2. trimester – Hvornår stopper kvalme i graviditeten?

Hvornår stopper kvalmen i graviditeten?
Foto: STUDIO GRAND OUEST/iStock

14. uge:

Så kom ugen hvor min store søn Tobias blev 6 år og han fejrede fødselsdagen med høj feber og halsbetændelse. Om aftenen fik jeg også halsbetændelse og min kæreste måtte også lige turen igennem. Simon fik også lige en omgang børnesår så det var en hård uge.

Familien fik så også overbragt nyheden om at jeg venter mig igen og de tog det ganske pænt.

Desværre fik jeg også fornøjelsen af at kaste op lidt efter jeg havde spist hyldebærsuppe og det var ikke et hit.

 

15. uge:

Endnu en uge som var overskygget af forfærdentlig kvalme og madlede.

Jeg syntes efterhånden ikke at det er sjovt at være gravid mere og kan næsten ikke komme igennem dagen. Åbner jeg vores køleskab eller skraldespand er jeg ved at kaste op og aftensmaden er et onde som jeg skal igennem hver dag.

I weekenden var de to store drenge ude og sove hos Mormor så mig og kæreste skulle hygge med mad fra Chicago Roast House og jeg bad om at stegen blev gennemstegt da det jo ikke er så godt med rødt kød og graviditet men da kødet kom, var det pænt rødt så jeg måtte nøjes med ende skiverne.

Vægten siger – 7 kg

 

16. uge:

Tirsdag får Rasmus skoldkopper og da vi er i tvivl om jeg har haft det ringer jeg lige til lægen som siger at der ikke er noget at bekymrer sig om.

Tilfældigvis ringede min jordemoder for at flytte min tid, så jeg spurgte naturligvis hende om det samme og hun sagde at det kunne være meget alvorligt hvis jeg ikke havde haft det… øøøøh… mig ringe til lægen for at forlange en blodprøve men så havde de selvfølgelig lukket.

Min mor kunne huske om jeg havde haft det men da jeg så ringede til min far kunne han heldigvis finde billeder fra dengang jeg havde skoldkopper så jeg blev rolig igen.

Tirsdag aften måtte jeg selv en tur til vagtlægen da jeg havde et stort ømt og rødt område på ryggen som vi frygtede kunne være en byld, jeg havde feber og var ør i hele kroppen. Vagtlægen i telefonen var bekymret og sagde at hun ville have at jeg skulle høre hjertelyd, så jeg blev lidt nervøs.

Vagtlægen var ikke i tvivl om at det var en byld så jeg kom på penicillin og så skulle jeg ned til lægen efter et par dage hvor den højst sandsynligt skulle skæres væk… av..av.

Med hensyn til at høre hjertelyd så kunne han ikke se at det var relevant ok kunne slet ikke forstå hvorfor hun havde sagt det i telefonen og han kunne heller ikke gøre det da han ikke havde en doptone og ikke ville indlægge mig for at de så kunne finde den på gynækologisk afdeling… øv..øv.

Heldigvis hjalp penicillinen på bylden og onsdag eftermiddag gik der huld på bylden og vi kunne selv få den ud, så nu må jeg bare håbe den ikke kommer tilbage igen.

Torsdag var det tid til 1. jordemoderbesøg og jeg glædede mig meget til at se min jordemoder, Lene igen for det er hende som jeg har haft i de andre 3 graviditeter.

Vi snakkede om at jeg endnu ikke rigtig glædede mig over at være gravid på samme måde som jeg havde gjort det i de forrige graviditeter og at jeg mente at det var på grund af kvalmen og madleden.

Lene rådede mig så til at spise ingefær da der er rigtig mange som har stor succes med det. Vi blev også enige om at jeg skal supplerer med mere kalk i form af tabletter da jeg lige p.t. ikke er så glad for mælkeprodukter.

Jeg fortalte så om min oplevelse med vagtlægen og hun vil gerne se om hun kunne finde hjertelyd men ville ikke love noget… Heldigvis fandt hun den med det samme og jeg kunne mærke at det hjalp på mine følelser overfor graviditeten og den lille.

Bt: 115/63
Urin: Blank

Fredag kom appetitten tilbage og kvalme blev meget bedre. Jeg har købt GraviFrisk som er ingefær til gravide og spist det siden fredag og resten af ugen gik det meget bedre med kvalmen så det er skønt.

Søndag gik vi over for at besøge nogle venner og jeg havde næsten non stop plukveer hver gang jeg gik og de stoppede først når jeg havde siddet ned i 5 minutter. Om aftenen blev det så slemt at jeg måtte ligge mig ½ times tid på sofaen.

 

17. uge:

Mandag fik Tobias halsbetændelse igen og min egen læge mente at den første penicillin som vagtlægen gav Tobias slet ikke var stærk nok, så vi fik lige en stærk omgang penicillin og han var frisk allerede efter første dag.

Ellers en ok uge med mere liv i maven så jeg har rigtig nydt at jeg nu kan mærke lille Spunk mosle rundt hver dag.

Torsdag fik jeg desværre en del slemme plukveer og tyngdefornemmelse i livmoderen men det forsvandt efter jeg havde hvilet mig lidt i sengen.

Jeg er så heldig at jeg har en Baby-Watcher fra billigeteste.dk som er en dobtone man kan bruge til at finde babys hjertelyd og fredag eftermiddag lykkes at finde den herlige lyd af lille Spunks hjerte og jeg har optaget det så hvis du vil høre det så klik på linket herunder.

Hjertelyd

 

18. uge:

Kvalmen er næsten væk og jeg kan nu nyde min kaffe igen.

Påsken var lidt hård da Anders skulle arbejde når der var mulighed for det (han er selvstændig og arbejder hjemme) Så påsken var lang og hård men jeg nød virkelig at være sammen med mine drenge.

Tobias blev desværre syg igen med feber og ondt i halsen så lørdag aften tog vi bussen en tur til vagtlægen hvor vi ventede i en time og så kunne vi tage bussen hjem igen med besked på at det sikkert bare var en virus godt han ikke skulle på penicillin for 3. gang.

Det var meget hårdt for mit bækken for jeg kunne ikke rigtig slappe af på de stole de havde hos vagtlægen.

 

19. uge:

Tirsdag aften fik jeg et STORT spark fra den lille da vi sad og spiste aftensmad … fik et stort chok for det var sådan lige pludselig og den lille havde ikke sparket så kraftig før..

Hvor er det bare så livsbekræftende at mærke og hvor bliver det svært at undvære når vi ikke skal have flere børn… snøft.

Så et fantastisk program som hedder ”livet i livmoderen” på DR2 hvor de via 3D scanning og computergenereret grafik viser den lilles udvikling gennem de 9 måneder og afslutter med en fødsel og den lille blev vild aktiv da jeg blev følelsesladet under fødslen… tudetøs.. hi..hi.

Desværre kan jeg ikke holde til at være med til både at afleverer og hente drengene i institution for så gør mit bækken bare mega ondt hele dagen.

Nu har jeg så også fået hård mave så er begyndt på Jern C depot som jeg af en eller anden grund ikke får hård mave af og sveskejuice, hvilket jeg elsker og skal holde mig tilbage for ikke at drikke en liter hver dag.

Fredag var jeg tur oppe hos graviditetsklinik.dk i Hobro da vi er ved at starte et samarbejde på hjemmesiden og det var rigtig hyggeligt…

Elisabeth som er medejer og hende som bl.a. står for scanningerne kender jeg i forvejen fra Regionssygehuset i Randers da hun scannede mig til nakkefoldscanningen og hun tilbød da også at scanne mig nu jeg var deroppe… det var altså helt vildt skønt at se den lille igen… deres scanner er bare så meget bedre end sygehusets og selvom jeg er overvægtig kunne vi se det hele ganske tydeligt.

Jeg fik scanningen med hjem på DVD og selvom det ”kun” var en 2d scanning så er det altså vildt skønt at se… den lille vrikker med sine tæer og hikker så det er bare så sødt.

Weekenden var skøn med dejligt vejr og vi gik en lang gåtur med drengene og heldigvis fik jeg ikke så mange plukkeveer men var meget ømt i mit bækken da vi kom hjem.

Video fra min scanning i 19. uge (18+4)

 

20. uge:

Nu er min mave meget bedre så jeg er stoppet med sveskejuicen men spiser så lidt økologiske rosiner i stedet.

Tirsdag blev det tid til MD scanning hvor jeg endnu engang blev scannet af Elisabeth fra Graviditetsklinik.dk, der som tidligere nævnt også arbejder på sygehuset.

Elisabeth viste og fortalte os alt om den lille… ”smukke nyrer, lårben er lige som de skal være, vand i maven” og alt var som det skulle være.

Desværre er sygehusets scanner slet ikke så god som den de har i deres egen klinik, så det var meget sværere for Anders og jeg at se den lille ordentligt.

Onsdag gør mit bækken bare mega ondt især i højre side ved hoften og jeg frygter at det ikke bliver bedre. Næsten hver morgen vågner jeg med hovedpine og Panodil hjælper ikke… endnu engang bliver jeg reddet af Aloe Vera Heat Lotion som Anders smører på min nakke og i mine tindinger…

Lille baby som kigger ud - scanning uge 19+1

Lille baby som kigger ud – scanning uge 19+1

 

21. uge:

Denne uge har mit bækken bare været meget slemt med smerter i alle led fra morgen til aften så nu besluttede jeg mig for at prøve et homøopatisk produkt kaldet Bambus Comp.

Jeg læste om en anden kvinde med bækkenløsning som fik det så meget bedre at hun kunne smide krykkerne efter hun havde taget bambus comp. et par uger så nu håber jeg også at det vil virke for mig.

Natten til onsdag har jeg bare så meget halsbrand så jeg måtte stå op og spise to Alminox tyggetabletter… godt for Alminox… det har jeg spist min del af i de 3 andre graviditeter.

I løbet af ugen oplever jeg flere gange hvor lidt folk forstår at jeg har bækkenløsning og at det faktisk er noget som er smertefuldt og gør at jeg ikke kan deltage i mange aktiviteter på lige fod som andre.

Det gør mig faktisk ret ked at jeg gang på gang skal forklare at jeg faktisk har bækkenløsning og er sygemeldt for det og det ikke er dovenskab som gør at jeg ikke drøner rundt nede i byen og shopper hele tiden eller det heller ikke er fordi jeg er bange for frisk luft, som gør at jeg ikke render rundt udenfor og leger med ungerne hver dag.

 

22. uge:

Øv… sikke en uge.. Lige til at rive ud af kalenderen.

Mandag startede jeg med at have ondt i halsen og mens jeg laver aftensmad bliver jeg lige pludselig skidt tilpas og svimmel.

Tirsdag stadig ondt i halsen og så begynder det så småt at gøre ondt i nakken.. jeg er bare helt færdig, har ondt og er svimmel hvis jeg står eller sidder op i mere end 5-10 minutter, så jeg sover det meste af tiden. Appetitten er også forsvundet og jeg får hedeture.

Det ender med at jeg om aftenen ringer til vagtlægen som siger at hvis jeg er nervøs vil de gerne se mig og ellers skal jeg ringe til min egen læge næste morgen. Jeg mærker heldigvis masser at liv fra den lille så jeg beslutter mig for at vente.

Onsdag morgen ringer jeg til lægen som mener det er noget forbigående og siger jeg skal ringe senere hvis jeg får det værre eller bliver nervøs, så da klokken er 14 og jeg snart ikke kan noget mere ringer jeg til lægen og får en tid næste morgen kl. 9.

Torsdag er det ned til lægen som tjekker min hals for streptokokker, måler blodtryk, blodsukker og blodprocent og alt sammen er fint så endnu en gang er der altså kun noget influenza/virus som forklaring og jeg smutter hjem under dynen igen med besked på at komme igen næste uge hvis det ikke er blevet bedre.

Torsdag aften sparker den lille helt vildt og Anders får en del store spark at mærke… åh… det er bare så dejligt at han kan mærke den lille til trods for min store overvægt.

Fredag og lørdag bliver Tobias og Simon også syge og jeg selv får endelig lidt feber så det virker som om min krop prøver at få sygdommen ud af kroppen. Anders er bekymret fordi jeg sover hele tiden og ikke er til at få liv i, men jeg tror bare det er fordi min krop kæmper for at blive rask.

Min næse er begyndt at stoppe til og jeg hoster en del slim op. Min appetit er væk så jeg spiser faktisk ikke noget i løbet af dagen og taber mig da også 4 kg i løbet af ugen.

Jeg glemte at tage mine Bambus Comp. dråber i to dage og så fik jeg bare mega ondt i bækkenet igen, så jeg kom straks i gang igen og allerede efter en dag kunne jeg mærke en bedring.

Søndag får jeg det lidt bedre og svimmelheden er næsten væk. En stor tak skal der lyde til min dejlige kæreste Anders for den store hjælp han er og fordi han er sådan en varm og kærlig far.

 

23. uge:

Halsbrand… halsbrand… halsbrand er den helt store synder denne uge især om aftenen hvor det starter omkring aftensmadstid, så det er ikke det helt store jeg får spist.

Natten til tirsdag vågnede jeg med den vildeste hovedpine som varede til sidst på eftermiddagen for den var så kraftig at jeg til sidst måtte overgive mig og tage to Panodil, som heldigvis hjalp så meget at jeg kunne spise og blive oppe.

Onsdag havde jeg ondt i bagsiden på mit højre lår… det føltes som om jeg havde en nerve som sad i klemme.

Fredag var så dagen hvor jeg blev 31 år så jeg fik lidt gæster til eftermiddagskaffe men kunne desværre ikke helt nyde det da mit bækken gjorde pænt ondt.

Om natten fik jeg ondt i min mave/underliv og troede først at det var omgangssyge men da jeg pludselig lagde mærke til at smerterne kom i interval og varede små 3 minutter hver gang blev jeg nervøs for at det kunne være veer. Heldigvis faldt jeg i søvn omkring kl. 3.30 og derefter har jeg intet mærket til det.

Lørdag gik familien og jeg en lang tur og det gik fint for det var først da vi var hjemme igen at jeg kunne mærke mit bækken var belastet. Desværre tog bækkenet slemt hævn søndag hvor det bare gjorde ondt hele tiden.

 

24. uge:

Jubii… en hel uge uden hovedpine. Jeg kunne dog ikke slippe for halsbrand og bækkensmerter.

Mine ben er begyndt at hæve lidt om aftenen og jeg får småkramper om natten, så jeg husker mine venepumpe øvelser for jeg kan tydeligt huske hvordan det var sidste gang jeg var gravid… av..av.

I modsætning til de fleste andre glæder jeg mig over det lidt kølige maj vejr og frygter den sikkert varme sommer vi skal igennem.

Drengene havde fri fra torsdag til søndag og det betød at jeg løftede lidt for meget på Rasmus, så jeg måtte døje med nogle slemme plukkeveer men ikke noget som 5 min. på langs ikke kunne klare.

Nu glæder jeg mig bare til næste uge hvor jeg skal til 2. lægebesøg og til 3D/4D scanning hos Gaia graviditetsklinik i Hobro.

 

25. uge:

Mandag var det så tid til 2. lægebesøg og det gik helt fint.

Min læge kunne ikke høre hjertelyden med da den lille havde holdt mig vågen til kl. 2 om natten og den sparkede i konsultationen så var jeg ikke nervøs over det, og som jeg sagde til ham, så har jeg jo min egen doptone så jeg kan altid lytte selv.

Bt: 117/63
Urin: Blank

Onsdag var jeg så til 3d scanning hos Gaia Graviditetsklinik.dk og endnu en gang blev jeg modtaget af en sød Elisabeth som lige var ved at scanne en anden, så Anders og jeg ventede til det blev vores tur… kom også tidlig.

Der var en lille dreng på omkring 1½ år som løb rundt og legede med de legetøj som de har på klinikken hvilket jeg syntes er rart for de forældre som ikke har anden mulighed end at tage børn med til scanningen for de bliver jo hurtig trætte af at se på den lille baby ;-).

Nå, men det blev vores tur og med det samme tjekkede vi lige om var en lille pige og det er det… Jubii… jeg var helt vild glad… det tog lige lidt et par minutter før jeg huskede at sige ”hun” i stedet for den når jeg snakkede om den lille i maven.

Vi så hendes søde ansigt hvor hun lå med hænderne for ørene og suttede på navlestrengen.

Endnu en gang fik vi en fin DVD og nogle billeder med hjem. På omslaget til DVD’en skrev Elisabeth dato, alder på den lille: 24+2, vægt: 759 g, køn: pige samt en bemærkning om at hun er en fil aktiv og meget smidig lille pige

Elisabeth fortalte at det ikke altid bliver så godt når man 3D scanner en overvægtig (en med fødselssvulst) som hun kalder det når man har været gravid før 😉 men jeg var heldig.

I pinseferien fik jeg problemer med at sove om natten og klokken var flere nætter over to før jeg fik ro.

Min lille søn Rasmus har fundet ud af at det er sjovt at stikke en finger i mors navle hvilket har gjort at min navle er øm og strammer når jeg går.

Hovedpine havde jeg også en enkelt dag men ellers var det endnu en gang mit bækken og halsbrand som var de største gener.

Front af DVD fra ultralydsscanning
Front af DVD

 

DVD Åben
DVD Åben
Bagside af DVD
Bagside af DVD
Lillepigen uge 24+2
Lillepigen uge 24+2