflytning vi har påbegyndt.
Lille Spunk sparker lystigt derudaf og Far har for første gang mærket et rigtigt spark *S*
24.uge
Mandag den 26. juli var det så tid til diætist igen. Jeg var ret nervøs da jeg bare har spist og spist efter min appetit er vendt tilbage og har faktisk kun ændret min kost med to af de råd diætisten kom men, nemlig spise mere fed fisk og mere frugt.
Nå, men straks efter jeg kommer ind ad døren er det op på vægten og så kommer den gode nyhed… vægten står stille… PUHA! Jeg har altså holdt mit vægttab på de 9 kilo siden jeg blev gravid *S*
I løbet af ugen kommer vi en del videre med at flytte om og male men bliver skuffet da vi bestiller vores nye møbler… det viser sig at man ikke bare kan køre ud til Biva for at købe nye møbler og tage dem med hjem med det samme!
Nej, vi bestiller torsdag og kan så hente dem mandag efter kl.15, så det er hjem igen og fortælle to skuffede unger at de ikke får deres nye køjeseng i dag. Vi havde ellers “hyret” min storebror som chauffør og lånt min mors bil.
Fredag kommer Tante, Onkel og Kusine og besøger os efter 2 ugers ferie i Norge. Det var rigtigt dejligt at se dem igen. Tobias og Simon var meget glade for de havde savnet dem rigtig meget. Kusine (min Niece) er ½ år gammel og hun udvikler sig bare så stærkt.
Det er meget underligt at tænke på at jeg skal igennem det med en baby som er så afhængig af mig på en helt anden måde end Tobias og Simon efterhånden er det.
Hold op hvor jeg glæder mig *S*
Natten til lørdag fik jeg igen meget ondt i mave/livmoder og lille Spunk sparkede mig hele tiden ned i den side jeg lå på.
Lørdag var vi så med bussen i Randers Storcenter for at købe lidt nyt regntøj og sko til Tobias og Simon. Det var en lang men hyggelig dag!
Det tog meget hårdt på mit bækken så jeg tror det er ved at være slut med de store udflugter i denne graviditet! da vi kom hjem fik jeg meget ondt i maven/livmoderen og den ene efter den anden lange plukkeve kom og de nev en del i lænden.
Min jordemoder havde jo fortalt mig at de kunne gøre lige så ondt som almindelige veer her tredje gang, så jeg var egentligt ikke nervøs, men jeg måtte alligevel ligge mig og sove små to timer for jeg kunne lave noget igen.
Tror min krop prøver at fortælle mig at jeg skal passe mere på mig selv *S*
Halsbranden er nu konstant hver aften men ikke værre end to Alminox kan klare det.
25. uge
Tirsdag eftermiddag begyndte jeg at få smerter som ved et galdestensanfald men jeg har jo fået fjernet galdeblæren i januar 2002, så det kunne jeg ikke forstå.
Om aftenen blev smerterne slemme og jeg ringede til vagtlægen som ret hurtigt kom og så til mig. Vi snakkede lidt frem og tilbage og blev enige om at give mig noget til smerterne og så skulle jeg kontakte min læge næste morgen for at få taget blodprøver for at tjekke mine levertal.
Lægen havde ikke mere morfin i tasken, så jeg fik 4 stk. ketogan med besked på at tage ½ for det var nok og så havde jeg til natten over. Jeg glemte at nævne for lægen at jeg også havde fået ondt i halsen.
Da lægen var gået sagde jeg til Anders at jeg ikke ville udsætte hverken min eller Spunks krop for Ketogan og tog 2 Panodil og hoppede i seng.
Heldigvis sov jeg hele natten og har ikke mærket mere til det i denne uge.
Onsdag morgen ringede jeg så til lægen og fik af vide at han var på ferie så jeg måtte ringe til hans afløser som så gerne ville se mig en time senere. Min hals gjorde nu meget ondt og jeg havde kastet blod og slim op efter jeg snakkede med lægen i telefonen.
Hos lægen konstaterede han at jeg var hæs og kiggede 2 sek. på min hals og sagde det var en virus på stemmebåndet… hmm… Så tog han blodprøven og jeg fik af vide at svaret først var klar fredag tidligst.
Som dagen skred frem fik jeg mere og mere ondt i halsen og kunne til sidst ikke synke mit eget mundvand, så da klokken var 16 ringede jeg til vagtlægen som gerne ville se mig efter klokken 17, så mig endnu engang af sted til læge. Jeg var nr. 3 i venteværelset så det gik igen ret hurtigt med at komme til.
Lægen tjekkede mig i halsen og sagde der var belægninger og så podede han mig i halsen og den viste klart positivt for Streptokokker og jeg skal så have penicillin. Hvorfor kunne den dumme læge i morges ikke bare have podet mig? Så havde jeg allerede været i behandling.
Nå, men der ville gå en time før jeg kunne hente penicillinen på apoteket så jeg tager bare bussen hjem og så henter Anders det efter ungerne er puttet.
Jeg får det bare værre og værre og må ringe til vagtlægen igen for jeg kunne ikke engang synke vand, så hvordan skulle jeg få piller ned. Lægen siger så at jeg kan få Panodil som stikpiller og skal tage dem 1 time før jeg kan tage penicillinen, hvilket han så syntes jeg skal tage to af med det samme og to inden jeg går i seng i stedet for 1 af gangen (mange tak læge – for aldrig har penicillin virket så hurtigt på mig før).
Jeg prøver så at knuse de første piller i yoghurt og det er ingen succes… føj hvor det smager men ned skulle det jo.
De efterfølgende dage sover jeg bare så tit jeg kan og får det hurtigt bedre og heldigvis virker lille Spunk ikke til at være påvirket!
Ellers forløber resten af ugen som den plejer med masser af aktivitet fra lille baby, plukkeveer og halsbrand.
26. uge
Tirsdag var det så tid til 2. lægebesøg men klokken 9 ringer lægesekretæren og siger at “lægen er syg” og vi bliver så enige om at jeg skal komme på torsdag i stedet. Lidt øv for jeg vil jo gerne have svar på hvad mine levertal er.
Tirsdag aften finder vi ud af at Simon har feber og han falder i søvn i mine arme tidligt på aftenen. Bare han ikke er smittet med halsbetændelse fra mig!
Onsdag eftermiddag konstaterer lægen så at den er god nok! Simon har halsbetændelse øv.. øv.. men vi har været hurtigt ude så det er ikke så slemt. Jeg får lige spurgt lægen om mine levertal og han kan se at de er fine. Dog er mit infektionstal højt men det er jo som følge af halsbetændelsen og så er min blodprocent lidt lav.
Puha.. godt det ikke er galdestens problemer jeg skal til at sloges med igen!
Torsdag den 11. august 2005 var det så tid til 2. lægebesøg. Alt var fint… urinen blank, blodtryk 128/78.
Da lægen så skulle finde hjertelyd går det galt… præcis som da jeg ventede Simon, men denne gang har jeg mærket masser af liv og ved at min overvægt gør det svært at høre hjertelyden med det gamle træ stetoskop.
Min læge siger, at hvis jeg er nervøs vil han gerne sende mig videre i systemet, men han syntes da han kunne mærke at han fik et lille spark i “øret”. Jeg har det også fint nok med at jeg selv mærker liv, så jeg siger nej tak til tilbudet.
Lørdag starter med at Simon har rødt udslet på mave og i ble området så jeg ringer og snakker med lægevagten, som mener det kan være en reaktion på hans penicillin. vi skal stoppe med at give ham mere og ringe til væres egen læge mandag.
Randers Ugen er nu startet og vi er nede i byen og se Korvetten Niels Juel. Det er ikke nemt at gå rundt på et skib når man i forvejen er rimelig besværet med bækkenet men det går.
Lige inden vi gik hjem sad vi på skibets dæk og fik en tår vand. et minut efter vi havde flyttet os faldt en stor jernbjælke ned lige hvor vi havde siddet… puha… hvor blev jeg bange, for hvad kunne der ikke havde sket med os hvis vi sad der endnu!!
Der når virkelig at gå mange ting igennem hovedet og små problemer bliver pludselig ikke så relevante.
Søndag var så store Familiedag i Randers Ugen så der var gratis tog, karruseller og så selvfølgelig Muddi og Salamidrengene på den store scene. Det var en lang og hyggelig dag som desværre var meget hård ved mit bækken, så jeg var ikke meget værd da vi kom hjem.
Det er nu godt jeg har en meget forstående og hjælpsom kæreste!
